Blog
Litterære manifester
Hvem skriver forfatterne for?
I Sverige har man i de sidste par måneder ført en hed debat om hvad og hvordan forfatterne skal skrive. Men hvad mener læserne?
Politikens bogtillæg kunne i lørdags berette om en ny svensk litterær strid. Tidligere har vi hørt om midaldrende, mavesure, mandlige svenske forfattere med gode anmeldelser, men få læsere, der harcelerede over svenske krimidronninger, der ifølge dem er idel facade og dårligt sprog. Det kan de i mange tilfælde have ret i.
Men man kan spørge sig selv: Hvorfor køber og læser folk krimidronningerne og ikke de mavesure mænd? Hvorfor oversættes de mavesure mænd ikke til andre sprog?
En gruppe yngre svenske forfattere opslog i august i år et ”Manifest for et nyt litterært årti” i den svenske avis, Dagens Nyheter, hvor de bl.a. erklærer at ville erobre fortællingen tilbage fra genrelitteraturen og fortsætte den svenske romantradition som vi kender og elsker den fra Selma Lagerlöf, Vilhelm Moberg og Kerstin Ekman; kriminalkommissærer og dumdristige journalister på svenske øer har ikke noget at gøre her. Det hele udpensles i ti punkter, og det ser ganske udmærket ud. Hvem ønsker ikke gode fortællinger fortalt i et godt sprog?
En anden gruppe svenske forfattere har repliceret med et modmanifest, ”Manifest for ulovlig litteratur”, der bl.a. lover at skrive om ”sure kriminalkommissærer i alle hånde tågede landskaber”.
Jeg er selv en hund efter den gode, episke fortælling skrevet i et godt sprog, men den kan også rumme kriminalkommissærer, journalister, advokater og jegskalkommeefterdig i tåge, regn og sne.
Egentlig er jeg ikke så meget for manifester eller anden fundamentalisme, men kan ikke dy mig for at citere læsernes manifest som det svenske læsersite, Bokcirklar bidrog til debatten med:
”Manifest for fremtidige læseoplevelser”
1. Vi læsere vil læse god litteratur
2. Vi læsere kan lide genrer som hjælp til at orientere sig
3. Vi læsere kan lide variation
4. Vi læsere mener at der findes lige så mange måder at læse en fortælling på som der findes læsere og ser med afsky på forsøg på at ensrette den nye svenske litteratur
5. Vi læsere synes at en læst bog er bedre end en ulæst
6. Vi læsere kan lide fortællinger, uanset om de er baseret på historiske eller fiktive personer
7. Vi læsere kan lide gode fortællinger, uanset om de det er om aner baseret på en sand historie eller en dokumentarroman
8. Vi læsere kan lide fortællinger, uanset om de er skrevet med lange eller korte sætninger, kapitler og ord
9. Vi læsere vil blæse på forfatterens hensigt med at skrive
10. Vi læsere vil ikke stå til regnskab for, hvad nogen mener, at vi bør læse
Læs manifestet i sin fulde ordlyd her.
Litteratursiden lavede sidste år sin egen læselov, hvad siger vore læsere? Hvad vil I læse? Og hvem skal bestemme hvad I skal læse?
Læs hele Manifest för ett nytt litterärt decennium og hele debatten
Hvem skriver forfatterne for?
I Sverige har man i de sidste par måneder ført en hed debat om hvad og hvordan forfatterne skal skrive. Men hvad mener læserne?
Politikens bogtillæg kunne i lørdags berette om en ny svensk litterær strid. Tidligere har vi hørt om midaldrende, mavesure, mandlige svenske forfattere med gode anmeldelser, men få læsere, der harcelerede over svenske krimidronninger, der ifølge dem er idel facade og dårligt sprog. Det kan de i mange tilfælde have ret i.
Men man kan spørge sig selv: Hvorfor køber og læser folk krimidronningerne og ikke de mavesure mænd? Hvorfor oversættes de mavesure mænd ikke til andre sprog?
En gruppe yngre svenske forfattere opslog i august i år et ”Manifest for et nyt litterært årti” i den svenske avis, Dagens Nyheter, hvor de bl.a. erklærer at ville erobre fortællingen tilbage fra genrelitteraturen og fortsætte den svenske romantradition som vi kender og elsker den fra Selma Lagerlöf, Vilhelm Moberg og Kerstin Ekman; kriminalkommissærer og dumdristige journalister på svenske øer har ikke noget at gøre her. Det hele udpensles i ti punkter, og det ser ganske udmærket ud. Hvem ønsker ikke gode fortællinger fortalt i et godt sprog?
En anden gruppe svenske forfattere har repliceret med et modmanifest, ”Manifest for ulovlig litteratur”, der bl.a. lover at skrive om ”sure kriminalkommissærer i alle hånde tågede landskaber”.
Jeg er selv en hund efter den gode, episke fortælling skrevet i et godt sprog, men den kan også rumme kriminalkommissærer, journalister, advokater og jegskalkommeefterdig i tåge, regn og sne.
Egentlig er jeg ikke så meget for manifester eller anden fundamentalisme, men kan ikke dy mig for at citere læsernes manifest som det svenske læsersite, Bokcirklar bidrog til debatten med:
”Manifest for fremtidige læseoplevelser”
1. Vi læsere vil læse god litteratur
2. Vi læsere kan lide genrer som hjælp til at orientere sig
3. Vi læsere kan lide variation
4. Vi læsere mener at der findes lige så mange måder at læse en fortælling på som der findes læsere og ser med afsky på forsøg på at ensrette den nye svenske litteratur
5. Vi læsere synes at en læst bog er bedre end en ulæst
6. Vi læsere kan lide fortællinger, uanset om de er baseret på historiske eller fiktive personer
7. Vi læsere kan lide gode fortællinger, uanset om de det er om aner baseret på en sand historie eller en dokumentarroman
8. Vi læsere kan lide fortællinger, uanset om de er skrevet med lange eller korte sætninger, kapitler og ord
9. Vi læsere vil blæse på forfatterens hensigt med at skrive
10. Vi læsere vil ikke stå til regnskab for, hvad nogen mener, at vi bør læse
Læs manifestet i sin fulde ordlyd her.
Litteratursiden lavede sidste år sin egen læselov, hvad siger vore læsere? Hvad vil I læse? Og hvem skal bestemme hvad I skal læse?
Læs hele Manifest för ett nytt litterärt decennium og hele debatten
Kommentarer