Blog
Anmeldelser eller anbefalinger?
Der har verseret en fejde mellem Ib Michael og Lars Bukdahl, hvor førstnævnte anklager sidstnævnte for at overkritisere hans bøger. I lørdagsudgaven af Politiken kigger Emil Bergløv på kritikernes rolle og stiller to spørgsmål:
1) Er anmelderne for meget ude med riven, eller er forfatterne for sarte?
2) Og ligger svaret på fremtidens anmelderi måske ude på nettet, hvor læserne er?
Det fik mig til at tænke på en mindre kendt forfatter end Ib Michael, der engang klagede over at det værk, han havde brugt tid, kræfter og hjerteblod på, blev anmeldt negativt. Anmelderne burde sandelig tænke på hans følelser.
Jeg kan levende forestille mig skuffelsen, når andre ikke kan se ens genialitet. Men helt ærligt: er det ikke det man risikerer, når man stikker næsen frem og udgiver en bog? Eller et stykke musik? Eller en film?
Og betyder anmeldelserne egentlig SÅ meget for hvad folk ønsker at læse?
Hvor får læserne deres inspiration fra? Svaret er ofte det personlige netværk, bibliotekaren, reklamer, ”har læst andet af den forfatter”, anmeldelser og Litteratursiden - selvfølgelig.
Litteratursiden har valgt at kalde anmeldelserne for ”anbefalinger”; de skrives af bibliotekarer, der brænder for bogen og ønsker at formidle den personlige læseoplevelse. Og folk vil nemlig gerne have anbefalinger, det virker mere personligt.
Denne fagre nye verden har givet læseheste en ny mulighed for at dele læseoplevelser. Nettet formelig vrimler med bogblogs i alle afskygninger. Folk er helt vilde med at skrive om det de har læst.
Om et par dage vil jeg se på bogblogs, men indtil da kunne det være interessant at høre, hvor du finder din læseinspiration? Om du har en bogblog, eller om du kender en god en.
Der har verseret en fejde mellem Ib Michael og Lars Bukdahl, hvor førstnævnte anklager sidstnævnte for at overkritisere hans bøger. I lørdagsudgaven af Politiken kigger Emil Bergløv på kritikernes rolle og stiller to spørgsmål:
1) Er anmelderne for meget ude med riven, eller er forfatterne for sarte?
2) Og ligger svaret på fremtidens anmelderi måske ude på nettet, hvor læserne er?
Det fik mig til at tænke på en mindre kendt forfatter end Ib Michael, der engang klagede over at det værk, han havde brugt tid, kræfter og hjerteblod på, blev anmeldt negativt. Anmelderne burde sandelig tænke på hans følelser.
Jeg kan levende forestille mig skuffelsen, når andre ikke kan se ens genialitet. Men helt ærligt: er det ikke det man risikerer, når man stikker næsen frem og udgiver en bog? Eller et stykke musik? Eller en film?
Og betyder anmeldelserne egentlig SÅ meget for hvad folk ønsker at læse?
Hvor får læserne deres inspiration fra? Svaret er ofte det personlige netværk, bibliotekaren, reklamer, ”har læst andet af den forfatter”, anmeldelser og Litteratursiden - selvfølgelig.
Litteratursiden har valgt at kalde anmeldelserne for ”anbefalinger”; de skrives af bibliotekarer, der brænder for bogen og ønsker at formidle den personlige læseoplevelse. Og folk vil nemlig gerne have anbefalinger, det virker mere personligt.
Denne fagre nye verden har givet læseheste en ny mulighed for at dele læseoplevelser. Nettet formelig vrimler med bogblogs i alle afskygninger. Folk er helt vilde med at skrive om det de har læst.
Om et par dage vil jeg se på bogblogs, men indtil da kunne det være interessant at høre, hvor du finder din læseinspiration? Om du har en bogblog, eller om du kender en god en.
Kommentarer