Blog
Rapport fra en litteraturfestival
Litteratur er meget mere end bare ord på et stykke papir – det er også oplæsning, folkemængder, uforudsigeligt vejr og almindelig forvirring, som undsiger sig enhver litterær plotstruktur. Denne charmerende side af litteraturen kan man opleve rundt om på landets litteraturfestivaler.
Torsdag eftermiddag tog jeg ned i Århus Festuge i Rådhusparken for at høre Christian Haun læse op af den første fortælling fra sin seneste bog, ’Sig farvel til dig selv’. Jeg har læst den, og den gav mig nogle gode læseoplevelser! Derfor var det særligt spændende at høre romanens ord blive læst op af forfatteren selv. Det skulle da også vise sig at blive en ganske anden oplevelse end dén, bogen gav mig – læsningens rum bestod af en interimistisk pavillon under en regndryppende himmel. Noget ganske andet end min dagligstue med den blå sofa…
Ikke mange var dukket op, hvilket nok skal finde sin forklaring i det dårlige vejr. Hvorfor skal det altid regne i det her land? Vi sad således kun en fem-seks mennesker (en af dem var Hauns egen lillebror) og lyttede til forfatterens århusianske dialekt, der udtalte ordene fra bogens sider. Stemningen var dog god og intim – nu skulle der læses historier for de få udvalgte her midt i parken! Man kunne næsten ane vores forfædre fra de svundne, bogløse tider, der blev holdt hen i åndeløs spænding af den tilrejsende fortæller. Her sad vi under en pavillon på små skamler og lyttede til fortællingen, ganske som vores fjerne slægtninge sad rundt om bålet og blev underholdt og tryllebundet af ordets magt.
Haun havde ikke læst ret mange ord, før han blev overdøvet af et børnerap ovre fra en tilstødende scene. Han fortsatte dog ufortrødent sin oplæsning efter en mindre pause, hvor der lige var tid til at grine lidt og veksle et par kommentarer med tilhørerne. Oplæsningen varede en halv times tid midt i byens lyde af sirener, musik, biler, larmende børn og alt det andet der ikke lader sig kontrollere.
Oplevelsen var anderledes end den private læsning hjemme i stuen – langt mere umiddelbar og livagtig. Der er et eller andet oprindeligt over sådan en oplæsning af forfatteren selv eller en anden god oplæser. Det skal simpelthen opleves og prøves på egen krop!
Christian Haun blev afløst af MikkelModulererMarius, en musikalsk-poetisk duo, der fik det hele til at gynge, oplæsninger af Michael Valeur og som kronen på værket blev dagen afsluttet med en diskussion mellem Haun og filosoffen Carsten Fogh Nielsen, som skrev et postkort til fremtiden.
Jeg vil opfordre alle, der har tid, lyst, ørenlyd, etc-etc-etc til at dukke op og tage en bid af den levende litteratur. Den trives i bedste velgående på landets litteraturfestivaler og andre litterære arrangementer, der sætter lyd til litteraturen. – God fornøjelse!

Kommentarer