Blog
Bajer eller billedkunst
Sommerferien er fuld af uforudsete farer. Hvordan finder man frem til målet, den planlagte feriedrøm, splittet mellem oplevelser og afslapning? Litteraturen har humoristisk og skarpt øje for netop dette.
Om at rejse skrev Klaus Rifbjerg: "En afrejse sætter én i en besynderlig form for fjantet opstemthed!" Forude venter en ukendt strækning og dermed en perlerække af potentielle eventyr. Det eneste, man skal, er at fragte sig selv og sin familie hen til et af disse fremmede steder. Sommerferiens mange udsigter til for en kort stund at forlade landet og beruse sig i fremmede egne, sætter fut i de fleste af os.
En ferie begynder altid tidligt om morgenen. Man har lagt alle de her planer og sidder i bilen på vej til den første rasteplads, hvor fryserundstykker og termokaffe venter. Senere. På en motorvej i Tyskland, børn med håret fuld af ferieslik i alt for store men dog pacificerende mængder, melder den første krise sig. Hvornår er vi der? Far tangerer en gal Colombus på vej ud over verdens kant, og den lille besætning tripper som i dette Johannes V. Jensen-digt ”Colombus” fra samlingen Digte 1906: "De samler sig om den tavse Kaptejn:/Afsindige Mand!/Vend om før Afgrunden sluger vort Skib!/Vi vil i Land!" I sidste ende når familien frem til det aftalte mål… den planlagte feriedrøm. Her havde Amerikas officielle opdager andre forhold og nåede aldrig sin drøm, Indien. ”Der skød sig en Verden imellem ham/og den yderste Strøm”, fortsætter digtet. Den direkte vej til ferieparadisets endestation er heller aldrig sikret for den moderne familie. Det er en kunst at afstemme det planlagte paradis og den potentielle virkelighed. Forventningens glæde overskygger ofte det virkelige sted.
At rejse er også at vælge. I H.C. Andersens Fodreise møder han på de første sider ”to qvindelige Væsener” – en ”Amagerkone”, der har nøglerne til Børsen, et hus fuld af fin kunst, og en ”døende Heloise”, som har nøglerne til ”Druknehuset”, dvs. rigelige mængder af den gyldne øl. Da Andersen tager fornøjelsens Heloise i hånden, råber Amagerkonen efter ham: ”Kun i en classisk Slaabrok kan Du naae til Maalet.”, og der er ingen tvivl om, at han har følt sig presset af den klassiske dannelse. Andersen ser sig selv som en ”Hercules på Skilleveien”, og der står du også selv. Samvittigheden, der påbyder dig at tage en del af den kultur, du besøger, med dig videre i livet, kan føles tung. Du skal lære noget siger den, mens du i virkeligheden ikke har energi til andet end at slippe tøjlerne og følge strømmen. Og bliver det den nærmeste café, en sort kaffe, friskpresset appelsinjuice og en croissant, så fortæl din dannede samvittighed, at livsnydelse også er en slags dannelse. Se fx Johannes V. Jensen, der beskriver en af danskens højest elskede drikke perfekt i digtet ”Ved frokost”:
Giv mig en Bajer
Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad
Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre
Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!
Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!
Jeg vil begrave mig i en Slurk…
Jeg var tørstig… i Aftes, hvordan var det
- Digte 1906, Johannes V. Jensen
Der fortabes også mange sjæle i sandstrande, shopping, is og souvenirs. Kunstmuseer, slotsruiner og kirker besøger de fleste også. Som feriemennesker skal vi bare lige ud over de primære behov.
Det er jo derfor, vi holder ferie!
Sommerferien er fuld af uforudsete farer. Hvordan finder man frem til målet, den planlagte feriedrøm, splittet mellem oplevelser og afslapning? Litteraturen har humoristisk og skarpt øje for netop dette.
Om at rejse skrev Klaus Rifbjerg: "En afrejse sætter én i en besynderlig form for fjantet opstemthed!" Forude venter en ukendt strækning og dermed en perlerække af potentielle eventyr. Det eneste, man skal, er at fragte sig selv og sin familie hen til et af disse fremmede steder. Sommerferiens mange udsigter til for en kort stund at forlade landet og beruse sig i fremmede egne, sætter fut i de fleste af os.
En ferie begynder altid tidligt om morgenen. Man har lagt alle de her planer og sidder i bilen på vej til den første rasteplads, hvor fryserundstykker og termokaffe venter. Senere. På en motorvej i Tyskland, børn med håret fuld af ferieslik i alt for store men dog pacificerende mængder, melder den første krise sig. Hvornår er vi der? Far tangerer en gal Colombus på vej ud over verdens kant, og den lille besætning tripper som i dette Johannes V. Jensen-digt ”Colombus” fra samlingen Digte 1906: "De samler sig om den tavse Kaptejn:/Afsindige Mand!/Vend om før Afgrunden sluger vort Skib!/Vi vil i Land!" I sidste ende når familien frem til det aftalte mål… den planlagte feriedrøm. Her havde Amerikas officielle opdager andre forhold og nåede aldrig sin drøm, Indien. ”Der skød sig en Verden imellem ham/og den yderste Strøm”, fortsætter digtet. Den direkte vej til ferieparadisets endestation er heller aldrig sikret for den moderne familie. Det er en kunst at afstemme det planlagte paradis og den potentielle virkelighed. Forventningens glæde overskygger ofte det virkelige sted.
At rejse er også at vælge. I H.C. Andersens Fodreise møder han på de første sider ”to qvindelige Væsener” – en ”Amagerkone”, der har nøglerne til Børsen, et hus fuld af fin kunst, og en ”døende Heloise”, som har nøglerne til ”Druknehuset”, dvs. rigelige mængder af den gyldne øl. Da Andersen tager fornøjelsens Heloise i hånden, råber Amagerkonen efter ham: ”Kun i en classisk Slaabrok kan Du naae til Maalet.”, og der er ingen tvivl om, at han har følt sig presset af den klassiske dannelse. Andersen ser sig selv som en ”Hercules på Skilleveien”, og der står du også selv. Samvittigheden, der påbyder dig at tage en del af den kultur, du besøger, med dig videre i livet, kan føles tung. Du skal lære noget siger den, mens du i virkeligheden ikke har energi til andet end at slippe tøjlerne og følge strømmen. Og bliver det den nærmeste café, en sort kaffe, friskpresset appelsinjuice og en croissant, så fortæl din dannede samvittighed, at livsnydelse også er en slags dannelse. Se fx Johannes V. Jensen, der beskriver en af danskens højest elskede drikke perfekt i digtet ”Ved frokost”:
Giv mig en Bajer
Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad
Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre
Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!
Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!
Jeg vil begrave mig i en Slurk…
Jeg var tørstig… i Aftes, hvordan var det
- Digte 1906, Johannes V. Jensen
Der fortabes også mange sjæle i sandstrande, shopping, is og souvenirs. Kunstmuseer, slotsruiner og kirker besøger de fleste også. Som feriemennesker skal vi bare lige ud over de primære behov.
Det er jo derfor, vi holder ferie!
Kommentarer