Blog
Respekt!
Respekt! I den kommende tid starter mange af bibliotekernes læseklubber sæsonen igen efter en god varm sommer.
Gamle læseklub kammerater mødes under stor ståhej og skal lige have et hurtigt resume af sommerens feriebegivenheder. Nye medlemmer af læseklubben går noget mere forsigtigt til første læseklub møde, måske endda med et par sommerfugle i maven. Eller måske er hele læseklubben nystartet, så ingen i klubben på forhånd kender hinanden. For nogle er læseklubben altså et trygt og gammelkendt sted, og for andre et helt nyt territorium, som skal opdages.
Under alle omstændigheder er der mange forventninger til læseklubbens møder og til de kommende bog debatter. Forventninger ja, men måske også de før omtalte sommerfugle. Jeg hører om en del, som egentlig gerne vil være med i læseklubber, men som ikke tør, fordi de tror: ”jeg har jo ikke læst så mange bøger, og kan heller ikke finde ud af at analysere bøgerne. De andre i læseklubben er helt sikkert meget klogere end mig”. Men mon ikke mange af os har det sådan, at vi faktisk tror, de andre er klogere, smartere og hurtigere end os – blot fordi de ikke er os selv? Pointen ved en læseklub er jo netop, at vi ikke selv behøver være hverken særligt kloge, smarte eller hurtige. En læseklub og bog snakken i en læseklub er interessant, fordi vi deler de ting, som rører os, undrer os, og det som vi ikke helt forstår. Sammen får vi nuancer frem i den læste tekst, og vi deler hvordan, og ikke mindst hvorfor, vi hver især tænker sådan om bogens handling eller forfatterens måde at skrive på. Det viser sig meget ofte at læseklubbens medlemmer ligger mærke til noget forskelligt i teksten. Èn er god til at læse mellem linjerne, én er god til historie og kan sætte faktuelle oplysninger på plads, når det behøves, én er god til grammatik og får øje på en særegen kommasætning eller en bestemt gennemgående sætningsopbygning. Og så videre, og så videre. Vi synes, de andre er kloge, fordi de siger ting, vi ikke selv havde tænkt på – tja, det er vel hele essensen af læseklubber – at høre nogen sige noget, vi ikke selv havde tænkt.
For at det lykkes at sammenstykke læseklubmedlemmernes samlede viden, oplevelser og fornemmelser af bogen, er respekt en yderst nødvendig ingrediens. Man skal have respekt for sig selv, sine læseoplevelser og de følelser teksten sætter i gang. Og man skal have respekt for de andre i gruppen, deres oplevelser og måde at læse teksten på. Respekt er efter min mening, at forberede sig til mødet med læseklubben. Bestemt ikke at gennemanalysere teksten, men at læse den (grundigt), at have tænkt sig om hjemmefra, at have mærket efter hvad bogen gør ved mig – og ikke mindst have tænkt over hvorfor. Det er ok at sige ”jeg kan altså ikke lide den bog” men man bør også være forberedt på et spørgsmål om hvorfor. Naturligvis hverken kan eller skal man være forberedt på eller have tænkt på alle spørgsmål, men alle i læseklubben bør som mindstemål være villige til at arbejde med teksten.
Efterhånden har jeg været med til dejlig mange læseklubmøder, og hver gang går jeg derfra med stof til eftertanke. Ikke sjældent er der nogle i gruppen, som får lyst til at låne bogen igen, for at genlæse den med den nyerhvervede indsigt i bagagen.
Her på Litteratursiden arbejder vi på at give nye læseklubber en startpakke. Hjælp os og skriv f.eks. hvor meget du synes, læseklubbens medlemmer kan forlange af hinanden, og hvad du synes er med til at gøre snakken i en læseklub ekstra god. Skriv hvordan du selv forbereder dig og hvad der gør dig allermest glad ved at komme i læseklubben.
LÆS OGSÅ: Tinas blogindlæg om sin læseklub i Svendborg, hvor de deler litterære oplevelser sammen.
Respekt! I den kommende tid starter mange af bibliotekernes læseklubber sæsonen igen efter en god varm sommer.
Gamle læseklub kammerater mødes under stor ståhej og skal lige have et hurtigt resume af sommerens feriebegivenheder. Nye medlemmer af læseklubben går noget mere forsigtigt til første læseklub møde, måske endda med et par sommerfugle i maven. Eller måske er hele læseklubben nystartet, så ingen i klubben på forhånd kender hinanden. For nogle er læseklubben altså et trygt og gammelkendt sted, og for andre et helt nyt territorium, som skal opdages.
Under alle omstændigheder er der mange forventninger til læseklubbens møder og til de kommende bog debatter. Forventninger ja, men måske også de før omtalte sommerfugle. Jeg hører om en del, som egentlig gerne vil være med i læseklubber, men som ikke tør, fordi de tror: ”jeg har jo ikke læst så mange bøger, og kan heller ikke finde ud af at analysere bøgerne. De andre i læseklubben er helt sikkert meget klogere end mig”. Men mon ikke mange af os har det sådan, at vi faktisk tror, de andre er klogere, smartere og hurtigere end os – blot fordi de ikke er os selv? Pointen ved en læseklub er jo netop, at vi ikke selv behøver være hverken særligt kloge, smarte eller hurtige. En læseklub og bog snakken i en læseklub er interessant, fordi vi deler de ting, som rører os, undrer os, og det som vi ikke helt forstår. Sammen får vi nuancer frem i den læste tekst, og vi deler hvordan, og ikke mindst hvorfor, vi hver især tænker sådan om bogens handling eller forfatterens måde at skrive på. Det viser sig meget ofte at læseklubbens medlemmer ligger mærke til noget forskelligt i teksten. Èn er god til at læse mellem linjerne, én er god til historie og kan sætte faktuelle oplysninger på plads, når det behøves, én er god til grammatik og får øje på en særegen kommasætning eller en bestemt gennemgående sætningsopbygning. Og så videre, og så videre. Vi synes, de andre er kloge, fordi de siger ting, vi ikke selv havde tænkt på – tja, det er vel hele essensen af læseklubber – at høre nogen sige noget, vi ikke selv havde tænkt.
For at det lykkes at sammenstykke læseklubmedlemmernes samlede viden, oplevelser og fornemmelser af bogen, er respekt en yderst nødvendig ingrediens. Man skal have respekt for sig selv, sine læseoplevelser og de følelser teksten sætter i gang. Og man skal have respekt for de andre i gruppen, deres oplevelser og måde at læse teksten på. Respekt er efter min mening, at forberede sig til mødet med læseklubben. Bestemt ikke at gennemanalysere teksten, men at læse den (grundigt), at have tænkt sig om hjemmefra, at have mærket efter hvad bogen gør ved mig – og ikke mindst have tænkt over hvorfor. Det er ok at sige ”jeg kan altså ikke lide den bog” men man bør også være forberedt på et spørgsmål om hvorfor. Naturligvis hverken kan eller skal man være forberedt på eller have tænkt på alle spørgsmål, men alle i læseklubben bør som mindstemål være villige til at arbejde med teksten.
Efterhånden har jeg været med til dejlig mange læseklubmøder, og hver gang går jeg derfra med stof til eftertanke. Ikke sjældent er der nogle i gruppen, som får lyst til at låne bogen igen, for at genlæse den med den nyerhvervede indsigt i bagagen.
Her på Litteratursiden arbejder vi på at give nye læseklubber en startpakke. Hjælp os og skriv f.eks. hvor meget du synes, læseklubbens medlemmer kan forlange af hinanden, og hvad du synes er med til at gøre snakken i en læseklub ekstra god. Skriv hvordan du selv forbereder dig og hvad der gør dig allermest glad ved at komme i læseklubben.
LÆS OGSÅ: Tinas blogindlæg om sin læseklub i Svendborg, hvor de deler litterære oplevelser sammen.
Kommentarer