Blog
En forfatter krydser sit spor – Josefine Klougart i Agri Kirke
Hvad sker der når man sætter en forfatter, en præst, en lokalhistoriker og en litterat sammen i en kirke på åstedet for forfatterens værk?
Det var hvad ”Læsninger på stedet” og Forfatterstemmer.dk havde sat sig for at undersøge søndag den 19. august 2012 i Agri (udtales ´awri) Kirke på Mols.
Inviterede var selvfølgelig forfatteren Josefine Klougart, der blev præsenteret for læsninger af debutromanen, ’Stigninger og fald’ (2010) foretaget af Betty Højlund, sognepræst for Agri og Egens, lokalhistoriker Jakob Vedsted, Østjyllands Museer - Ebeltoft, og litterat Dan Ringgaard, forfatter til bogen ’Stedsans’, en af de første der har beskæftiget sig med litteraturen og stedet, hvor den er blevet til.
Sognepræsten, der i sin tid havde konfirmeret forfatteren, foretog en eksistentialistisk læsning af bogen, om begivenheder set med barneøjne, detaljerne og billedsproget. Fx nævnte hun en detalje, som jeg selv lagde mærke til under oplæsningen: Moren tager sukkerskålen ned fra skabet og slår den mod køkkenbordet for at løsne sukkeret. Det husker jeg også vi gjorde derhjemme. Den slags små ting er godt set og eminent fortalt.
Jakob Vedsted, der også har haft sit job længere end forfatteren har levet, fortalte levende – så levende at han tabte bogen ned i døbefonten - om området, om de stigninger og fald, der går igen i bog og landskab, om hestene der er gennemgående i bogen og som har givet navn til Hestehaveskoven ved Kalø og … Jeg, der er vokset op på Mols og troede jeg vidste meget om området, blev noget klogere.
Dan Ringgaard, der desværre havde den dårlige vane at vende ryggen til publikum og tale til forfatteren bag ham, hvorved stemmen forsvandt op i korets hvælv, talte om stedets betydning for bogen.
Det må egentlig have været lidt af en udfordring for den stadig meget unge forfatter at blive konfronteret med sin fortid så bogstaveligt, men jeg tror hun syntes det var en spændende udfordring og efter spørgsmål – ikke fra salen, men fra kirkeskibet, tror jeg hun kom til at se sin bog fra en lidt anden vinkel. For lever en bog ikke sit helt eget liv, når andre læser og tager stilling til den?
Og hvem kommer så til Agri Kirke, Danmarks højst beliggende, så vidt jeg erindrer – eller er det gadekæret? en varm og solrig sommersøndag, en af de få vi har haft denne sommer. Familie og naboer, selvfølgelig; læsere af bogen, fremgik det tydeligt af den efterfølgende debat; folk som jeg, der syntes det var et spændende koncept og … Parkeringspladsen var fuld, og det var kirken næsten også.
Som lokal forsøgte jeg at læse ’Stigninger og fald’, da den udkom, men gik lidt død i den. Nu har jeg bedre tid og vil give den en chance mere. Jeg tror nemlig at bogen skal læses og fordøjes og nydes i små bidder. Og det vil jeg glæde mig til. Og til flere udflugter til Nationalpark Mols Bjerge, et vidunderligt område.
”Jeg sidder ved spisebordet i køkkenet over for Kofoed; jeg vidste ikke, at der fandtes kaffefiltre i vores hus.
Jeg kan ikke drikke, jeg kikker på et glas saft, sveder, det er ikke til at være der for mig. Kaffefilteret har samme farve som nylonstrømper, jeg forestiller mig, det lugter sådan, som min mormors nylonstrømper, af Albyler, fordi de deler skuffe med hendes medicin.” (Citat s. 42)
Kan også læses på min blog Bøgernes labyrint
Læs Litteratursidens anmeldelse af Stigninger og fald
Arrangementet vil blive lagt ud på hjemmesiden Forfatterstemmer
Læs mere om Nationalpark Mols Bjerge
Hvad sker der når man sætter en forfatter, en præst, en lokalhistoriker og en litterat sammen i en kirke på åstedet for forfatterens værk?
Det var hvad ”Læsninger på stedet” og Forfatterstemmer.dk havde sat sig for at undersøge søndag den 19. august 2012 i Agri (udtales ´awri) Kirke på Mols.
Inviterede var selvfølgelig forfatteren Josefine Klougart, der blev præsenteret for læsninger af debutromanen, ’Stigninger og fald’ (2010) foretaget af Betty Højlund, sognepræst for Agri og Egens, lokalhistoriker Jakob Vedsted, Østjyllands Museer - Ebeltoft, og litterat Dan Ringgaard, forfatter til bogen ’Stedsans’, en af de første der har beskæftiget sig med litteraturen og stedet, hvor den er blevet til.
Sognepræsten, der i sin tid havde konfirmeret forfatteren, foretog en eksistentialistisk læsning af bogen, om begivenheder set med barneøjne, detaljerne og billedsproget. Fx nævnte hun en detalje, som jeg selv lagde mærke til under oplæsningen: Moren tager sukkerskålen ned fra skabet og slår den mod køkkenbordet for at løsne sukkeret. Det husker jeg også vi gjorde derhjemme. Den slags små ting er godt set og eminent fortalt.
Jakob Vedsted, der også har haft sit job længere end forfatteren har levet, fortalte levende – så levende at han tabte bogen ned i døbefonten - om området, om de stigninger og fald, der går igen i bog og landskab, om hestene der er gennemgående i bogen og som har givet navn til Hestehaveskoven ved Kalø og … Jeg, der er vokset op på Mols og troede jeg vidste meget om området, blev noget klogere.
Dan Ringgaard, der desværre havde den dårlige vane at vende ryggen til publikum og tale til forfatteren bag ham, hvorved stemmen forsvandt op i korets hvælv, talte om stedets betydning for bogen.
Det må egentlig have været lidt af en udfordring for den stadig meget unge forfatter at blive konfronteret med sin fortid så bogstaveligt, men jeg tror hun syntes det var en spændende udfordring og efter spørgsmål – ikke fra salen, men fra kirkeskibet, tror jeg hun kom til at se sin bog fra en lidt anden vinkel. For lever en bog ikke sit helt eget liv, når andre læser og tager stilling til den?
Og hvem kommer så til Agri Kirke, Danmarks højst beliggende, så vidt jeg erindrer – eller er det gadekæret? en varm og solrig sommersøndag, en af de få vi har haft denne sommer. Familie og naboer, selvfølgelig; læsere af bogen, fremgik det tydeligt af den efterfølgende debat; folk som jeg, der syntes det var et spændende koncept og … Parkeringspladsen var fuld, og det var kirken næsten også.
Som lokal forsøgte jeg at læse ’Stigninger og fald’, da den udkom, men gik lidt død i den. Nu har jeg bedre tid og vil give den en chance mere. Jeg tror nemlig at bogen skal læses og fordøjes og nydes i små bidder. Og det vil jeg glæde mig til. Og til flere udflugter til Nationalpark Mols Bjerge, et vidunderligt område.
”Jeg sidder ved spisebordet i køkkenet over for Kofoed; jeg vidste ikke, at der fandtes kaffefiltre i vores hus.
Jeg kan ikke drikke, jeg kikker på et glas saft, sveder, det er ikke til at være der for mig. Kaffefilteret har samme farve som nylonstrømper, jeg forestiller mig, det lugter sådan, som min mormors nylonstrømper, af Albyler, fordi de deler skuffe med hendes medicin.” (Citat s. 42)
Kan også læses på min blog Bøgernes labyrint
Læs Litteratursidens anmeldelse af Stigninger og fald
Arrangementet vil blive lagt ud på hjemmesiden Forfatterstemmer
Læs mere om Nationalpark Mols Bjerge
Kommentarer