Blog
Uimponeret debutantprisvinder
Årets debutantprisvinder sagde ved overrækkelsen at prisen burde deles af Hassan Preisler og Pia Kjærsgaard.
Jeg har overværet det rituelle interview med debutantprisvinderen på BogForum i mange år, men denne gang var det markant anderledes. Ikke blot er det en digtsamling, men det er en kun en lille måned siden den udkom. Første oplag blev revet bort, jeg måtte vente 14 dage for at få mit eksemplar, og det er 4. oplag. Det er meget for en digtsamling - for slet ikke at tale om en debutant.
Allerede inden udgivelsen var den forsidestof. Forfatteren er kun 18 år, hans forældre er født i palæstinensiske flygtningelejre, han har været tvangsfjernet, har været kriminel, tilsyneladende én til taber fra en ghetto - og så bliver han en rigtig succeshistorie. Som han sagde i tv inden udgivelsen: "Pressen er oppe at køre, perkerne er sure - alt er som det skal være". En rigtig Askepothistorie, som vi kan lide den.
Jannik Lunn spurgte ham bl.a. om han var god til dansk stil i skolen, men næh - det brød han sig ikke specielt om, men han kunne godt lide diktat (det troede jeg ikke man skrev i dag) og var god til at stave og til grammatik.
De talte om hams fortid, nutid og fremtid. Hvad bliver "den svære toer"? Flere digte? Prosa? Det vil tiden vise, sagde han modent.
Hvis jeg skulle sætte et ord på ham, skulle det være 'uimponeret'. Han ser ud til at takle al virakken med sindsro. Siden september har han gået på Forfatterskolen, så vi hører nok mere til ham. Og det vil jeg glæde mig til, selv om jeg ikke er den store lyriklæser
Det rituelle interview adskilte sig fra de tidligere ved at forfatteren drak øl på scenen og fremførte to af sine digte, det første "Barndom" og det sidste "Langdigt", samt ved et rekordantal tilhørere.
Årets debutantprisvinder sagde ved overrækkelsen at prisen burde deles af Hassan Preisler og Pia Kjærsgaard.
Jeg har overværet det rituelle interview med debutantprisvinderen på BogForum i mange år, men denne gang var det markant anderledes. Ikke blot er det en digtsamling, men det er en kun en lille måned siden den udkom. Første oplag blev revet bort, jeg måtte vente 14 dage for at få mit eksemplar, og det er 4. oplag. Det er meget for en digtsamling - for slet ikke at tale om en debutant.
Allerede inden udgivelsen var den forsidestof. Forfatteren er kun 18 år, hans forældre er født i palæstinensiske flygtningelejre, han har været tvangsfjernet, har været kriminel, tilsyneladende én til taber fra en ghetto - og så bliver han en rigtig succeshistorie. Som han sagde i tv inden udgivelsen: "Pressen er oppe at køre, perkerne er sure - alt er som det skal være". En rigtig Askepothistorie, som vi kan lide den.
Jannik Lunn spurgte ham bl.a. om han var god til dansk stil i skolen, men næh - det brød han sig ikke specielt om, men han kunne godt lide diktat (det troede jeg ikke man skrev i dag) og var god til at stave og til grammatik.
De talte om hams fortid, nutid og fremtid. Hvad bliver "den svære toer"? Flere digte? Prosa? Det vil tiden vise, sagde han modent.
Hvis jeg skulle sætte et ord på ham, skulle det være 'uimponeret'. Han ser ud til at takle al virakken med sindsro. Siden september har han gået på Forfatterskolen, så vi hører nok mere til ham. Og det vil jeg glæde mig til, selv om jeg ikke er den store lyriklæser
Det rituelle interview adskilte sig fra de tidligere ved at forfatteren drak øl på scenen og fremførte to af sine digte, det første "Barndom" og det sidste "Langdigt", samt ved et rekordantal tilhørere.
Kommentarer