Blog
Læs højt
Må jeg tillade mig at dele en af mine passioner. Højtlæsning.
Vi kender det nok alle sammen. Fornemmelsen af at læse højt sammen med børn, eller måske kan vi endda huske, hvordan det var som barn at få læst højt af en mor, far, bedsteforælder eller måske en storesøster, som selv var i gang med at lære at læse. At ligge søvnig men ikke sovevillig under dynen, mærke varmen både fra dynen og fra den som læste højt. At svømme ind i fortællingen samtidig med at søvnen alligevel langsomt kommer snigende.
Jeg har altid elsket at læse højt for mine børn. Sammen har vi snøftet os gennem Astrid Lindgrens ”Mio min Mio” eller grinet os gennem Jo Nesbøs ”Doktor Proctor” bøger. Begge drenge har været kvikke til at lære at læse, men alligevel har vi fastholdt godnatlæsningen til langt over ”nødvendigheds alderen”.
Nu har jeg igen, i de senere år genoptaget højtlæsningen. Dog ikke sammen med mine børn, som nu er flyttet hjemmefra. Mine højtlæsnings venner er lige så voksne og lige så læsende som jeg. Vi kan sagtens læse alene hver for sig, og gør det selvfølgelig også. Anbefaler hinanden bøger gør vi også, selvom vi faktisk ikke har helt samme smag.
Ideen med højtlæsning opstod, fordi vi gerne vil have noget værdifuldt at tale om, og ikke mindst fordi vi gerne vil opleve noget sammen. Vi kan sagtens finde på noget at tale om, og vi kan sagtens finde på noget at opleve sammen. Vi cykler ture, spiser mad sammen, går på museer, diskuterer politik, arbejde eller hvad der lige presser sig på. Nogle gange er det blot rart at blive styret lidt i snakken – rart at finde emner uden for sig selv. Det synes jeg, bøger er rigtigt gode til.
Vi har læst nogle af de vidunderlige ”Tænkepausebøger” fra Aarhus Universitetsforlag og undervejs diskuteret, Tillid, Tid (den var svær), Magi og flere af de øvrige i serien. Det er der kommet gode faglige og ikke mindst etiske diskussioner ud af det. Og da vi er ret forskellige, og mine venner heldigvis er godt begavede, bliver jeg hele tiden klogere.
Men vi har mest læst skønlitteratur. Gode, sprogligt smukke romaner med stort indhold. Det er ren nydelse at læse gode bøger højt. Rent bogstavelig talt at få lov til at smage på ordene. Jeg holder mest af at højtlæse bøger, som er store af indhold, men ikke specielt tykke. Vi skiftes som regel til at læse højt for hinanden. Ikke efter noget fast mønster, blot efter hvornår tungen begynder at slå knuder af de mange ord. Vi har heller ingen regler for, hvornår vi snakker om det, vi læser. Det kommer som oftest også helt af sig selv. Enten hvis der er noget, vi ikke forstår, eller hvis der er noget vi liiiige må uddybe sammen.
At læse højt sammen er, synes jeg ganske intimt. Uanset om vi sidder hjemme i hver sin ende af sofaen eller sidder en varm sommerdag på havnekajen, formår vi at skabe en lille læseboble. Et rum som ikke tillader forstyrrelser, og som giver os en fuldkommen opmærksomhed på teksten og på hinanden. Det er en rar følelse.
Derfor kommer jeg nu med en opfordring. Der er mange forberedelser i juletiden. Lad en af dem være, at du inviterer din kæreste, ægtefælle eller god ven (måske flere) til en højtlæsningseftermiddag. Forberedelsen går på at finde en god bog og et godt sted at sidde. Nydelsen, oplevelsen og samhørigheden kommer helt af sig selv.
God fornøjelse.
Dette er nogle af de bøger, jeg har været glad for at læse højt eller få læst højt. Du er meget velkommen til at føje flere titler til.
Selma Lagerlöf ”Hr. Arnes penge”
Peter Asmussen ”Det Der eR”
Oluva Isaksen ”Den gode elsker”
Martin A. Hansen ”Løgneren”
Kamilla Hega Holst ”En kærlighedshistorie”
Jon Kalmar Stefansson ”Himmerige og helvede”
Herman Rivera Letelier ”Pigen der fortalte film”
Camilla Christensen ”Mere ved jeg ikke”
Må jeg tillade mig at dele en af mine passioner. Højtlæsning.
Vi kender det nok alle sammen. Fornemmelsen af at læse højt sammen med børn, eller måske kan vi endda huske, hvordan det var som barn at få læst højt af en mor, far, bedsteforælder eller måske en storesøster, som selv var i gang med at lære at læse. At ligge søvnig men ikke sovevillig under dynen, mærke varmen både fra dynen og fra den som læste højt. At svømme ind i fortællingen samtidig med at søvnen alligevel langsomt kommer snigende.
Jeg har altid elsket at læse højt for mine børn. Sammen har vi snøftet os gennem Astrid Lindgrens ”Mio min Mio” eller grinet os gennem Jo Nesbøs ”Doktor Proctor” bøger. Begge drenge har været kvikke til at lære at læse, men alligevel har vi fastholdt godnatlæsningen til langt over ”nødvendigheds alderen”.
Nu har jeg igen, i de senere år genoptaget højtlæsningen. Dog ikke sammen med mine børn, som nu er flyttet hjemmefra. Mine højtlæsnings venner er lige så voksne og lige så læsende som jeg. Vi kan sagtens læse alene hver for sig, og gør det selvfølgelig også. Anbefaler hinanden bøger gør vi også, selvom vi faktisk ikke har helt samme smag.
Ideen med højtlæsning opstod, fordi vi gerne vil have noget værdifuldt at tale om, og ikke mindst fordi vi gerne vil opleve noget sammen. Vi kan sagtens finde på noget at tale om, og vi kan sagtens finde på noget at opleve sammen. Vi cykler ture, spiser mad sammen, går på museer, diskuterer politik, arbejde eller hvad der lige presser sig på. Nogle gange er det blot rart at blive styret lidt i snakken – rart at finde emner uden for sig selv. Det synes jeg, bøger er rigtigt gode til.
Vi har læst nogle af de vidunderlige ”Tænkepausebøger” fra Aarhus Universitetsforlag og undervejs diskuteret, Tillid, Tid (den var svær), Magi og flere af de øvrige i serien. Det er der kommet gode faglige og ikke mindst etiske diskussioner ud af det. Og da vi er ret forskellige, og mine venner heldigvis er godt begavede, bliver jeg hele tiden klogere.
Men vi har mest læst skønlitteratur. Gode, sprogligt smukke romaner med stort indhold. Det er ren nydelse at læse gode bøger højt. Rent bogstavelig talt at få lov til at smage på ordene. Jeg holder mest af at højtlæse bøger, som er store af indhold, men ikke specielt tykke. Vi skiftes som regel til at læse højt for hinanden. Ikke efter noget fast mønster, blot efter hvornår tungen begynder at slå knuder af de mange ord. Vi har heller ingen regler for, hvornår vi snakker om det, vi læser. Det kommer som oftest også helt af sig selv. Enten hvis der er noget, vi ikke forstår, eller hvis der er noget vi liiiige må uddybe sammen.
At læse højt sammen er, synes jeg ganske intimt. Uanset om vi sidder hjemme i hver sin ende af sofaen eller sidder en varm sommerdag på havnekajen, formår vi at skabe en lille læseboble. Et rum som ikke tillader forstyrrelser, og som giver os en fuldkommen opmærksomhed på teksten og på hinanden. Det er en rar følelse.
Derfor kommer jeg nu med en opfordring. Der er mange forberedelser i juletiden. Lad en af dem være, at du inviterer din kæreste, ægtefælle eller god ven (måske flere) til en højtlæsningseftermiddag. Forberedelsen går på at finde en god bog og et godt sted at sidde. Nydelsen, oplevelsen og samhørigheden kommer helt af sig selv.
God fornøjelse.
Dette er nogle af de bøger, jeg har været glad for at læse højt eller få læst højt. Du er meget velkommen til at føje flere titler til.
Selma Lagerlöf ”Hr. Arnes penge”
Peter Asmussen ”Det Der eR”
Oluva Isaksen ”Den gode elsker”
Martin A. Hansen ”Løgneren”
Kamilla Hega Holst ”En kærlighedshistorie”
Jon Kalmar Stefansson ”Himmerige og helvede”
Herman Rivera Letelier ”Pigen der fortalte film”
Camilla Christensen ”Mere ved jeg ikke”
Kommentarer