Blog
Ny skønlitteratur - august 2015
Selv om august regnes for en sommermåned – og selv om det ser ud til at sommeren faktisk har tænkt at indfinde sig – er det også den første måned i efterårssæsonen. De danske forlag har da også planlagt nogen godbidder til os. Det mest interessante er nok, at flertallet af de danske udgivelser er lyrik, og at der nu kommer en fortsættelse i Millennium-serien.
Oversigten er på ingen måde fuldstændig, men et udtryk for hvad jeg selv synes ser interessant ud.
Danske udgivelser
Nike af Caspar Eric
Caspar Eric debuterede i 2014 med ’7/11’, og jeg spekulerede dengang meget over om jeg skulle tage denne ukendte debut-digtsamling med i min oversigt. Jeg valgte ikke at gøre det, og sådan kan man jo tage fejl en gang imellem. Caspar Eric ser ud til at være kommet for at blive.
Forlaget skriver om ’Nike’: Med udspring i sit idiosynkratiske univers og med absolut gehør for NU stiller Caspar Eric spørgsmålet om, hvad der er en normal krop, og hvordan vi skal forholde os til de kroppe, der falder uden for normalen. En usentimental og skarpskåret bog om at være en ung handicappet krop i verden.
Udkommer 13. august på Gyldendal
Med sværd og knipler af Lars Frost
Ikke en ny titel, men en samlet udgave af Lars Frosts romaner: ’Smukke biler efter krigen’ (2004), ’Ubevidst rødgang’ (2008) og ’Skønvirke’ (2011). Man talte engang om savnet af den danske samtidsroman, måske er Lars Frost svaret.
Udkommer 18. august på Gyldendal
Abandon Green Language af Jonas Rolsted
Jonas Rolsted debuterede i 2012 med digtsamlinge ’Flex Death’ og er nu tilbage med nummer to, der af forlaget lakonisk beskrives som et digt om kærlighed og død.
Udkommer 20. august på Gyldendal
Noras ark af Anders Johansen
Ungdomsroman om hvad krigen gør ved mennesker, fortalt af en ung pige på vej til at blive kvinde.
Den foregår på en lille vadehavsø, og spørgsmålet er om øens dige holder.
Udkommer 20. august på Modtryk
Vingeslag af Shadi Angelina Bazeghi
Forfatteren er født i Iran, men kom til Danmark som 12-årig. Hun har oversat ’Kun stemmen bliver tilbage’ af Forugh Farrokhzad og debuterer nu selv som lyriker. Forlaget skriver en ekspressiv digtsamling med en på én gang heftig, sorgfuld og kølig stemme. Digtene kredser om et stormfuldt kærlighedsforhold, om et du og jeg i dialog, om optur og rigdom, krig, afmagt og lidelse, om viljen til at kæmpe og elske - på trods af alle nederlag og fejltagelser.
Udkommer 25. august på Gyldendal
Døden er en mester af Jette Drewsen
Jette Drewsen luskede som forfatter rundt i udkanten af kvindebevægelsen, og dog ikke. Hun debuterede i 1972 med ’Hvad tænkte egentlig Arendse’ og havde senere stor succes med ’En smuk mand i farver’ (1989) og højskoletrilogien (1992-94). Nu er hun tilbage med en roman om en mand, der føler, at han er kommet bagud i forhold til sin tid, og begynder at indstille sig på, at hans dage er ved at være talte (forlaget)
Udkommer 26. august på Gyldendal
Legacy af Klaus Høeck
Forlaget skriver: Umiskendelig Høeck-digtsamling, der med selvironi og afklaret humor opsummerer et helt livs erfaringer med familie, ægtefælle, naboer, kolleger.
Udkommer 27. august på Gyldendal
Oversatte udgivelser
Højlandet af Steinar Bragi
En af Islands fremmeste forfattere er igen på banen med en roman om hvad der kan ske, når moderne mennesker farer vild i den islandske tåge
Udkommer 11. august på Gyldendal.
Tumult af Hans Magnus Enzenberger
Der findes nogen meget kloge tyskere, fx Heinrich Böll, Günther Grass og Hans Magnus Enzenberger. Jeg har læst en del essays af sidstnævnte, der sætter skarpt lys på vort samfund. Bl.a. et om en mand i en kupé, der føler sit territorium krænket, da en anden passager træder ind. Ved næste station er det de tos fælles territorium, der krænkes osv. Såre enkelt billede af, hvordan vi møder andre.
Om ’Tumult’ skriver forlaget den ældre Enzensberger møder sig selv, som han var for 50 år siden, og læseren får indblik i tidens (1960’ernes) politiske landskab samt forfatterens holdning til den unge Enzensberger.
Udkommer 13. august på Gyldendal
Angreb fra alle sider af Tore Renberg
At læse Tore Renberg er som at vende tilbage til barndommen – og alligevel ikke. For det Stavanger, hans hovedpersoner færdes i, er et helt andet Stavanger end bardmmens ferieparadis fra 1950’erne og 1960’erne. Men alligevel spændende og vedkommende.
Forlaget skriver sammen med sin forsigtige storebror forlader Ben barndomshjemmet og begiver sig ud på en rejse der bliver katastrofal for nogle og vidunderlig for andre.
Det er oktober i Rogaland i Sydvestnorge. Jorden drøner. Pengene knitrer. Pariserhjulet drejer.
Udkommer 14. august på Gyldendal
Uden personligt ansvar af Lena Andersson
Forfatteren slog igennem med romanen ’Brugstyveri: en roman om kærlighed’ (2014) og nu tilbage med en ny roman om den problematiske kærlighed. Ester fra ’Brugstyveri’ indleder et nyt håbløst forhold. Det lyder banalt, men en god forfatter kan få selv det banale til at blive god litteratur
Udkommer 14. august på Lindhardt & Ringhof
Skyggerne vender tilbage af Oliver Truc
Jeg har stadig ’Fyrre grader i skyggen’ til gode, men det skal ikke afholde mig fra at gøre opmærksom på forfatterens 2. arktiske krimi. Forlaget skriver langsomt vokser en dyster historie om ære, hævn og ubønhørlig fremskridtsbegejstring frem for øjnene af de to betjente. Men for Nina bliver det også en personlig historie om den far, der forsvandt, da hun var barn.
Udkommer 20. august på Modtryk
David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel (Millenium, 4)
Endelig blev striden om fortsættelsen af Stieg Larssons serie om Lisbeth Salander afgjort. Forlaget har sat David Lagercrantz til at skrive fortsættelsen, som udkommer samtidigt i Sverige, Danmark og en række andre lande. Det er åbenbart den nye måde at hype en udgivelse på. Lagercrantz er bedst kendt for at være ghostwriter på fodboldspilleren Zlatan Ibrahimowitz’ erindringer, men han har også skrevet et par spændingsbøger. Man er morderlig spændt på, om han kan leve op til Stieg Larsson.
Udkommer 27. august på Modtryk
Barnets tarv af Ian McEwan
Igen sætter Ian McEwan fingeren på et moralsk samfundsspørgsmål: Må samfundet, her repræsenteret af en kvindelig højesteretsdommer med personlige problemer, tvinge et menneske til at modtage lægebehandling, som vedkommende afviser af religiøse grunde.
Udkommer 28. august på Gyldendal
Andet af interesse:
Treenighed af Conn Iggulden (rosekrigene, 2). Udkommer 15. august på Gyldendal
Den første onde mand af Miranda July. Udkommer 27. august på Politikens Forlag
The Circle af Dave Eggers. Udkommer 28. august på People’s Press
Pas på mig af Maya Banks. 14. august. Lindhardt & Ringhof
Vi er ikke os selv af Matthew Thomas 14.8. Lindhardt & Ringhof
Interessante genudgivelser
Livet af Alice Munro. Udkommer 3. august på Gyldendal (2014)
Pigeliv og kvindeliv af Alice Munro. Udkommer 3. august på Gyldendal (1986)
Tre første Silasbøger af Cecil Bødker. Udkommer 14. august på Gyldendal (1967, 1969, 1972)
Til døden os skiller: et portræt af Tove Ditlevsen af Jens Andersen. Udkommer 17. august på Gyldendal (1997)
Tjek Boghjørnet hvis du vil se, hvad efteråret bringer af Young Adult
Indlægget blev bragt først gang 1. august på min blog Bøgernes labyrint - med bogforsider

Kommentarer