Blog
Frydefulde gys på årets Krimimesse
Susanne Staun, Don Winslow, Merete Pryds Helle alias Liv Mørk, Mons Kallentoft, Anne Chaplet, Leif G. W. Persson, Helene Tursten, Leif Davidsen, Maria Helleberg og mange flere – mødte hinanden og deres læsere på årets Krimimesse i Horsens. Krimimessen er efterhånden blevet stedet hvor krimiforfatterne har deres årlige træf.
Krimimessens første dag var særdeles velbesøgt trods det dårlige vejr, men programmet var også udsøgt. Som elsker af svenske krimier og det svenske sprog kunne jeg bl.a. nyde at høre Mons Kallentoft, Helene Tursten og Leif G. W. Persson fortælle om deres nye og kommende bøger – og begynder at bekymre mig for hvordan jeg dog skal nå at læse dem alle, for læses skal de!
Der var også uddeling af en række priser og diplomer:
Palle Rosenkrantz Prisen for årets bedste krimi gik til amerikanske Don Winslow, der er aktuel med ’I hundenes vold’, og hvis første titel på dansk ’Frankie Machines vinter’ blev kaldt en rigtig drengerøvsroman af Litteratursidens anmelder, og det er en stor ros i hans mund. Der har gået et rygte om at Don Winslow ville holde sin takketale på dansk, det gjorde han også idet han kastede et hastigt ”Tak” ud til den klappende forsamling, mens han ilede bort fra podiet.
Harald Mogensen Prisen for bedste danske krimi gik som forventet til Lene Kaaberbøl og Agnete Friis for ’Drengen i kufferten’. Undertegnedes begejstring for bogen kunne ligge på et forholdsvis lille sted, men jeg må erkende at jeg udgør et mindretal, da bogen er gået direkte ind hos danske krimilæsere.
Diplomer og portvin blev bl.a. tildelt Martin Jensen for hans nu afsluttede serie om byfoged Eske Litle fra Assens og Sissel-Jo Gazan for den bedste krimidebut. Førstnævnte fortalte at han vil hænge det op ved siden af det diplom han fik for sin debut med den første Eske Litle-bog, mens sidstnævnte måtte love at fortsætte at skrive krimier.
Litteratursidens var selvfølgelig repræsenteret på Krimimessen, og det er altid dejligt at få en sludder med vore brugere.
Vi kan allerede nu glæde os til næste bog om Fanny Fiske og hendes veninder, som Susanne Staun netop har færdiggjort; til Helene Turstens nye roman om Irene Huss, som vil foreligge på dansk i maj og til næste FaceBook-krimi af gruppen bag ’Dødens fotograf’.

Kommentarer