Blog
BogForum 2016 - et litterært fyrværkeri
I 2½ år før ’Magnet’ udkom i Norge vidste ingen, hvad den norsk-danske forfatter Lars Saabye Christensen gik og lavede – bortset fra ham selv. I præcis to timer hver dag sad han og skrev, men ville ikke afsløre sit projekt for nogen, selv om hans kone muligvis havde en mistanke. Han ville være helt sikker på, at det holdt. Det gjorde det, og nu kender vi alle til det, nemlig murstensromanen ’Magnet’, som netop er udkommet på dansk i Ellen Boens oversættelse.
Det er en roman om modsætninger, der mødes i kunst og kærlighed, og det lyder til, at den lever helt op til hans øvrige romaner, som er meget læste her i landet. Storm P har for øvrig også en rolle i bogen.
Han nægter kategorisk at tænke på læserne, når han skriver – det ville være ødelæggende. Det er dog vigtigt at hans førstelæser, konen, er tilfreds med resultatet, andet ville han ikke kunne leve med.
Anna Grue skriver lige så isoleret som Lars Saabye Christensen, men er dog ikke helt så hemmelighedsfuld. Hun tænker på sine læsere, fordi de skal have en god oplevelse i selskab med Dan Sommerdahl og lære ham bedre at kende – som hun selv gør det i skriveforløbet.
Kenneth Bøgh Andersen har netop udgivet sjette og sidste (?) bind i serien ’Den store djævlekrig’. Når der er et lille spørgsmålstegn ved om det er den sidste, er det fordi det sagde han også efter fjerde bind. Da mange blandt publikum sikkert var nysgerrige efter at vide, hvad der sker i sjette bind, ’Den faldne djævel’, viste han et klip fra et tv-interview, hvor journalisten til sidst stillede netop dette spørgsmål. Han svarede, at det ville han godt fortælle hende, men så blev han nødt til at slå hende ihjel bagefter. Pause. Tumult. Et billede af ben, der slæbes væk. ”Jeg har en stor kælder”, oplyste han os om, og spurgte om VI gerne ville vide, hvad der sker i sjette bind. Det virkede som om, vi hellere ville læse os til det.
Dette var et udpluk af mine oplevelser på det netop afsluttede BogForum. Jeg hørte mange andre, fx samtaler med Kristina Stoltz og Merete Pryds Helle på Litteratursidens stand, der også havde haft velbesøgte arrangementer med Trisse Gejl, Kirsten Thorup m.fl. Jeg snusede også lidt til storpolitik på Fag- og Debatscenen: Matilde Kimer, der jævnligt afbrudt af den lidt for talende interviewer, Samuel Rachlin, fortalte om sin bog om de konflikter, hun dækker – det var lidt underligt at se hende uden hjelm og sikkerhedsvest. ’Krigen indeni’ handler om de mennesker, der er en del af eller tilskuere til konflikten i Ukraine, og jeg tror bogen er lige så interessant, som Puk Damsgaards bog om Syrien. I det hele taget er der gang i udenrigsjournalisters bøger om deres virke. Ulla Terkelsen har netop udgivet nr. to, ’Med kærlig hilsen: historier fra Europa og omegn’.
Til sidst vil jeg nævne et interview med FNs forhenværende formand, Mogens Lykketoft, og hans kone, Mette Holm, om deres liv og virke gennem et år i denne betydningsfulde stilling. Mogens Lykketoft er ikke en mand, der er forfalden til selvros, men han lagde heller ikke skjul på, at det forpligter at have denne betydningsfulde og magtfulde stilling. Hvis man spiller sine kort rigtigt, kan man ændre ting, og han var ikke uden indflydelse på udvælgelsen af den kommende Generalsekretær, portugiseren António Guterres. Et valg, han selv var yderst tilfreds med. Danmark kan godt være stolt af hans år på denne post. Nu skal de tilbringe resten af deres liv med at være aktivister inden for klimaspørgsmålet.
I december udkommer hans og Mette Holms bog, ’I verdens tjeneste’, den skal det også blive interessant at læse. Lidt tankevækkende er det, at vor nuværende udenrigsminister, Kristian Jensen, netop har udgivet en bog med titlen ’I Danmarks tjeneste’. Forskellige horisonter.
Og så var der alle dem, jeg ikke nåede, Madame Nielsen, Thomas Rydahl og Linn Ullmann var de største savn, men som jeg også har måttet erkende de andre år: Man kan ikke nå det hele.
Og så er der jo et BogForum næste år at glæde sig til
I 2½ år før ’Magnet’ udkom i Norge vidste ingen, hvad den norsk-danske forfatter Lars Saabye Christensen gik og lavede – bortset fra ham selv. I præcis to timer hver dag sad han og skrev, men ville ikke afsløre sit projekt for nogen, selv om hans kone muligvis havde en mistanke. Han ville være helt sikker på, at det holdt. Det gjorde det, og nu kender vi alle til det, nemlig murstensromanen ’Magnet’, som netop er udkommet på dansk i Ellen Boens oversættelse.
Det er en roman om modsætninger, der mødes i kunst og kærlighed, og det lyder til, at den lever helt op til hans øvrige romaner, som er meget læste her i landet. Storm P har for øvrig også en rolle i bogen.
Han nægter kategorisk at tænke på læserne, når han skriver – det ville være ødelæggende. Det er dog vigtigt at hans førstelæser, konen, er tilfreds med resultatet, andet ville han ikke kunne leve med.
Anna Grue skriver lige så isoleret som Lars Saabye Christensen, men er dog ikke helt så hemmelighedsfuld. Hun tænker på sine læsere, fordi de skal have en god oplevelse i selskab med Dan Sommerdahl og lære ham bedre at kende – som hun selv gør det i skriveforløbet.
Kenneth Bøgh Andersen har netop udgivet sjette og sidste (?) bind i serien ’Den store djævlekrig’. Når der er et lille spørgsmålstegn ved om det er den sidste, er det fordi det sagde han også efter fjerde bind. Da mange blandt publikum sikkert var nysgerrige efter at vide, hvad der sker i sjette bind, ’Den faldne djævel’, viste han et klip fra et tv-interview, hvor journalisten til sidst stillede netop dette spørgsmål. Han svarede, at det ville han godt fortælle hende, men så blev han nødt til at slå hende ihjel bagefter. Pause. Tumult. Et billede af ben, der slæbes væk. ”Jeg har en stor kælder”, oplyste han os om, og spurgte om VI gerne ville vide, hvad der sker i sjette bind. Det virkede som om, vi hellere ville læse os til det.
Dette var et udpluk af mine oplevelser på det netop afsluttede BogForum. Jeg hørte mange andre, fx samtaler med Kristina Stoltz og Merete Pryds Helle på Litteratursidens stand, der også havde haft velbesøgte arrangementer med Trisse Gejl, Kirsten Thorup m.fl. Jeg snusede også lidt til storpolitik på Fag- og Debatscenen: Matilde Kimer, der jævnligt afbrudt af den lidt for talende interviewer, Samuel Rachlin, fortalte om sin bog om de konflikter, hun dækker – det var lidt underligt at se hende uden hjelm og sikkerhedsvest. ’Krigen indeni’ handler om de mennesker, der er en del af eller tilskuere til konflikten i Ukraine, og jeg tror bogen er lige så interessant, som Puk Damsgaards bog om Syrien. I det hele taget er der gang i udenrigsjournalisters bøger om deres virke. Ulla Terkelsen har netop udgivet nr. to, ’Med kærlig hilsen: historier fra Europa og omegn’.
Til sidst vil jeg nævne et interview med FNs forhenværende formand, Mogens Lykketoft, og hans kone, Mette Holm, om deres liv og virke gennem et år i denne betydningsfulde stilling. Mogens Lykketoft er ikke en mand, der er forfalden til selvros, men han lagde heller ikke skjul på, at det forpligter at have denne betydningsfulde og magtfulde stilling. Hvis man spiller sine kort rigtigt, kan man ændre ting, og han var ikke uden indflydelse på udvælgelsen af den kommende Generalsekretær, portugiseren António Guterres. Et valg, han selv var yderst tilfreds med. Danmark kan godt være stolt af hans år på denne post. Nu skal de tilbringe resten af deres liv med at være aktivister inden for klimaspørgsmålet.
I december udkommer hans og Mette Holms bog, ’I verdens tjeneste’, den skal det også blive interessant at læse. Lidt tankevækkende er det, at vor nuværende udenrigsminister, Kristian Jensen, netop har udgivet en bog med titlen ’I Danmarks tjeneste’. Forskellige horisonter.
Og så var der alle dem, jeg ikke nåede, Madame Nielsen, Thomas Rydahl og Linn Ullmann var de største savn, men som jeg også har måttet erkende de andre år: Man kan ikke nå det hele.
Og så er der jo et BogForum næste år at glæde sig til
Kommentarer