Blog
Nordisk Råds litteraturpris 2015
I går afslørede Nordisk Råd de nominerede til årets litteraturpris, en afsløring der altid ses frem til med stor forventning i litterære kredse.
Og så starter diskussionen om det rimelige i, at det netop er disse to, der er udvalgt af det nationale udvalg, og ikke alle mulige andre, suppleret med en diskussion af udvalgets uvildighed eller eventuelle mangel på samme. Sådan er det i Danmark og sikkert i de øvrige nordiske lande.
I år har Jes Stein Pedersen lagt ud med at antyde at kvindelige forfattere er blevet favoriseret. Han skriver i Politiken: ”Kvinderne sidder tungt på indstillingerne til nordisk råds litteraturpris… Af de 14 indstillede nordiske forfattere er otte kvinder og seks mænd”. Det er en om’er, Jes Stein Pedersen. Hvis man tæller rigtigt, er det fifty-fifty. Og hvis man ser på prisvinderne gennem årene er det 42-12 til mændene. Skal vi ikke bare vælge at tro på, at udvalgene har indstillet de forfattere, de anser for at være bedst, og som har de bedste chancer for at vinde, uanset køn.
Hvis ”tur” er det?
Men hvis man ser på de syv kvinder og syv mænd, der er indstillet – hvem ville jeg sætte mine penge på? Det er jo lidt svært, når man ikke kender alle forfatterne.
Man kan se statistisk på det, hvis ”tur” er det geografisk og genremæssigt? I de sidste otte år er prisen gået til prosa, seks romaner og to novellesamlinger, så det må da være lyrikkens tur i år.
Hvis vi ser geografisk på det, må det da være Sveriges tur, det er otte år siden, de fik den sidst, og de har sågar indstillet en digtsamling i år.
Til gengæld har de fået flest priser, 15 i alt, mens Danmark og Norge halter efter med 10 hver, skarpt forfulgt af Finland og Island. Og det var så det – næh, det er det jo ikke. Der er flere deltagende sprogområder, Færøerne, Det Samiske Sprogområde, Grønland og Åland.
De to sidste har endnu ikke modtaget den eftertragtede pris. I år tror jeg Grønland har en stor chance med ’HOMO sapienne’ af Niviaq Korneliussen. Jeg har ikke læst den endnu, men den er blevet modtaget meget fint og jeg glæder mig til at læse den. Men hun er jo oppe mod svære modstandere, bl.a. de to danske kvinder, islændingen Jón Kalman Stefánsson og nordmanden Jon Fosse, som er min personlige favorit. Og så er der de ukendte faktorer, nemlig de ti forfattere, jeg ikke kender. Men jeg kommer nok til at høre om dem i årets løb, indtil vinderen afsløres den 27. oktober i år.
Nordisk Råds litteraturpris blev første gang uddelt i 1962 til Eyvind Johnson (S). Den består i dag af 350.000 danske kroner.
En af de indstillede titler er anmeldt her på bloggen, nemlig Andvake af Jon Fosse
Links:
De nominerede til Nordisk Råds litteraturpris
Kvinderne løb med de nordiske litteraturnomineringer (Politiken.dk 19.02.2015)
Publiceret første gang på Bøgernes Labyrint
I går afslørede Nordisk Råd de nominerede til årets litteraturpris, en afsløring der altid ses frem til med stor forventning i litterære kredse.
Og så starter diskussionen om det rimelige i, at det netop er disse to, der er udvalgt af det nationale udvalg, og ikke alle mulige andre, suppleret med en diskussion af udvalgets uvildighed eller eventuelle mangel på samme. Sådan er det i Danmark og sikkert i de øvrige nordiske lande.
I år har Jes Stein Pedersen lagt ud med at antyde at kvindelige forfattere er blevet favoriseret. Han skriver i Politiken: ”Kvinderne sidder tungt på indstillingerne til nordisk råds litteraturpris… Af de 14 indstillede nordiske forfattere er otte kvinder og seks mænd”. Det er en om’er, Jes Stein Pedersen. Hvis man tæller rigtigt, er det fifty-fifty. Og hvis man ser på prisvinderne gennem årene er det 42-12 til mændene. Skal vi ikke bare vælge at tro på, at udvalgene har indstillet de forfattere, de anser for at være bedst, og som har de bedste chancer for at vinde, uanset køn.
Hvis ”tur” er det?
Men hvis man ser på de syv kvinder og syv mænd, der er indstillet – hvem ville jeg sætte mine penge på? Det er jo lidt svært, når man ikke kender alle forfatterne.
Man kan se statistisk på det, hvis ”tur” er det geografisk og genremæssigt? I de sidste otte år er prisen gået til prosa, seks romaner og to novellesamlinger, så det må da være lyrikkens tur i år.
Hvis vi ser geografisk på det, må det da være Sveriges tur, det er otte år siden, de fik den sidst, og de har sågar indstillet en digtsamling i år.
Til gengæld har de fået flest priser, 15 i alt, mens Danmark og Norge halter efter med 10 hver, skarpt forfulgt af Finland og Island. Og det var så det – næh, det er det jo ikke. Der er flere deltagende sprogområder, Færøerne, Det Samiske Sprogområde, Grønland og Åland.
De to sidste har endnu ikke modtaget den eftertragtede pris. I år tror jeg Grønland har en stor chance med ’HOMO sapienne’ af Niviaq Korneliussen. Jeg har ikke læst den endnu, men den er blevet modtaget meget fint og jeg glæder mig til at læse den. Men hun er jo oppe mod svære modstandere, bl.a. de to danske kvinder, islændingen Jón Kalman Stefánsson og nordmanden Jon Fosse, som er min personlige favorit. Og så er der de ukendte faktorer, nemlig de ti forfattere, jeg ikke kender. Men jeg kommer nok til at høre om dem i årets løb, indtil vinderen afsløres den 27. oktober i år.
Nordisk Råds litteraturpris blev første gang uddelt i 1962 til Eyvind Johnson (S). Den består i dag af 350.000 danske kroner.
En af de indstillede titler er anmeldt her på bloggen, nemlig Andvake af Jon Fosse
Links:
De nominerede til Nordisk Råds litteraturpris
Kvinderne løb med de nordiske litteraturnomineringer (Politiken.dk 19.02.2015)
Publiceret første gang på Bøgernes Labyrint
Kommentarer