Blog
Projekt Lyrikiwiki
Litteratursiden har en wiki, der vokser sig større og større for hver dag, der går. Med wikien ønsker vi at give vores brugere uhindret adgang til et online opslagsværk om et litterært emne, der kan virke utilgængeligt og lukket, nemlig lyrikkens verden.
En gratis videnbank
Nu kan alle gå ind og læse om Peter Laugesens modernistiske digtning eller om metrikkens hemmeligheder. – Og samtidig kan man selv oprette artikler om en hidtil overset digter eller et spændende lyrisk begreb. Nøgleordet er videndeling!
Lyrikwikien er skabt helt i Litteratursidens ånd; på bedste web 2.0 manér er det Litteratursidens kompetente brugere, som selv skaber indholdet. Hermed får man en dynamisk og altid opdateret videnbank, hvor det konstant er muligt at kommentere og redigere i wikiens indlæg. Dette sikrer en høj grad af troværdighed og kvalitet, som desuden underbygges af litteraturredaktionens årvågne blik, der kritisk gransker og kommenterer nye indlæg, så de lever op til standarden - eller kommer til at leve op til standarden.
Hvad er lyrik – og hvorfor er det vigtigt?
Lyrikwikiens formål er at formidle viden om lyrik på en dialogisk og brugerinkluderende måde, der kan demontere myten om, at lyrik er noget særlig fint eller særlig svært; lyrik er først og fremmest sprog, og derfor kan alle være med. Dvs. alle, som kan lide at lytte til poetiske ord, og som har en interesse i at se deres sprog blive udfordret, molesteret, omarrangeret, klemt, mast – og som fugl føniks rejse sig fra asken og i ny og mægtig majestæt gribe om virkeligheden på en hidtil ukendt måde.
Lyrikken er netop kendetegnet ved dette; at den griber sprogets elementer og kører dem igennem sin poetiske vridemaskine, der skaber nye og smukke ordsammensætninger. Sådan anskuet er lyrikken trolig leverandør af nyt stof til sproget. Uden lyrik visner vores sprog, og med et vissent sprog kan vi ikke gribe om verden i dens sprudlende foranderlighed.
Skriv!
Hver gang der kommer nye indlæg i lyrikwikien, så udvides det litterære kredsløb, som lyrikken indgår i, med nye referencerammer. Når der dukker nye artikler op, så påvirker det den fortolknings- og receptionshorisont, som summen af alle læsninger udgør. Lyrikwikien tilfører altså også selv blod, ilt og liv til sproget. Samtidig er lyrikwikien med til at værne om lyrikken. Jo hyppigere lyrikwikien bliver brugt – dvs. jo oftere den bliver læst, kommenteret og be-skrevet – desto stærkere kommer lyrikken til at stå.
En sund og levende lyrikwiki vil afføde en livlig debat, som er helt vital for lyrikkens kredsløb bestående af forfattere, digte, læsere, samfund, lyde, bogstaver, tegn etc. Lyrikwikien er dette kredsløbs bolværk. Indlæg til lyrikwikien er derfor vigtige for den vigtige lyrik. Ligger du – eller nogen du kender – inde med en masse viden om lyrikkens rolle og funktion i Tjekkiet i 80’erne, om enjambement og apostrofer, om usete alliancer mellem Helle Helle og Asger Schnack så del din viden på lyrikwikien!

Kommentarer