Blog
Mødet med mine litterære helte på Louisiana Literature
Med et kamera under armen dragede jeg mod Humlebæk, hvor navne som Rachel Kushner, Ngugi wa Thiong’o og Ljudmila Petrusjevskaja optrådte.
Anledningen var Louisiana Literature, en af årets helt store litterære oplevelser, der inviterede til fire dage i Litteraturens tegn, med et program som Bogforum, Ordkraft og Vild med ORD formentlig ikke ville have haft noget imod at adoptere.
INTIM ATMOSFÆRE
En charme med den internationale anerkendt festival er, at man kan støde ind i en forfatter som, ligesom dig, vil opleve en af sine litterære helte. Det giver muligheden for at møde danske såvel som udenlandske forfattere i øjenhøjde. Det var sådan jeg endte med at sidde få pladser fra Suzanne Brøgger og kinesiske Yan Lianke under interviewet med russiske Ljudmila Petrusjevskaja. På trods af, Petrusjevskaja havde en slem forkølelse under interviewet, formåede hun at læse op af sin novellesamling ‘Der var engang en kvinde, som ville slå sin nabos baby ihjel’. At høre ordene fremført af hende selv, på det elegante russiske, er en oplevelse i sig selv. At opleve dem i Louisianas smukke koncertsal med de store farvestrålende malerier af Sam Francis som kulisse, øger skønheden. Og når den fulde novelle derefter læses op på dansk af Karen-Lise Mynster, bliver det næsten ikke bedre.
Da vi om eftermiddagen dagen efter slår os ned uden for det store telt for at høre Kenneth Goldsmith og Rachel Kushner i samtale, er der stadig sol på græsplænen. Himlen er blå med få lette skyer. Omgivelserne er som skabt til forfattersamtalen. Ud af min øjenkrog ser jeg udsigten over havet og skovbrynet i silhuet med solen bag sig. Det passer næsten for godt.
Hov! Pludselig lyder der råb fra en lille dreng fra strandens badebro. Der bliver talt ned fra 10 til at springe i det kolde hav. Jeg følger drengens spring, ligesom de smilende forældre og børn i vandet. Lyden fra badebroen generer ikke, men får sammen med oplæsningen et skær af sommerglæde.
UNGE OG MODNE STEMMER FORENES
De korte oplæsninger i den mindre sal mod syd var ikke en prioritering fra mit vedkommende, men efter at have hørt smukke oplæsninger fra blandt andre Signe Gjessing og Christel Wiinblad om fredagen, og en stilsikker Olga Ravn søndag, blev “luk øjnene og lyt” til festivalens mantra.
Kort efter Olga Ravns oplæsning træder den unge debutant fra sidste år, Caspar Eric op på scenen. Digterens brug af kombinationen af alvor og humor er tydelig fra start. Flere gange må tilskuerne le, fx da digtets jeg beretter om kollektivets boligpolitik, om den uretfærdighed Frederikke føler, da det er hendes tur til at flytte værelse:
“hun havde sådan glædet sig
til at få familien fra Jylland
på besøg til fællesspisning
og sleep-over og Diana
der har boet i det mindste
rum har ikke særligt mange
møbler eller forældre
overhovedet
så fra et logisk
perspektiv ville det give
mere mening hvis Frederikke
bare gad blive dér” (Caspar Eric: Nike, 82)
Det er karakteristisk for Caspar Eric, at læseren til slut overraskes med et alvorligt twist. Vi kommer tæt ind på livet på digter-jeget og hans lidelse. Alvoren løber ganske vist som en understrøm gennem hele langdigtet, men som sagt er der også humor at finde, ligesom der også bliver leget med referencer til popkulturen. Derved leger teksten med læseren, drager os ind i digtet. Når jeget forsøger at lindre sine hjertesorger ved at blokere sin ekskæreste fra Facebook, bliver han mødt med beskeden: “We are sorry that you've had this experience”. En reference og sindstilstand de unge kan relatere til.
Det allersidste programpunkt blev for mit vedkommende den legendariske Jørgens Leths oplæsning af hans seneste erindringsroman 'Mine helte' i den lille sal som hurtigt fyldtes med en blanding af unge og ældre mennesker. Et vidne om hans kultstatus som digter, filminstruktør og cykelkommentator. Efter 20 minutter er oplæsningen overstået, det særlige oplæsningsrum er væk, stemningen fordampet på den blå himmel. Det harmonerer vel udmærket med Leths til tider melankolske univers.
Et tak til forfatterne, moderatorerne, publikum, og selvfølgelig arrangøren, Louisiana. På gensyn næste år.
Var du på Kulturmødet på Mors, eller er der en anden årsag, til du gik glip af weekendens litteraturfestival, kan du se Louisiana Literature i billeder på Litteratursidens Facebookside eller Louisianas.
Foto: Fra venstre tolk Marie Nytoft, Ljudmila Petrusjevskaja og interviewer Marie Tetzlaff
Med et kamera under armen dragede jeg mod Humlebæk, hvor navne som Rachel Kushner, Ngugi wa Thiong’o og Ljudmila Petrusjevskaja optrådte.
Anledningen var Louisiana Literature, en af årets helt store litterære oplevelser, der inviterede til fire dage i Litteraturens tegn, med et program som Bogforum, Ordkraft og Vild med ORD formentlig ikke ville have haft noget imod at adoptere.
INTIM ATMOSFÆRE
En charme med den internationale anerkendt festival er, at man kan støde ind i en forfatter som, ligesom dig, vil opleve en af sine litterære helte. Det giver muligheden for at møde danske såvel som udenlandske forfattere i øjenhøjde. Det var sådan jeg endte med at sidde få pladser fra Suzanne Brøgger og kinesiske Yan Lianke under interviewet med russiske Ljudmila Petrusjevskaja. På trods af, Petrusjevskaja havde en slem forkølelse under interviewet, formåede hun at læse op af sin novellesamling ‘Der var engang en kvinde, som ville slå sin nabos baby ihjel’. At høre ordene fremført af hende selv, på det elegante russiske, er en oplevelse i sig selv. At opleve dem i Louisianas smukke koncertsal med de store farvestrålende malerier af Sam Francis som kulisse, øger skønheden. Og når den fulde novelle derefter læses op på dansk af Karen-Lise Mynster, bliver det næsten ikke bedre.
Da vi om eftermiddagen dagen efter slår os ned uden for det store telt for at høre Kenneth Goldsmith og Rachel Kushner i samtale, er der stadig sol på græsplænen. Himlen er blå med få lette skyer. Omgivelserne er som skabt til forfattersamtalen. Ud af min øjenkrog ser jeg udsigten over havet og skovbrynet i silhuet med solen bag sig. Det passer næsten for godt.
Hov! Pludselig lyder der råb fra en lille dreng fra strandens badebro. Der bliver talt ned fra 10 til at springe i det kolde hav. Jeg følger drengens spring, ligesom de smilende forældre og børn i vandet. Lyden fra badebroen generer ikke, men får sammen med oplæsningen et skær af sommerglæde.
UNGE OG MODNE STEMMER FORENES
De korte oplæsninger i den mindre sal mod syd var ikke en prioritering fra mit vedkommende, men efter at have hørt smukke oplæsninger fra blandt andre Signe Gjessing og Christel Wiinblad om fredagen, og en stilsikker Olga Ravn søndag, blev “luk øjnene og lyt” til festivalens mantra.
Kort efter Olga Ravns oplæsning træder den unge debutant fra sidste år, Caspar Eric op på scenen. Digterens brug af kombinationen af alvor og humor er tydelig fra start. Flere gange må tilskuerne le, fx da digtets jeg beretter om kollektivets boligpolitik, om den uretfærdighed Frederikke føler, da det er hendes tur til at flytte værelse:
“hun havde sådan glædet sig
til at få familien fra Jylland
på besøg til fællesspisning
og sleep-over og Diana
der har boet i det mindste
rum har ikke særligt mange
møbler eller forældre
overhovedet
så fra et logisk
perspektiv ville det give
mere mening hvis Frederikke
bare gad blive dér” (Caspar Eric: Nike, 82)
Det er karakteristisk for Caspar Eric, at læseren til slut overraskes med et alvorligt twist. Vi kommer tæt ind på livet på digter-jeget og hans lidelse. Alvoren løber ganske vist som en understrøm gennem hele langdigtet, men som sagt er der også humor at finde, ligesom der også bliver leget med referencer til popkulturen. Derved leger teksten med læseren, drager os ind i digtet. Når jeget forsøger at lindre sine hjertesorger ved at blokere sin ekskæreste fra Facebook, bliver han mødt med beskeden: “We are sorry that you've had this experience”. En reference og sindstilstand de unge kan relatere til.
Det allersidste programpunkt blev for mit vedkommende den legendariske Jørgens Leths oplæsning af hans seneste erindringsroman 'Mine helte' i den lille sal som hurtigt fyldtes med en blanding af unge og ældre mennesker. Et vidne om hans kultstatus som digter, filminstruktør og cykelkommentator. Efter 20 minutter er oplæsningen overstået, det særlige oplæsningsrum er væk, stemningen fordampet på den blå himmel. Det harmonerer vel udmærket med Leths til tider melankolske univers.
Et tak til forfatterne, moderatorerne, publikum, og selvfølgelig arrangøren, Louisiana. På gensyn næste år.
Var du på Kulturmødet på Mors, eller er der en anden årsag, til du gik glip af weekendens litteraturfestival, kan du se Louisiana Literature i billeder på Litteratursidens Facebookside eller Louisianas.
Foto: Fra venstre tolk Marie Nytoft, Ljudmila Petrusjevskaja og interviewer Marie Tetzlaff
Kommentarer