Blog
Top 10
Efter at have læst Ninas og Michaels inspirerende bud på en litteraturens top 10, ser jeg mig nødsaget til at blande mig i debatten! En top 10 over verdenslitteraturen er da NØDT til at have Borges med! Og hvor er Pynchon? Her er mit bud på de 10 bedste bøger - og tak for en god idé, Nina;-)
Knut Hamsun: Sult
Enig med Michael. Skildringen af en ung mand i opløsning, der vælter rundt i Christianias gader (Oslo), er absolut en af verdens bedste bøger!
Tom Kristensen: Hærværk
Denne bog gav mig lyst til at drikke øl. Selvdestruktivt hærværk når det bedst. Bogen burde læses af alle unge mennesker og genlæses hvert tiende år.
Thomas Pynchon: The Crying of Lot 49
Den tidlige del af Pynchons forfatterskab er spækket med mesterværker. The Crying of Lot 49 er den mest symboloverbelæssede, sprogflående og virkelighedsnedrivende roman, jeg nogensinde har læst. Wow! Kunne også have valgt novellesamlingen Slow Learner.
Don DeLillo: Underworld
Man kan ikke sige ”amerikansk litteratur” uden også at nævne DeLillos litterære diamant. Et helt sublimt narrativt overblik, hvor det store hægtes på det mindre, og hvor alting hænger sammen i et sindrigt system af betydninger. The Great American Novel. Den danske oversættelse er i øvrigt udført rystende godt af Jørgen Nielsen.
Fj. Dostojevskij: Brødrene Karamazov
Dostojevskij skal med på min top 10. Alle hans tykke romaner byder på uforglemmelige læseoplevelser. Brødrene Karamazov er den sidste, jeg læste, så derfor nævner jeg dén; Gud, etik, moral, menneskets kamæleonlignende eksistens og polyfoni.
Herman Melville: Moby Dick
“Call me Ishmael.” Den bedste indledning på en roman! Udsyret på flere niveauer. Hvad er hvalen? Hvad BETYDER det hele? Bogens semiotik peger i fyrre tusinde retninger. Vild sag, der utvivlsomt har udvidet spændvidden i det litterære felt og rystet etablissementet i sin grundvold.
Jack Kerouac: On the Road
Drag ud på landevejen! Dine ejendele er dit fængsel. Jaaaa, hippiefilosofi, der river fat i de gamle romantikere og buddhismen. Bogen rummer passager, der flænger sproget, ustyrligt og uden ophold. Man bliver forpustet og en lille smule bimmelim af Kerouac. Også denne bog kan føre til uhæmmet indtagelse af øl (og stærk tobak).
Jorge Luis Borges: Fiktioner
Fiktioner kan læses igen og igen. Man farer altid vild i Borges bibliotek og får lyst til at blive der. Det 20. århundredes vigtigste forfatter?
Italo Calvino: De kosmokomiske
Borges har i hvert fald påvirket Calvino. Italienske lækkerier, men ikke for begyndere;-) Jeg tabte mit hjerte til historien om N’ba N’ga, vandonklen, der nægtede at følge evolutionen. Humor, alvor, genialitet og, som altid i god litteratur, sproglige nydannelser, der griber fat i éns verden, ryster den heftigt og giver alting en ny mening.
James Joyce: A Portrait of the Artist as a Young Man
Sproglige epifanier, der går fra det lokale lige op i det uudsigelige himmelhvælv, der viser sig at være tomt. Eller sådan noget…
Efter at have læst Ninas og Michaels inspirerende bud på en litteraturens top 10, ser jeg mig nødsaget til at blande mig i debatten! En top 10 over verdenslitteraturen er da NØDT til at have Borges med! Og hvor er Pynchon? Her er mit bud på de 10 bedste bøger - og tak for en god idé, Nina;-)
Knut Hamsun: Sult
Enig med Michael. Skildringen af en ung mand i opløsning, der vælter rundt i Christianias gader (Oslo), er absolut en af verdens bedste bøger!
Tom Kristensen: Hærværk
Denne bog gav mig lyst til at drikke øl. Selvdestruktivt hærværk når det bedst. Bogen burde læses af alle unge mennesker og genlæses hvert tiende år.
Thomas Pynchon: The Crying of Lot 49
Den tidlige del af Pynchons forfatterskab er spækket med mesterværker. The Crying of Lot 49 er den mest symboloverbelæssede, sprogflående og virkelighedsnedrivende roman, jeg nogensinde har læst. Wow! Kunne også have valgt novellesamlingen Slow Learner.
Don DeLillo: Underworld
Man kan ikke sige ”amerikansk litteratur” uden også at nævne DeLillos litterære diamant. Et helt sublimt narrativt overblik, hvor det store hægtes på det mindre, og hvor alting hænger sammen i et sindrigt system af betydninger. The Great American Novel. Den danske oversættelse er i øvrigt udført rystende godt af Jørgen Nielsen.
Fj. Dostojevskij: Brødrene Karamazov
Dostojevskij skal med på min top 10. Alle hans tykke romaner byder på uforglemmelige læseoplevelser. Brødrene Karamazov er den sidste, jeg læste, så derfor nævner jeg dén; Gud, etik, moral, menneskets kamæleonlignende eksistens og polyfoni.
Herman Melville: Moby Dick
“Call me Ishmael.” Den bedste indledning på en roman! Udsyret på flere niveauer. Hvad er hvalen? Hvad BETYDER det hele? Bogens semiotik peger i fyrre tusinde retninger. Vild sag, der utvivlsomt har udvidet spændvidden i det litterære felt og rystet etablissementet i sin grundvold.
Jack Kerouac: On the Road
Drag ud på landevejen! Dine ejendele er dit fængsel. Jaaaa, hippiefilosofi, der river fat i de gamle romantikere og buddhismen. Bogen rummer passager, der flænger sproget, ustyrligt og uden ophold. Man bliver forpustet og en lille smule bimmelim af Kerouac. Også denne bog kan føre til uhæmmet indtagelse af øl (og stærk tobak).
Jorge Luis Borges: Fiktioner
Fiktioner kan læses igen og igen. Man farer altid vild i Borges bibliotek og får lyst til at blive der. Det 20. århundredes vigtigste forfatter?
Italo Calvino: De kosmokomiske
Borges har i hvert fald påvirket Calvino. Italienske lækkerier, men ikke for begyndere;-) Jeg tabte mit hjerte til historien om N’ba N’ga, vandonklen, der nægtede at følge evolutionen. Humor, alvor, genialitet og, som altid i god litteratur, sproglige nydannelser, der griber fat i éns verden, ryster den heftigt og giver alting en ny mening.
James Joyce: A Portrait of the Artist as a Young Man
Sproglige epifanier, der går fra det lokale lige op i det uudsigelige himmelhvælv, der viser sig at være tomt. Eller sådan noget…
Kommentarer