Blog
På vej til BogForum 2018
Så er det lige før, i morgen starter den årlige bogfest i Bella.
Kataloget er studeret, krydser er sat – nå nej, BogForum har nu en app, hvor man kan se kataloget og gemme det, man vil deltage i i sin digitale kalender – og ovenikøbet få en advarsel inden. Det har jeg nu fravalgt for at forhindre min telefon i at bimle og bamle hele tiden. For der er markeret rigtig mange forfatterinterviews mm.
Men inden jeg afslører mine præferencer, vil jeg lige komme med et par bemærkninger om årets BogForum generelt. Det virker, som om det er det største nogensinde, som Trump ville sige, hvis han var til bøger, der er i al fald rigtig mange programpunkter.
Det første man bemærker, er at der er ekstremt mange politikere på programmet, men de har jo også på det sidste spyttet biografier mm ud som skidt fra en spædekalv. Alle partier er vist repræsenteret. De eneste jeg kan tænke mig at høre, er Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen, der har skrevet en samtalebog med titlen “Du store verden”. Modsat mange af deres yngre kolleger er de to herrer kloge, velartikulerede, reflekterende, lune og så respekterer de hinanden trods forskellige politiske ståsteder. Se, det kan blive interessant at overvære.
Et nyt og spændende tiltag på årets BogForum er Ny Scene, der er placeret i et område dedikeret mikroforlagene. Der vil være oplæsninger af nye og ukendte forfattere, de kommende bestsellere og prisvindere. Husk, det var her, du så dem først. Det er et område, jeg vil lægge vejen forbi mange gange.
I tillæg til programmet, der heldigvis har taskeformat, foreligger der en BogForumAvis, hvor der er en tidsplan for de enkelte scener, det kan jeg godt lide. Og meget interessant, artikler med fokus på forskellige emner, fx Ny scene og mikroforlagene, Comics, som i år har fået sin egen scene, og Young Adult.
Jeg har gjort som jeg plejer, markeret et væld af forfattere, har dog undtaget de forfattere, jeg har betalt for at høre her i Østjylland, bl.a. Mich Vraa og Hanne Vibeke Holst.
Jeg går mere efter de udenlandske, og jeg kan jo ikke holde nallerne fra de to svenskere, Arne Dahl og Håkan Nesser. Jeg er ved at læse første del Lars Saabye Christensens fremragende trilogi fra Oslo, “Byens spor”, den er allerede udråbt til en norsk klassiker, så ham skal jeg høre. Ligesom finske Rosa Liksom, der er aktuel med anden del af romantrilogien om ismerne, denne gang fascismen, “Oberstinden”, som jeg glæder mig til at læse.
Dertil amerikanske Lisa Halliday, som er aktuel med debutromanen “Asymmetri”, der har fået en bragende modtagelse i pressen. Men så til noget helt andet: Jessica Fellowes, Downton Abbeys mor, hun er aktuel med “Mitfordmordene”, første bind – jeg gyser ved tanken om hvor mange der kommer. Har læst nogle kapitler, det er en hybrid af Agatha Christie, når hun er værst, en guvernanteroman og et romanblad. Hvorfor vil jeg så høre hende? Jo, for at høre det perfekte britiske sprog, som chefredaktøren af Country Life helt sikkert leverer.
Selvfølgelig går vejen forbi Litteratursidens stand, hvor jeg skal opleve Kim Leine, Helle Helle, Thomas Korsgaard og mange flere. Se Litteratursidens program
Så, nogen must’er, noget backup, hvis jeg ikke kan komme ind til første prioritet, lidt fyld ind imellem. Og så lige det impulsive, der kan tit give de bedste oplevelser.

Kommentarer