Blog
Hvad truer ytringsfriheden?
Hvor langt skal man gå i ytringsfrihedens navn? Skal man være grænseoverskridende eller skal man øve selvcensur?
Ytringsfrihed, censur og selvcensur er nogle af de ting Jo Hermann, bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening og formand for den skønlitterære gruppe, tog op i en kronik i Berlingske Tidende sidste fredag og diskuterer med Poul Friis i morgen, onsdag, kl. 9.09-10.00 på P1.
Med baggrund i en række sager fx Kurt Westergaards Muhammed-tegninger; Forsvarets ønske om at ”redigere” i bøger skrevet af deres ansatte; DSBs censur af Christian Yde Frostholms novelle til Ud og Se og de lange forklaringer der fulgte Bent Vinn Nielsens ditto måneden efter og børneporno, hvor billeder er forbudte, men ikke tegninger og tekst, diskuterer hun hvor langt man kan/skal gå for at håndhæve ytringsfriheden, skal man fx krænke andre blot for at bevise at man har retten på sin side? Eller er selvcensur ikke at ligne med sund fornuft en gang imellem.
Hun slutter med: ”At krænke andre bør ikke være noget mål i sig selv. Det er først når selvcensuren er ufrivillig og bunder i frygt, vi har at gøre med et demokratisk problem.”
Det er ret tankevækkende lige at vende tingene på hovedet. Selvfølgelig skal ytringsfriheden forsvares, men som med alt andet i livet bør den bruges med omtanke.
Læs kronikken og hør programmet!
Og fortæl os hvad du mener
Hvor langt skal man gå i ytringsfrihedens navn? Skal man være grænseoverskridende eller skal man øve selvcensur?
Ytringsfrihed, censur og selvcensur er nogle af de ting Jo Hermann, bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening og formand for den skønlitterære gruppe, tog op i en kronik i Berlingske Tidende sidste fredag og diskuterer med Poul Friis i morgen, onsdag, kl. 9.09-10.00 på P1.
Med baggrund i en række sager fx Kurt Westergaards Muhammed-tegninger; Forsvarets ønske om at ”redigere” i bøger skrevet af deres ansatte; DSBs censur af Christian Yde Frostholms novelle til Ud og Se og de lange forklaringer der fulgte Bent Vinn Nielsens ditto måneden efter og børneporno, hvor billeder er forbudte, men ikke tegninger og tekst, diskuterer hun hvor langt man kan/skal gå for at håndhæve ytringsfriheden, skal man fx krænke andre blot for at bevise at man har retten på sin side? Eller er selvcensur ikke at ligne med sund fornuft en gang imellem.
Hun slutter med: ”At krænke andre bør ikke være noget mål i sig selv. Det er først når selvcensuren er ufrivillig og bunder i frygt, vi har at gøre med et demokratisk problem.”
Det er ret tankevækkende lige at vende tingene på hovedet. Selvfølgelig skal ytringsfriheden forsvares, men som med alt andet i livet bør den bruges med omtanke.
Læs kronikken og hør programmet!
Og fortæl os hvad du mener
Kommentarer