Blog
Nyt stof til sproget
Hvad er det nye ved lyrikken? Hvordan føjer et digt nyt stof til sproget? Og hvorfor er digte vigtige? På seminariet Poetry Today på Aarhus Universitet arrangeret af Verbale Pupiller var det muligt at få et indblik i den sidste nye forskning indenfor lyrikken og – derigennem – at få øjnene op for og pupillerne rettet imod det specifikt NYE i digte.
Det forholder sig sådan, at digte er med til at holde sproget nyt og ungt. Ifølge Frank Kjørup, hardcore digtforsker og i færd med at lægge sidste hånd på sin 800 sider lange doktordisputats om digtekunsten i ’The Body in the Line’, så er det digtets verslinjer, der føjer nyt stof til sproget. Der er noget i selve digtets grafiske form, den måde digtet er opbygget af verslinjer på, der hugger sproget i stykker, og får det til at se fremmed og anderledes ud. Denne ophuggede anderledeshed lader nye betydninger bryde frem i sproget, som ellers ikke ville være der. Det er mere simpelt, end det lyder: Hver gang en sætning brydes af en ny linje, skabes der nye betydninger. Hvis jeg vælger at
gøre
sådan her
ja, så er der et naturligt fokus på verbet ”Gøre”, fordi det får sin egen plads grundet versets inddeling.
Kjørups tilgang er fænomenologisk, dvs. han undersøger ikke digtets natur i sig selv (det er umuligt), men digtets natur, som det fremstår for mennesket. Kjørup kigger altså på digtet, som det tager sig ud i mødet mellem læser og tekst – det som undersøges, er oplevelsen som digtet afstedkommer i læseren. En sådan tilgang er nødt til at have kroppen med i beregningen, og tesen er, at det er vores kropsligt funderede erfaringer om f.eks. ”op” og ”ned” (som forefindes i vores erindring i hjernen og i sproget), der giver os en vellyst, når vi læser et digt. Verselinjerne angiver ruten fra A til B, og at lade øjet følge denne rute giver os en kropsligt funderet nydelse af at opleve sproget på ny.
Lis Møller fra Aarhus Universitet fandt også, at det nye i digtning skal findes i selve læsningen. Under titlen 'The Newness of Poetry' holdt hun et foredrag om, hvordan digte, der er skrevet for flere hundrede år siden, til stadighed fører nyt stof og nye former til sproget. Hver gang vi læser et digt, kan vi få øje på en ny dimension eller detalje, som vi ikke tidligere havde set. Digte er uudtømmelige reservoirer, der til tid og evighed kan generere ny mening.
Når det forholder sig sådan, så skyldes det, at digte tit og ofte forekommer usammenhængende og ufuldendte. Mennesket har en naturlig trang til at skabe orden, hvor der er kaos og mangel på sammenhæng. Digte aktiverer vores sproglige skabertrang, og provokerer os til "med-digtning". Digtet har så komprimeret en form, at det skal foldes ud af læseren. Med andre ord, så fuldendes det ufuldendte i hver ny læsning, og holder på den måde vores sprog evigt ungt.
Digte er en vigtig kilde til sprogets vedligeholdelse og fornyelse. Digte virker på mange som lukket land bl.a. pga. den komprimerede form og de sært fremmedgørende verselinjer. Hvis vi imidlertid giver digtene en chance, giver dem tid og plads, og lader dem kravle ind i vores sprog, om det så bare er for en stund, så vil vi opdage en helt ny verden, der er alt andet end fremmed og sær!
Arrangementer som Poetry Today er med til at sætte fokus på digtekunsten og dens vigtighed for sproget. Sproget er igen vigtigt for vores syn på og forhold til verden omkring os. Med (og det kan ikke siges tit og højt nok) et gammelt, forstenet sprog, kan vi ikke kapere alle dagens forandringer og nyheder! Verbale Pupiller kaster i øvrigt poesi efter vores øjne i Århus og København fra torsdag d. 22. til mandag d. 26. Se programmet for Verbale Pupiller festivalen her.
Hvad er det nye ved lyrikken? Hvordan føjer et digt nyt stof til sproget? Og hvorfor er digte vigtige? På seminariet Poetry Today på Aarhus Universitet arrangeret af Verbale Pupiller var det muligt at få et indblik i den sidste nye forskning indenfor lyrikken og – derigennem – at få øjnene op for og pupillerne rettet imod det specifikt NYE i digte.
Det forholder sig sådan, at digte er med til at holde sproget nyt og ungt. Ifølge Frank Kjørup, hardcore digtforsker og i færd med at lægge sidste hånd på sin 800 sider lange doktordisputats om digtekunsten i ’The Body in the Line’, så er det digtets verslinjer, der føjer nyt stof til sproget. Der er noget i selve digtets grafiske form, den måde digtet er opbygget af verslinjer på, der hugger sproget i stykker, og får det til at se fremmed og anderledes ud. Denne ophuggede anderledeshed lader nye betydninger bryde frem i sproget, som ellers ikke ville være der. Det er mere simpelt, end det lyder: Hver gang en sætning brydes af en ny linje, skabes der nye betydninger. Hvis jeg vælger at
gøre
sådan her
ja, så er der et naturligt fokus på verbet ”Gøre”, fordi det får sin egen plads grundet versets inddeling.
Kjørups tilgang er fænomenologisk, dvs. han undersøger ikke digtets natur i sig selv (det er umuligt), men digtets natur, som det fremstår for mennesket. Kjørup kigger altså på digtet, som det tager sig ud i mødet mellem læser og tekst – det som undersøges, er oplevelsen som digtet afstedkommer i læseren. En sådan tilgang er nødt til at have kroppen med i beregningen, og tesen er, at det er vores kropsligt funderede erfaringer om f.eks. ”op” og ”ned” (som forefindes i vores erindring i hjernen og i sproget), der giver os en vellyst, når vi læser et digt. Verselinjerne angiver ruten fra A til B, og at lade øjet følge denne rute giver os en kropsligt funderet nydelse af at opleve sproget på ny.
Lis Møller fra Aarhus Universitet fandt også, at det nye i digtning skal findes i selve læsningen. Under titlen 'The Newness of Poetry' holdt hun et foredrag om, hvordan digte, der er skrevet for flere hundrede år siden, til stadighed fører nyt stof og nye former til sproget. Hver gang vi læser et digt, kan vi få øje på en ny dimension eller detalje, som vi ikke tidligere havde set. Digte er uudtømmelige reservoirer, der til tid og evighed kan generere ny mening.
Når det forholder sig sådan, så skyldes det, at digte tit og ofte forekommer usammenhængende og ufuldendte. Mennesket har en naturlig trang til at skabe orden, hvor der er kaos og mangel på sammenhæng. Digte aktiverer vores sproglige skabertrang, og provokerer os til "med-digtning". Digtet har så komprimeret en form, at det skal foldes ud af læseren. Med andre ord, så fuldendes det ufuldendte i hver ny læsning, og holder på den måde vores sprog evigt ungt.
Digte er en vigtig kilde til sprogets vedligeholdelse og fornyelse. Digte virker på mange som lukket land bl.a. pga. den komprimerede form og de sært fremmedgørende verselinjer. Hvis vi imidlertid giver digtene en chance, giver dem tid og plads, og lader dem kravle ind i vores sprog, om det så bare er for en stund, så vil vi opdage en helt ny verden, der er alt andet end fremmed og sær!
Arrangementer som Poetry Today er med til at sætte fokus på digtekunsten og dens vigtighed for sproget. Sproget er igen vigtigt for vores syn på og forhold til verden omkring os. Med (og det kan ikke siges tit og højt nok) et gammelt, forstenet sprog, kan vi ikke kapere alle dagens forandringer og nyheder! Verbale Pupiller kaster i øvrigt poesi efter vores øjne i Århus og København fra torsdag d. 22. til mandag d. 26. Se programmet for Verbale Pupiller festivalen her.
Kommentarer