Blog
Klar til BogForum 2016?
Kataloget er krydset af, det personlige program er printet ud, og tøj til flere dages bogmesse ligger klar til at ryge i rejsetasken. Man er klar til BogForum 2016.
Årets BogForum ser ud til at blive større end nogensinde – i al fald arealmæssigt. Man har nemlig inddraget hallerne B5 og B6 til at rumme børneaktiviteterne, som udspiller sig omkring Diagonalstræde og Spektakelmagergade. Der er både Madrasbio, børnescene og meget mere.
Så kan forældrene med bedre samvittighed spadsere ned ad Sandalmagernes Gade for at dykke ind i hovedhallernes Kastanje Allé, Barndommens Gade, Den stjålne vej og Ved vejen. Og alle de stande og scener, der falbyder bøger og forfattere i alle genrer. Der er simpelthen noget for enhver smag og alder.
Jeg har selvfølgelig sat alt for mange krydser, og mange af arrangementerne ligger ovenikøbet samtidig – og det ur, Dumbledore lånte Hermione, er selvfølgelig optaget! Men det er godt at have alternativer. Jeg vil gerne høre Morten Brask, Merete Pryds Helle, Daniel Boysen, Patrick Ness, Arne Dahl, Thomas Rydahl, Kenneth Bøgh Andersen (jeg er ret vild med han Djævleserie) og mange andre. Mit program bliver nok justeret et par gange.
På Litteratursidens stand (C3-011) eller Bibliotekernes stand (C3-0003A) vil jeg gerne høre Merete Pryds Helle, Benn Q. Holm, Mikkel Rosengaard og Kristina Stoltz.
Links:

Kommentarer