Blog
Vild med ord 2014 - franske eller svenske?
Den årlige århusianske litteraturfestival, Vild med ord, har netop lukket dørene for publikum for sjette gang.
Fransk tema(?)
Vild med ord havde i år fransk tema, men som tema var det underligt usynligt. Jeg hørte lidt af interviewet med Boualem Sansal, men da mit franske lader en del tilbage at ønske, og interviewerens ”oversættelse” af Sansals talestrøm var underligt kortfattet, fortsatte jeg videre til Maja Lee Langvad. Her var der ingen forståelsesproblemer, hun var vred. Hun læste op af ’Hun er vred’ og talte med lektor Elisabeth Friis om transnational adoption.
Svensk tema(!)
For mig havde festivalen snarere et svensk tema, for de to forfattere, der gjorde stærkest indtryk på mig, var Håkan Nesser og Fredrik Sjöberg.
Sjöberg var et nyt bekendtskab for mig, et meget positivt bekendtskab. Lille og lun berettede han om hvordan han egentlig ville være biolog, men i 20’erne besluttede han at han hellere ville være forfatter. Da første del af trilogien, ’Fluemanden’ udkom på svensk i 2012 blev den forskellige steder rubriceret som naturvidenskab, biografi, essays eller roman, sågar digte. Så Fredrik Sjöberg er ikke nem at sætte i bås. Men bøgerne er usigeligt smukke at se på og røre ved, og jeg måtte virkelig lægge bånd på mig for ikke at købe dem med hjem til at pryde mit hjem og fornøje mit sprogøre.
Så var det nemmere at supplere sin samling af Håkan Nessers værker, for Modtryk havde valgt at nedsætte alle paperback-udgaver til en flad halvtredser. Jeg valgte at købe den vidunderlige og finurlige brevroman, ’Kære Agnes’ og første del af Barbarotti-serien, som jeg ikke kender. At høre den svenske måske-krimiforfatter gav mig i den grad lyst til at læse mere, for slet ikke at rejse til Exmoor med den hund, jeg ikke har, trave på heden, læse Dickens og skrive en bog – for andet kan man ikke foretage sig der om vinteren. Lørdag talte han med Lida Wengel om den nyeste bog på dansk, ’Levende og døde i Winsford’, hvor en kvinde bor på Exmoor en vinter sammen med sin hund, hun går ture på heden og læser Dickens, men hun skriver vist ikke en bog. Men hun har noget med i bagagen, så selv om det ikke er en krimi, er der et spændingsmoment. Og er der nogen der kan skrive underliggende spænding er det Håkan Nesser. Søndag talte han med en i programmet unavngiven interviewer om forfatterskabet i almindelighed.
’Tyskerens landsby’ af Boualem Sansal (2013)
Hun er vred af Maja Lee Langvad (maj 2014)
Fluefælden af Fredrik Sjöberg (2013)
’Kunsten at flygte’ af Fredrik Sjöberg (januar 2014)
’Rosinkongen’ af Fredrik Sjöberg (august 2014)
Søren Ryge: Fluemanden, DR TV 24.07.2014
’Levende og døde i Winsford’ af Håkan Nesser (august 2014)
Kære Agnes af Håkan Nesser (2004)
Andre forfattere, man kunne nyde, var Søren Ulrik Thomsen, Leif Davidsen, Jens Blendstrup, Anders Johansen, Katrine Marie Guldager, Svend Åge Madsen, Kaspar Colling Nielsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Hassan Preisler m.fl.
Helle Helle og Pia Juul
Festivalens uofficielle start fandt sted om torsdagen, hvor chefredaktør ved Litteratursiden interviewede Helle Helle om hendes forfatterskab med særlig vægt på den kommende roman, ’Hvis det er’ på Litteraturstedet/Åby Bibliotek. Men hvis vi nu tror, at vi skal tilbage til den sjællandske provins i 1980’erne med en handlingslammet kvinde i hovedrollen, tror vi fejl. Romanen foregår her og nu i Nordjylland og har en mandlig fortæller. Så det skal nok blive spændende. Helle Helle læste en passage op, der nok gav tilhørerne lyst til at læse bogen, og vi fik også smagsprøver på en "ny" genre, hendes drømme om forfattere, som Litteratursiden tidligere har eksempler på.
Arrangementet var totalt ”udsolgt”, og det samme var tilfældet hos boghandler K.F.Møller, hvor man senere samme dag kunne møde Pia Juul. Hun talte med Dan Ringgaard - ikke blot om sine noveller og digte, men også om sine onkler. Hun læste temmelig meget op, men da hun er en god oplæser, labbede vi det bare i os. Hun læste bl.a. op fra den seneste novellesamling 'Af sted, til stede' og store dele af den nye tekstsamling ’Avuncular’. Digte, noveller, tekster? Hun er lige så svær at sætte i bås som Sjöberg.
Apropos det seneste værk fortalte hun underholdende om alle "sine"onkler, især faderens onkler var spændende. De var mange, de var gamle - og de legede.
’Hvis det er’ af Helle Helle (september 2014)
Af sted, til stede af Pia Juul
’Noveller’ af Pia Juul (2013)
’Avuncular – onkelagtige tekster’ af Pia Juul (august 2014)
Festivalen, især søndagen, var massivt ramt af aflysninger, bl.a. af Josefine Klougart og Tomas Espedal, der skulle afslutte på festivalens hovedscene med en samtale om litteraturen og livet, der nok kunne have været interessant. Og Jean-Christophe Grangé havde måske sat lidt kulør på det franske tema.
Hvis man skal sige noget generelt om årets Vild med ord, er det at der var langt mellem snapsene, bl.a. takket være de mange afbud. Men til gengæld var det nogen gode snapse.
Hvis man skal sammenligne Vild med Ord med BogForum i København, har sidstnævnte som regel ret korte forfatterinterviews, mens man i Vild med Ord har lange uddybende samtaler, måske fordi det ofte er universitetsfolk, der interviewer. Det har tidligere udviklet sig til lidt for lange studentikose debatter, der fik menigmand til at falde af i svinget. Det oplevede jeg ikke i år, det var uddybende, indsigtsfulde og underholdende samtaler.
Indlægget er også publiceret på min blog Bøgernes labyrint
Den årlige århusianske litteraturfestival, Vild med ord, har netop lukket dørene for publikum for sjette gang.
Fransk tema(?)
Vild med ord havde i år fransk tema, men som tema var det underligt usynligt. Jeg hørte lidt af interviewet med Boualem Sansal, men da mit franske lader en del tilbage at ønske, og interviewerens ”oversættelse” af Sansals talestrøm var underligt kortfattet, fortsatte jeg videre til Maja Lee Langvad. Her var der ingen forståelsesproblemer, hun var vred. Hun læste op af ’Hun er vred’ og talte med lektor Elisabeth Friis om transnational adoption.
Svensk tema(!)
For mig havde festivalen snarere et svensk tema, for de to forfattere, der gjorde stærkest indtryk på mig, var Håkan Nesser og Fredrik Sjöberg.
Sjöberg var et nyt bekendtskab for mig, et meget positivt bekendtskab. Lille og lun berettede han om hvordan han egentlig ville være biolog, men i 20’erne besluttede han at han hellere ville være forfatter. Da første del af trilogien, ’Fluemanden’ udkom på svensk i 2012 blev den forskellige steder rubriceret som naturvidenskab, biografi, essays eller roman, sågar digte. Så Fredrik Sjöberg er ikke nem at sætte i bås. Men bøgerne er usigeligt smukke at se på og røre ved, og jeg måtte virkelig lægge bånd på mig for ikke at købe dem med hjem til at pryde mit hjem og fornøje mit sprogøre.
Så var det nemmere at supplere sin samling af Håkan Nessers værker, for Modtryk havde valgt at nedsætte alle paperback-udgaver til en flad halvtredser. Jeg valgte at købe den vidunderlige og finurlige brevroman, ’Kære Agnes’ og første del af Barbarotti-serien, som jeg ikke kender. At høre den svenske måske-krimiforfatter gav mig i den grad lyst til at læse mere, for slet ikke at rejse til Exmoor med den hund, jeg ikke har, trave på heden, læse Dickens og skrive en bog – for andet kan man ikke foretage sig der om vinteren. Lørdag talte han med Lida Wengel om den nyeste bog på dansk, ’Levende og døde i Winsford’, hvor en kvinde bor på Exmoor en vinter sammen med sin hund, hun går ture på heden og læser Dickens, men hun skriver vist ikke en bog. Men hun har noget med i bagagen, så selv om det ikke er en krimi, er der et spændingsmoment. Og er der nogen der kan skrive underliggende spænding er det Håkan Nesser. Søndag talte han med en i programmet unavngiven interviewer om forfatterskabet i almindelighed.
’Tyskerens landsby’ af Boualem Sansal (2013)
Hun er vred af Maja Lee Langvad (maj 2014)
Fluefælden af Fredrik Sjöberg (2013)
’Kunsten at flygte’ af Fredrik Sjöberg (januar 2014)
’Rosinkongen’ af Fredrik Sjöberg (august 2014)
Søren Ryge: Fluemanden, DR TV 24.07.2014
’Levende og døde i Winsford’ af Håkan Nesser (august 2014)
Kære Agnes af Håkan Nesser (2004)
Andre forfattere, man kunne nyde, var Søren Ulrik Thomsen, Leif Davidsen, Jens Blendstrup, Anders Johansen, Katrine Marie Guldager, Svend Åge Madsen, Kaspar Colling Nielsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Hassan Preisler m.fl.
Helle Helle og Pia Juul
Festivalens uofficielle start fandt sted om torsdagen, hvor chefredaktør ved Litteratursiden interviewede Helle Helle om hendes forfatterskab med særlig vægt på den kommende roman, ’Hvis det er’ på Litteraturstedet/Åby Bibliotek. Men hvis vi nu tror, at vi skal tilbage til den sjællandske provins i 1980’erne med en handlingslammet kvinde i hovedrollen, tror vi fejl. Romanen foregår her og nu i Nordjylland og har en mandlig fortæller. Så det skal nok blive spændende. Helle Helle læste en passage op, der nok gav tilhørerne lyst til at læse bogen, og vi fik også smagsprøver på en "ny" genre, hendes drømme om forfattere, som Litteratursiden tidligere har eksempler på.
Arrangementet var totalt ”udsolgt”, og det samme var tilfældet hos boghandler K.F.Møller, hvor man senere samme dag kunne møde Pia Juul. Hun talte med Dan Ringgaard - ikke blot om sine noveller og digte, men også om sine onkler. Hun læste temmelig meget op, men da hun er en god oplæser, labbede vi det bare i os. Hun læste bl.a. op fra den seneste novellesamling 'Af sted, til stede' og store dele af den nye tekstsamling ’Avuncular’. Digte, noveller, tekster? Hun er lige så svær at sætte i bås som Sjöberg.
Apropos det seneste værk fortalte hun underholdende om alle "sine"onkler, især faderens onkler var spændende. De var mange, de var gamle - og de legede.
’Hvis det er’ af Helle Helle (september 2014)
Af sted, til stede af Pia Juul
’Noveller’ af Pia Juul (2013)
’Avuncular – onkelagtige tekster’ af Pia Juul (august 2014)
Festivalen, især søndagen, var massivt ramt af aflysninger, bl.a. af Josefine Klougart og Tomas Espedal, der skulle afslutte på festivalens hovedscene med en samtale om litteraturen og livet, der nok kunne have været interessant. Og Jean-Christophe Grangé havde måske sat lidt kulør på det franske tema.
Hvis man skal sige noget generelt om årets Vild med ord, er det at der var langt mellem snapsene, bl.a. takket være de mange afbud. Men til gengæld var det nogen gode snapse.
Hvis man skal sammenligne Vild med Ord med BogForum i København, har sidstnævnte som regel ret korte forfatterinterviews, mens man i Vild med Ord har lange uddybende samtaler, måske fordi det ofte er universitetsfolk, der interviewer. Det har tidligere udviklet sig til lidt for lange studentikose debatter, der fik menigmand til at falde af i svinget. Det oplevede jeg ikke i år, det var uddybende, indsigtsfulde og underholdende samtaler.
Indlægget er også publiceret på min blog Bøgernes labyrint
Kommentarer