04 feb.10

Blog

Litteraturens kaffeautomater

Kommentarer

3 kommentarer
AfMarit Haugaard
fre, 05/02/2010 - 19:41

Jeg er selv - som det fremgår - særdeles følsom over for oversættelser. Oversætterne har et stort ansvar over for læserne, der er helt afhængige af dem for at få læseoplevelsen. Men de har sandelig også et stort ansvar over for de forfattere, hvis værker de måske skamferer.

Jeg vil fremhæve Anne Marie Bjerg som en fremragende oversætter, hun er den eneste, der oversætter fra svensk, som jeg læser med nydelse.

Niels Brunse behøver ikke mere ros, end han allerede får, men jeg kan ikke lade være med at gøre opmærksom på hans oversættelser af W.G. Sebald to bøger, "De udvandrede" og "Austerlitz". De er en nydelse at læse - en nydelse!

Ikke som når man læser at Wallanders datter i "Den urolige mand" siger, at det kan hun ikke huske, for da var hun på højskole. Nej, det var hun nok ikke, hun gik højst sandsynligt på "högskolan", som er videregående uddannelse. Havde hun været på højskole, havde hun sikkert sagt "folkhögskola".

Det her er dog bagateller i forhold til andre oversættelser, jeg har set mig nødsaget til at læse.

AfLotte Obbekjer
lør, 13/02/2010 - 21:39

Som svar til af Marit Haugaard

Et andet lille eksempel som jeg bare aldrig har glemt: Man følger tilblivelsen af en kage " Hun tog isen som skulle pynte kagen...." Den skulle jeg lige tygge lidt på, for det gav absolut ingen mening, is blev på intet tidspunkt tidligere i processen nævnt. På engelsk er ordet for glasur jo iceing, så det må man jo kalde en direkte undersættelse, går fint i tråd med freaky/frække.

AfNina Wegner
fre, 05/02/2010 - 10:41

Det absolut værste er, når oversætteren ikke kan kende forskel på hans / hendes og sin. Jeg er ellers ikke den store kritiker i forhold til oversættelser, bare sproget er grammatisk korrekt dansk, så tror jeg ikke at jeg opdager hvis der er brugt et fordrejet ord i oversættelsen.
Jeg er just i gang med at læse "Slangehuset" af S.J. Bolton, og Mette Strømfeldt skriver i sin anmeldelse i Berlingske Tidende sådan her: "Handlingen er ikke nyskabende, men det er Boltons tempofyldte, veloplagte stil. Den aner man nu kun konturerne af i oversættelsen, fordi man gang på gang stopper op og overvejer, hvad der mon har stået på engelsk. »Et af naturens frække kneb« viser sig at være »a freaky trick of nature« - »et af naturens bizarre luner« havde skurret mindre i ørerne. Når heltinden ikke kan »se i øjnene« at lave salat, spørger man sig selv, hvorfor »couldn't face« ikke bare bliver til »kunne ikke overskue?« Så helt ærligt Mrs. Robinson, hvis vi virkelig skal forføres, må der kæles mere for oversættelsen, ellers læser vi bogen på engelsk."
Jeg føler mig vældig underholdt af læsningen, og havde faktisk ikke observeret den klodsede oversættelse. men jeg er tilbøjelig til at give Mette Strømfeldt ret. Læs dog alligevel romanen, den er spændende og god underholdning.
/Nina

Log ind for at skrive kommentarer