Blog
Ord og billede – Billede og ord
Hvad er vigtigst – billede eller ord? En række billed-og ordværker sætter spørgsmål ved den klassiske forestilling om illustrerede bøger.
Man taler om illustrerede bøger, dvs. bøger bestående af en tekst, der er illustreret med billeder, der understøtter teksten. Sådan kender vi det, især fra fag-og lærebøger, mens skønlitteraturen i mindre grad er illustreret, bortset fra tegneserier og børnebøger.
Der er i de senere år udgivet bøger, hvor billede og ord er ligestillet, bøger hvor ord understøtter billede og billede understøtter ord – men af en eller anden grund katalogiseres de under forfatteren???
Seneste udgivelse er ’Berlin: øjenvidnevariationer’ af Lars Gundersen og Jens Blendstrup, hvor fotografen Lars Gundersens billeder tekstes af forfatteren Jens Blendstrup - eller omvendt. De to har tidligere lavet Toværelses med lykkelig udgang - ifølge vor anmelder Fantastisk flot fotobog med finurlige tekster!
Selv har jeg haft fornøjelsen af at anmelde København con amore af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde, der har fotograferet det København, de elsker, og som er ved at forsvinde - det er nemlig ikke det tjekkede Cph.
Tjekket er Limfjordsegnen måske heller ikke, men smukt er der deroppe, hvor ”blæsten går frisk” over vandene. Limfjorden: stemmer og steder 1-2 fotograferet af Kirsten Klein m.fl. og tekst skrevet af Hans Edward Nørregaard-Nielsen giver et forelsket billede at det, nogen kalder Udkantsdanmark.
Fremtidens bøger, både skøn og fag, vil - takket være den nye teknologi - både være illustrerede, levende som døde billeder, og have lydfiler. Det vil give helt nye oplevelser. En forsmag var Hippie 1 af Peter Øvig-Knudsen, hvor - hvis man læste bogen på en tablet - fik både billeder og den for tiden så vigtige musik oven i teksten.
I dag præsenterede Svend Åge Madsen og Merete Pryds Helle deres iPad-bøger på Hovedbiblioteket i Aarhus, bøger der KUN kan læse på en iPad. Som folkebibliotekar vil jeg dog sætte spørgsmål ved idéen om at udgive bøger KUN med henblik på ét medie.
Er vi ikke kommet bort fra det, nu da bøger kan læses på andet end papir?

Kommentarer