Blog
Flygtninge bakkes op af danske forfattere
Litteraturen er skarp og barmhjertig - Danske forfattere skriver om flygtningesituationen uden filter og sætter ord på det, ingen andre kan få sagt.
Henrik Nordbrandts digt Vuggevise blev bragt på forsiden af Politikens kultursektion d. 9. september, og en nærmest mundlam Rune Lykkeberg, kulturredaktør for politiken, skrev: "Der er en grund til, at vi i dag har et digt på forsiden. Den er ganske enkelt, at digtet siger noget, som vores artikler ikke kan sige, og som vores fotos ikke kan vise. Det kan man kun digte." Vuggevisen var en mavepumper på enhver læser. Leveret hurtigt og sikkert tabte digtet ikke sin problemstilling af syne. Der var stadig flygtninge på motorvejen og nogen, der ikke ville forlade et tog.
Få dage forinden havde de sociale medier været fyldt af billedet med den lille dreng skyllet i land på en Tyrkisk strand nær ved Bodram. Dér har Nordbrandt har boet en stor del af sit liv. Det var for meget. Det ér for meget. Flygtninge strømmer ind over Europa, og Danmark må grave sin menneskelige sympati frem, hjælpe og være et varmt og gæstfrit land. Vi har allerede flyttet os, skriver ugebrevet A4.
Siden har Politikens netavis fulgt op under overskriften Flygtningedigt og ladet seks digtere spidde flygtningesituationen. Forfatterne Peter Laugesen, Ursula Andkjær Olsen, Klaus Høeck, Marianne Larsen og Thomas Boberg har hidtil bidraget til en sympatisk nuancering af flygtningekrisen. Lyrikken er ikke den mest læste genre i Danmark, men den bryder igennem lydmuren, når den siger noget, der ikke kan siges på andre måder. Det samme skete, da Yahya Hassan debuterede med vrede digte i Yahya Hassan.
På litteraturkollektivet Promenadens blog d. 7. september havde Thomas Boberg et indlæg, hvor han bragte to digte om flygtninge i forbindelse med et møde på Christiansborg Slotsplads. Her påpegede han blandt andet, at der ikke har været så mange flygtninge siden anden verdenskrig. Dermed er det oplagt at bringe de to første strofer af digtet Krigens Flygtninge af Johannes Hansen.
De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår og
slagmarkens rædsler og farer.
Med et genskin af sværtidens gru
i blikke, der brister af klage,
går lidelsens tog over landenes jord gennem
tusind grådtunge dage”.
Det blev bragt i tidsskriftet Aldrig mere Krig maj 1945, men kunne velsagtens være skrevet om alle de flygtningestrømme, der har vandret gennem Europa i de halvfjerds år, der er gået. En flygtning vil nok altid være et menneske, der har opgivet alt i håbet om et forjættet land.
Digtene er præcise øjebliksbilleder. De er menneskelige observationer, som vi bør lytte til, fordi ophavsmændene er som blanke sider, der suger stemninger og handlinger i samfundet til sig og giver dem en form, som ligner det, mange af os tænker inderst inde.
Litteraturen vækker den menneskelige sympati og giver os evnen til at sætte os i andre menneskers sted. Det kan være tiltrængt, når vi i trygge Danmark møder flygtninge, der har sat alt på spil og forladt deres hjemegn. I forrige uge blev sympatien men også litteraturens konkrete funktion tydelig i kroner og ører, da den engelske forfatter Patrick Ness startede en indsamlingslavine på twitter, der hurtigt blev til én million og stadig ruller. Litteratur kan noget, når den skal noget.
Af andre aktive tiltag kan det nævnes, at Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Kristina Stoltz, Katrine Marie Guldager og Merete Pryds Helle er medlem af facebookgruppen Venligboerne, der aktivt hjælper flygtninge. Man behøver altså ikke engang at skrive. Man kan bare hjælpe.
Se også Litteratursidens liste over flygtningelitteratur og læs Jakob Vedelsbos indlæg om den danske litteratur og flygtningesituationen.
Litteraturen er skarp og barmhjertig - Danske forfattere skriver om flygtningesituationen uden filter og sætter ord på det, ingen andre kan få sagt.
Henrik Nordbrandts digt Vuggevise blev bragt på forsiden af Politikens kultursektion d. 9. september, og en nærmest mundlam Rune Lykkeberg, kulturredaktør for politiken, skrev: "Der er en grund til, at vi i dag har et digt på forsiden. Den er ganske enkelt, at digtet siger noget, som vores artikler ikke kan sige, og som vores fotos ikke kan vise. Det kan man kun digte." Vuggevisen var en mavepumper på enhver læser. Leveret hurtigt og sikkert tabte digtet ikke sin problemstilling af syne. Der var stadig flygtninge på motorvejen og nogen, der ikke ville forlade et tog.
Få dage forinden havde de sociale medier været fyldt af billedet med den lille dreng skyllet i land på en Tyrkisk strand nær ved Bodram. Dér har Nordbrandt har boet en stor del af sit liv. Det var for meget. Det ér for meget. Flygtninge strømmer ind over Europa, og Danmark må grave sin menneskelige sympati frem, hjælpe og være et varmt og gæstfrit land. Vi har allerede flyttet os, skriver ugebrevet A4.
Siden har Politikens netavis fulgt op under overskriften Flygtningedigt og ladet seks digtere spidde flygtningesituationen. Forfatterne Peter Laugesen, Ursula Andkjær Olsen, Klaus Høeck, Marianne Larsen og Thomas Boberg har hidtil bidraget til en sympatisk nuancering af flygtningekrisen. Lyrikken er ikke den mest læste genre i Danmark, men den bryder igennem lydmuren, når den siger noget, der ikke kan siges på andre måder. Det samme skete, da Yahya Hassan debuterede med vrede digte i Yahya Hassan.
På litteraturkollektivet Promenadens blog d. 7. september havde Thomas Boberg et indlæg, hvor han bragte to digte om flygtninge i forbindelse med et møde på Christiansborg Slotsplads. Her påpegede han blandt andet, at der ikke har været så mange flygtninge siden anden verdenskrig. Dermed er det oplagt at bringe de to første strofer af digtet Krigens Flygtninge af Johannes Hansen.
De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår og
slagmarkens rædsler og farer.
Med et genskin af sværtidens gru
i blikke, der brister af klage,
går lidelsens tog over landenes jord gennem
tusind grådtunge dage”.
Det blev bragt i tidsskriftet Aldrig mere Krig maj 1945, men kunne velsagtens være skrevet om alle de flygtningestrømme, der har vandret gennem Europa i de halvfjerds år, der er gået. En flygtning vil nok altid være et menneske, der har opgivet alt i håbet om et forjættet land.
Digtene er præcise øjebliksbilleder. De er menneskelige observationer, som vi bør lytte til, fordi ophavsmændene er som blanke sider, der suger stemninger og handlinger i samfundet til sig og giver dem en form, som ligner det, mange af os tænker inderst inde.
Litteraturen vækker den menneskelige sympati og giver os evnen til at sætte os i andre menneskers sted. Det kan være tiltrængt, når vi i trygge Danmark møder flygtninge, der har sat alt på spil og forladt deres hjemegn. I forrige uge blev sympatien men også litteraturens konkrete funktion tydelig i kroner og ører, da den engelske forfatter Patrick Ness startede en indsamlingslavine på twitter, der hurtigt blev til én million og stadig ruller. Litteratur kan noget, når den skal noget.
Af andre aktive tiltag kan det nævnes, at Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Kristina Stoltz, Katrine Marie Guldager og Merete Pryds Helle er medlem af facebookgruppen Venligboerne, der aktivt hjælper flygtninge. Man behøver altså ikke engang at skrive. Man kan bare hjælpe.
Se også Litteratursidens liste over flygtningelitteratur og læs Jakob Vedelsbos indlæg om den danske litteratur og flygtningesituationen.
Kommentarer