Blog
Post-BogForum blues
BogForum 2013 er forbi, hvad fik man med?
Så sidder man i toget, BogForum er forbi for i år. Man er træt i hovedet, man er træt i fusserne, man er bare træt. Og alle indtrykkene presser sig på, alle de kendisser, man så - også dem man så, men ikke genkendte. Og hovedet er fuld af alle de bøger, man har hørt om og absolut skal læse - senest i morgen.
Det er til at blive både deprimeret, stresset og overstadig af.
Hvor skal man begynde? Måske med begyndelsen, fredag, hvor dagens højdepunkter bestod af Jannik Lunns interview med debutantprisvinderen, se tidligere blogindlæg, og en litteraturquiz efter DRKs kunstquiz-koncept. To hold, Monica Krogh-Meyer, Ane Cortzen og Erling Jepsen (båthorn) og Anna Grue, Hassan Preisler og Knud Romer (skralde) kæmpede indædt og sammenbidt om æren, som skralde-holdet løb af med - et point foran konkurrenterne. Dommere og quizmastere, Adrian Hughes og Tore Leifer, var hårde men retfærdige - tror jeg nok.
Især Erling Jepsen, men også de andre samt publikum, der var livliner, viste et imponerende kendskab til dansk litteratur. Erling Jepsen var helt hjemme i Herman Bang og den periode, mens Anne Grue forelæste om Vita Andersens betydning for 1970'ernes kvinder. Meget fornøjeligt og lærerigt, og forhåbentlig en tilbagevendende begivenhed på BogForum.
Både hjerne og lattermuskler blev rørt, de sidste blot som opvarmning til ATS, Ole Rasmussen og Gorm Völver. Dér fik man lige sat verden på plads, både Lars Løkke og Ahmed Akkari på vers, glimt fra Jussi Adler-Olsens dagbog og meget, meget mere.
Litteratursiden er jo kommet til at se anderledes ud, og det blev fejret med boblevand og kulturministeriel tale, dernæst Søren Ulrik Thomsen, der læste op af sine digte gennem årene. Mums! Optræden af Mouritz/Hørslev blev fravalgt til fordel for ATS.
Lørdagen blev meget en daske rundt dag, lytte lidt til en forfatter her, snakke med en bekendt der, indtil klokken blev 15.45, hvor man kunne møde de tre nordiske krimiforfattere, Jógvan Isaksen (F), Robert Zola Christensen (DK) og Gunnar Staalesen (N) om stedet som rekvisit. Hvordan man arbejder med en lokalitet, hvordan det er at slå flere mennesker ihjel, end der nogensinde har døet en unaturlig død på stedet.
Samme dag løb jeg ind i en række fader/forældreopgør. Først hørte jeg (på fladskærm uden for scenen) Hanne-Vibeke Holst tale om sin bog om faren, Knud den Store. Interessant, for jeg kendte deres nabo i Løkken og har lidt inside information.
Dernæst faldt jeg ind på DR Scenen hvor de to konkurrenter til DR Romanprisen 2014, Hassan Preisler og Erling Jepsen bl.a. talte om hvordan familien havde modtaget deres bøger. Nok også aktuelt for debutantprisvinderen, hvis familie brillerede ved deres fravær ved uddelingen fredag morgen.
Søndagen var svensk. Først Mikael Niemi, der på smukt svensk snakkede med Klaus Rothstein om klima-thrilleren, 'Faldvand', dernæst Fredrik Backman, der på nogenlunde forståeligt skånsk talte om etteren på den svenske bestsellerliste, 'En mand der hedder Ove'. Tilsyneladende hans kones skrækbillede af, hvad han ville udvikle sig til ;-D. Endelig dagens clou, interview med Arne Dahl om tredje bind i serien om OpCop-gruppen. Oh bliss!
Jeg fik også hørt, helt eller delvist, Anne Cathrine Riebnitsky, Jón Kalman Stefánsson, Sara Blædel, Stefan Spjut og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, men missede desværre Einar Már Guðmundsson, Maren Uthaug og Hallgrimur Helgason. Man kan desværre ikke nå alt, men egentlig synes jeg, at jeg nåede meget.
Det er nu godt, der kun er BogForum én gang om året, men ak og fryd: om fem måneder er der Krimimesse i Horsens. Så der mødes vi igen.
Indtil da skal jeg bare lige have læst 'Brun mands byrde' af Hassan Preisler, 'Sidste forestilling' af Anna Grue, 'Dødesporet' af Sara Blædel, 'Den sønderjyske farm' af Erling Jepsen, 'Faldvand' af Mikael Niemi, 'En mand der hedder Ove' af Fredrik Backman, 'Blindebuk' af Arne Dahl, 'Stallo' af stefan Spjut, 'Islands konger' af Einar Már Guðmundsson, 'Kvinde ved 100 grader' af Halgrimur Helgason, 'Forbandede yngel' af Anne Cathrine Riebnitsky, Anne Lise Marstrand-Jørgensens bøger om familielivet i 1970'erne og meget, meget mere.
Kære forfattere, vil I ikke nok holde en pause med bogskriveriet, jeg kan ikke følge med!

Kommentarer