Blog
En uriaspost
At være udset til at finde litterære nyheder til Litteratursiden.dk her i agurketiden er lidt af en uriaspost.
Der sker jo ikke noget derude.
At en krimikonge vil skrive en hel masse bestsellere, eller at Ernest Hemingway begik selvmord for 50 år siden, muligvis fordi han følte sig overvåget af CIA, kan næppe kaldes breaking news.
Men der sker noget på bibliotekerne. Folk vil have bøger - på papir, på skærm, på lyd - og det skal heldigvis ikke bare være det, alle andre læser.
At Adler-Olsen og Läckberg ikke er til at opdrive er til at forstå, sågar Jakob Ejersbo, men "De måske egnede" af Peter Høeg har fået en renaissance efter alle de år.
Redaktionen håber at mange lader sig inspirere af Litteratursidens sommertema, anbefalingerne og de mange andre bud på, hvad man kan læse i sommervarmen.
Det er måske sommeren, hvor man skal læse det man ikke fik læst for et par år siden, fordi reserveringskøen var for lang, en bibliotekar i Aarhus giver lidt inspiration: Fik du læst den?
Man kan også forberede sig på sin ferie med at læse skønlitteratur fra rejsemålet, alle skal jo læse "Vindens skygge" i forbindelse med et besøg i Barcelona, men "Buddenbrooks" af Thomas Mann er et must, hvis man skal til Lübeck, og man kan jo føle sig helt hjemme i Edinburgh ved at læse Ian Rankins bøger om John Rebus. Se listen Romaner fra dit rejsemål.

Kommentarer