Blog
En weekend i selskab med røvere, mordere og skarprettere
Levede Krimimessen så op til mine forventninger? Ja, for Søren da. Selv om den af meteorologerne lovede blodregn udeblev, var vejret krimiagtigt tåget
Man er endnu engang sluppet helskindet ud af Horsens Tugthus, Krimimessen er overstået, og man er fyldt med indtryk, oplevelser og mentale notater om den og den bog, der skal læses, og den og den forfatter, der skal følges op på. For mit vedkommende var det dog en billig omgang, for jeg kom kun hjem med én bog, et anmeldereksemplar fra Litteratursiden . Så nu skal der læses og skrives.
Årets Krimimesse var den 13. af slagsen, den 8. i Fængslet, og der er ingen tvivl om at de ”stemningsfyldte” rammer giver messen et ekstra krydderi. Man havde flyttet messeområdet tilbage til fængselsområdet i stedet for Vesthallen, hvor det har været nogle år, sikkert befordrende for de besøgendes købelyst. I stedet blev hallen brugt til en udvidet Børnekrimimesse.
Fætter/kusinetræf
Man siger at Krimimessen i Horsens er danske krimiforfatteres fætter/kusinefest, og følger man nogen af dem på Facebook er det tydeligt at det er noget de ser frem til og kommer til, hvis de overhovedet kan. Så man stødte jævnligt ind i Anna, Sara, Jussi, David, Gretelise og mange flere.
Udenlandske forfattere
Der var som tidligere mange skandinaviske, dvs. norske og svenske. Islændingene og finnerne, som er Skandinaviens største producenter af kriminalromaner, glimrede ved deres fravær. Hvorfor mon?
Dette er ikke noget, jeg påstår, men et statistisk faktum, som kom frem på søndagens ”rundbordssamtale” om Nordic Noir. Danske forlag – og læsere – har ikke opdaget den finske kriminalroman., men det har tyskerne. De er vilde med den, det så jeg for et år siden på et besøg på Kriminalkabinet i Kreuzberg, Berlin, se mit blogindlæg http://www.litteratursiden.dk/blogs/marit/20130714
Chris Carter (USA), Mechtild Borrmann (Tyskland), Robert Goddard (England), Philip Kerr (Skotland) og Dror Mishani (Israel) repræsenterede det lidt større udland.
Priser
På Krimimessens første dag blev der sædvanen tro uddelt en række priser og diplomer. Årets Palle Rosenkrantz Pris blev overrakt til Philip Kerr for årets bedste kriminalroman (En mand uden åndedræt), Harald Mogensen Prisen til Simon Pasternak for årets bedste danske krimiudgivelse (Dødszoner) og debutantprisen gik til Ane Riel for Slagteren i Liseleje. Horrorprisen, der blev uddelt for tredje gang, gik til Tom Kristensen og Lars Kramhøft for ’Made Flesh’
Dokumania
Noget af det en Krimimesse, der foregår i et rigtigt fængsel, kan gøre, er at give de besøgende et indblik i hvordan fængselslivet var – og er. Jeg deltog søndag i Fængselsmuseets walk-and-talk rundvisning om bygningerne og deres historie. Selvfølgelig blev de spektakulære begivenheder omtalt, som fx flugtkongen Lorentzen, samt Danmarks sidste skarpretter, som i sin mangeårige karriere kun havde tre opgaver – men ikke var lige ”heldig” med dem alle. Som med brændekløvning handler det om at sigte rigtigt og lade øksens vægt gøre arbejdet.
Et af Krimimessens sidste – og meget velbesøgte – indslag var mødet med de af fængslets medarbejdere, der arbejder med den bløde side af fængselslivet og som nu har deres virke i det topsikrede nye fængsel på Enner Mark. Bibliotekaren, præsten og musikmedarbejderen fortalte om de gode oplevelser, de har haft i deres arbejde, men også om hvordan man bliver nødt til en gang imellem at holde en personlig timeout for at komme videre.
Vi mødes igen i Fængslet, Horsens 21.-22. marts 2015 til endnu en forrygende Krimimesse.
I mellemtiden er man velkommen til at give ris/ros samt forslag på Krimimessens Facebookside: https://www.facebook.com/Krimimessen?fref=ts.
PS Og så lykkedes det mig på messen at fortælle Bo Tao Michaëlis noget, han ikke vidste :-)
Levede Krimimessen så op til mine forventninger? Ja, for Søren da. Selv om den af meteorologerne lovede blodregn udeblev, var vejret krimiagtigt tåget
Man er endnu engang sluppet helskindet ud af Horsens Tugthus, Krimimessen er overstået, og man er fyldt med indtryk, oplevelser og mentale notater om den og den bog, der skal læses, og den og den forfatter, der skal følges op på. For mit vedkommende var det dog en billig omgang, for jeg kom kun hjem med én bog, et anmeldereksemplar fra Litteratursiden . Så nu skal der læses og skrives.
Årets Krimimesse var den 13. af slagsen, den 8. i Fængslet, og der er ingen tvivl om at de ”stemningsfyldte” rammer giver messen et ekstra krydderi. Man havde flyttet messeområdet tilbage til fængselsområdet i stedet for Vesthallen, hvor det har været nogle år, sikkert befordrende for de besøgendes købelyst. I stedet blev hallen brugt til en udvidet Børnekrimimesse.
Fætter/kusinetræf
Man siger at Krimimessen i Horsens er danske krimiforfatteres fætter/kusinefest, og følger man nogen af dem på Facebook er det tydeligt at det er noget de ser frem til og kommer til, hvis de overhovedet kan. Så man stødte jævnligt ind i Anna, Sara, Jussi, David, Gretelise og mange flere.
Udenlandske forfattere
Der var som tidligere mange skandinaviske, dvs. norske og svenske. Islændingene og finnerne, som er Skandinaviens største producenter af kriminalromaner, glimrede ved deres fravær. Hvorfor mon?
Dette er ikke noget, jeg påstår, men et statistisk faktum, som kom frem på søndagens ”rundbordssamtale” om Nordic Noir. Danske forlag – og læsere – har ikke opdaget den finske kriminalroman., men det har tyskerne. De er vilde med den, det så jeg for et år siden på et besøg på Kriminalkabinet i Kreuzberg, Berlin, se mit blogindlæg http://www.litteratursiden.dk/blogs/marit/20130714
Chris Carter (USA), Mechtild Borrmann (Tyskland), Robert Goddard (England), Philip Kerr (Skotland) og Dror Mishani (Israel) repræsenterede det lidt større udland.
Priser
På Krimimessens første dag blev der sædvanen tro uddelt en række priser og diplomer. Årets Palle Rosenkrantz Pris blev overrakt til Philip Kerr for årets bedste kriminalroman (En mand uden åndedræt), Harald Mogensen Prisen til Simon Pasternak for årets bedste danske krimiudgivelse (Dødszoner) og debutantprisen gik til Ane Riel for Slagteren i Liseleje. Horrorprisen, der blev uddelt for tredje gang, gik til Tom Kristensen og Lars Kramhøft for ’Made Flesh’
Dokumania
Noget af det en Krimimesse, der foregår i et rigtigt fængsel, kan gøre, er at give de besøgende et indblik i hvordan fængselslivet var – og er. Jeg deltog søndag i Fængselsmuseets walk-and-talk rundvisning om bygningerne og deres historie. Selvfølgelig blev de spektakulære begivenheder omtalt, som fx flugtkongen Lorentzen, samt Danmarks sidste skarpretter, som i sin mangeårige karriere kun havde tre opgaver – men ikke var lige ”heldig” med dem alle. Som med brændekløvning handler det om at sigte rigtigt og lade øksens vægt gøre arbejdet.
Et af Krimimessens sidste – og meget velbesøgte – indslag var mødet med de af fængslets medarbejdere, der arbejder med den bløde side af fængselslivet og som nu har deres virke i det topsikrede nye fængsel på Enner Mark. Bibliotekaren, præsten og musikmedarbejderen fortalte om de gode oplevelser, de har haft i deres arbejde, men også om hvordan man bliver nødt til en gang imellem at holde en personlig timeout for at komme videre.
Vi mødes igen i Fængslet, Horsens 21.-22. marts 2015 til endnu en forrygende Krimimesse.
I mellemtiden er man velkommen til at give ris/ros samt forslag på Krimimessens Facebookside: https://www.facebook.com/Krimimessen?fref=ts.
PS Og så lykkedes det mig på messen at fortælle Bo Tao Michaëlis noget, han ikke vidste :-)
Kommentarer