Blog
Kan bøger ses i biografen?
Klassikere og andre populære bøger bliver ofte filmatiseret, men kan filmene leve op til det litterære forlæg?
Klassikerklubben har i samarbejde med DR arrangeret biografture både i Hovedstaden og i Århus for at se den nyeste filmatisering af Jane Eyre. Debatten om filmen kan følges i Læseklubben, og meningerne er delte.
Selv var jeg udmærket underholdt, men det er nok ikke den bedste Jane Eyre, jeg har set. Stærkest i min erindring står en meget gammel sag, som jeg har researchet mig frem til må være ”Et vajsenhusbarn” fra 1943, som jeg så i tv da jeg var barn. Det er den, hvor Elizabeth Taylor spiller Helen, veninden på kostskolen, der dør af TB. I den gamle film blev hun som straf sat udenfor i meget koldt og vådt vejr - en meget stærk scene for et barn med stærk retfærdighedssans.
De filmatiseringer, der efter min mening er lykkedes 100% er ”Døden i Venedig” (Thomas Mann/Visconti), ”Solens rige” (J.G.Ballard/Stephen Spielberg) og ”Babettes gæstebud” (Karen Blixen/Gabriel Axel). Jeg kan gense filmene og genlæse bøgerne igen og igen.
At lave en vellykket filmatisering må være en balanceakt for en instruktør: Følger man bogen for slavisk, blive filmen tung og ufilmisk, men er man for fri, bliver læseren skuffet og føler at instruktøren har svigtet det litterære forlæg. Instruktøren må finde sin historie i bogen.
Jeg var selv godt tilfreds med filmatiseringerne af "Ringenes herre" og "Harry Potter", men de vil aldrig nå bøgernes højder.
Om jeg synes denne Jane Eyre lever op til bogen? Nu er det længe siden, jeg læste den, men nej - det synes jeg ikke. Historien sprang rundt i flashbacks, mange ting blev berørt, men ikke uddybet. Måske vidste instruktøren ikke, hvilken historie han ville fortælle.
Der var gode og der var dårlige skuespillerpræstationer, Judi Dench er selvfølgelig fremragende, og selve Jane Eyre var også troværdig. Men det er vist det bedste jeg kan sige om den film, når jeg ser tilbage på den.
Se også Litteratursidens tema om filmatiserede bøger
Klassikere og andre populære bøger bliver ofte filmatiseret, men kan filmene leve op til det litterære forlæg?
Klassikerklubben har i samarbejde med DR arrangeret biografture både i Hovedstaden og i Århus for at se den nyeste filmatisering af Jane Eyre. Debatten om filmen kan følges i Læseklubben, og meningerne er delte.
Selv var jeg udmærket underholdt, men det er nok ikke den bedste Jane Eyre, jeg har set. Stærkest i min erindring står en meget gammel sag, som jeg har researchet mig frem til må være ”Et vajsenhusbarn” fra 1943, som jeg så i tv da jeg var barn. Det er den, hvor Elizabeth Taylor spiller Helen, veninden på kostskolen, der dør af TB. I den gamle film blev hun som straf sat udenfor i meget koldt og vådt vejr - en meget stærk scene for et barn med stærk retfærdighedssans.
De filmatiseringer, der efter min mening er lykkedes 100% er ”Døden i Venedig” (Thomas Mann/Visconti), ”Solens rige” (J.G.Ballard/Stephen Spielberg) og ”Babettes gæstebud” (Karen Blixen/Gabriel Axel). Jeg kan gense filmene og genlæse bøgerne igen og igen.
At lave en vellykket filmatisering må være en balanceakt for en instruktør: Følger man bogen for slavisk, blive filmen tung og ufilmisk, men er man for fri, bliver læseren skuffet og føler at instruktøren har svigtet det litterære forlæg. Instruktøren må finde sin historie i bogen.
Jeg var selv godt tilfreds med filmatiseringerne af "Ringenes herre" og "Harry Potter", men de vil aldrig nå bøgernes højder.
Om jeg synes denne Jane Eyre lever op til bogen? Nu er det længe siden, jeg læste den, men nej - det synes jeg ikke. Historien sprang rundt i flashbacks, mange ting blev berørt, men ikke uddybet. Måske vidste instruktøren ikke, hvilken historie han ville fortælle.
Der var gode og der var dårlige skuespillerpræstationer, Judi Dench er selvfølgelig fremragende, og selve Jane Eyre var også troværdig. Men det er vist det bedste jeg kan sige om den film, når jeg ser tilbage på den.
Se også Litteratursidens tema om filmatiserede bøger
Kommentarer