Blog
BogForum 2018 - dagen derpå
Det er dagen derpå. Søndag sidst på eftermiddagen sad jeg i BogCaféen og hørte Einar Már Guðmundsson tale engageret om Knut Hamsuns betydning for nyere litteratur, og jeg tænkte: ”Er det allerede forbi?”
Efter en lidt frustrerende start rettede lørdagen sig takket være Jan Kjærstad (N) og Rosa Liksom (SF). Jeg har ikke læst noget af Jan Kjærstad, han har virket for tung og lærd, og hans trilogi appellerede ikke til mig. Det gør denne nye, 'Storefjeld', der tager sit udspring i massakrerne i Norge den 22. juli 2011. Men for ikke at skrive endnu en bog om Utøya, lader han bogen foregå tre år før, ”kun” fem mennesker myrdes, antallet betyder ikke så meget, blot ét offer er et for meget. Begivenheden skildres af tre forskellige personer, bl.a. en journalist, der, da hun hører om massakren, tænker: ”Yes, nu har jeg historien, der skal give min karriere vind i sejlene!” Og så skammer hun sig. Kjærstad har selv gjort sig disse overvejelser.
Jeg læste finske Rosa Liksoms roman ’Kupé nr. 6’ for nogle år siden og var stærkt begejstret, noget af det bedste jeg nogensinde har læst. Den viser sig at være første del af en trilogi, der behandler ismerne: kommunisme, fascisme og kapitalisme. Hun er aktuel med ’Oberstinden’, der behandler fascismen, og arbejder på tredje del om kapitalismen. Hun talte et pudseløjerligt svensk/dansk, der kunne forstår med lidt opmærksomhed.
Disse to højdepunkter blev suppleret af Helga Flatland (N), Håkan Nesser (S) og Lisa Halliday (USA).
Søndag var en meget bedre dag, menneskemængden var overkommelig, man kunne trække vejret og komme frem. Dagen startede med en samtale mellem Mogens Lykketoft og Uffe Elleman-Jensen om samtalebogen, ’Du store verden’. På de 35-40 minutter, samtalen varede kom de begavet rundt om USA/Trump, Italien, Polen, Ungarn, Brexit, Kina og meget mere. Skal vi sige, at – selv om der blev leet meget – var de ikke optimistiske med hensyn til fremtiden.
Svenske Kristina Sandberg har netop afsluttet sin trilogi om husmoderen Maj, og hun talte animeret med Ditte Giese om kvindens liv dengang og nu, og hvordan den beskrives. Maj blev ufrivilligt gravid, og blev derfor gift. Hun satte en ære i at være en god mor og husmor, hun levede op til den tids kvindeideal – i dag ville hun nok være influencer, blev de to unge kvinder enige om. Jeg har ikke læst bøgerne, men de er nu kommet på min efterhånden urealistisk lange læseliste.
Lars Saabye Christensen var et af mine absolutte musts på årets BogForum, og det var en stor fornøjelse at høre ham fortælle om sin by, Oslo. Intervieweren, Anette Dina Sørensen, tog sit udgangspunkt i de Røde Kors referater, forfatteren fandt i moderens gemmer efter hendes død, og som – i redigeret stand – er citeret i bogen. De siger meget om efterkrigstidens Oslo. Anden del af Oslo-trilogien er netop udkommet på Forlaget Grif, og man kan trygt glæde sig til tredje del.
Litteratursiden er i dag i stand til at tiltrække store navne, og standen var altid velbesøgt, når der var forfatterinterviews. Således også da chefredaktør Lise Vandborg talte med Mathilde Walter Clark om ’Lone Star’, en bog om forholdet mellem fædre og døtre, i dette tilfælde en fraværende far, der har startet en ny familie så langt væk som USA.
Katrine Marie Guldager talte på Danmarks Bibliotekers stand om kvinden, der søger ensomheden i sommerhuset i Sverige – og finder den, da strømmen strejker under en snestorm, og hun møder en bjørn. Hun finder også sig selv. Denne bog skal ikke på min læseliste, for den har jeg læst. Det er en lille, tynd sag, den er nemt læst, og den kan varmt anbefales. Hun efterfulgtes for mit vedkommende på Hvid Scene af norske Maja Lunde, der har skrevet anden del af hendes bestseller ’Biernes historie’. ’Blå’ foregår i forskellige tider, bl.a. i en ikke så fjern fremtid, hvor flygtningeskarer bryder op fra det udtørrede Sydfrankrig og søger nordpå, hvor der er vand. Hvis hun havde skrevet den efter sommeren 2018, ville hun nok have rykket tidspunktet endnu tættere på nutiden.
Som sagt sluttede søndagen og – for mit vedkommende - BogForum med den altid interessant og veltalende Einar Már Guðmundsson, der talte om ’Pasfotos’ – ak, min læseliste vånder sig. Han talte især om den store betydning Knut Hamsun har for verdenslitteraturen. Jeg ser for mig hans sønderlæste eksemplarer af ’Pan’ og ’Sult’.
Søndagen var totalt afslappet, jeg kunne fredeligt slentre fra det ene interview til det andet, dog måtte jeg skære fem minutter hist og pist og undvære noget. Men undervejs nåede jeg Madame Nielsen, Sara Omar og Lina Wolff (S), samt snakke med nogle forlæggere, jeg kender p.g.a. min blog.
Jeg nåede også at snuse rundt i området omkring Ny scene, hvor de små forlag havde stande. Et af disse, Gladiator, kunne stolt skilte med, at en af deres forfattere havde fået debutantprisen, nemlig Anita Furu med romanen om hendes farmor, ’Mit halve liv’. Inspirerende var det også at høre oplæsning på Ny scene.
Farvel til BogForum 2018, hård, anstrengende - og vidunderlig. Og om et år kommer der endnu en. Er vi ikke heldige?
Det er dagen derpå. Søndag sidst på eftermiddagen sad jeg i BogCaféen og hørte Einar Már Guðmundsson tale engageret om Knut Hamsuns betydning for nyere litteratur, og jeg tænkte: ”Er det allerede forbi?”
Efter en lidt frustrerende start rettede lørdagen sig takket være Jan Kjærstad (N) og Rosa Liksom (SF). Jeg har ikke læst noget af Jan Kjærstad, han har virket for tung og lærd, og hans trilogi appellerede ikke til mig. Det gør denne nye, 'Storefjeld', der tager sit udspring i massakrerne i Norge den 22. juli 2011. Men for ikke at skrive endnu en bog om Utøya, lader han bogen foregå tre år før, ”kun” fem mennesker myrdes, antallet betyder ikke så meget, blot ét offer er et for meget. Begivenheden skildres af tre forskellige personer, bl.a. en journalist, der, da hun hører om massakren, tænker: ”Yes, nu har jeg historien, der skal give min karriere vind i sejlene!” Og så skammer hun sig. Kjærstad har selv gjort sig disse overvejelser.
Jeg læste finske Rosa Liksoms roman ’Kupé nr. 6’ for nogle år siden og var stærkt begejstret, noget af det bedste jeg nogensinde har læst. Den viser sig at være første del af en trilogi, der behandler ismerne: kommunisme, fascisme og kapitalisme. Hun er aktuel med ’Oberstinden’, der behandler fascismen, og arbejder på tredje del om kapitalismen. Hun talte et pudseløjerligt svensk/dansk, der kunne forstår med lidt opmærksomhed.
Disse to højdepunkter blev suppleret af Helga Flatland (N), Håkan Nesser (S) og Lisa Halliday (USA).
Søndag var en meget bedre dag, menneskemængden var overkommelig, man kunne trække vejret og komme frem. Dagen startede med en samtale mellem Mogens Lykketoft og Uffe Elleman-Jensen om samtalebogen, ’Du store verden’. På de 35-40 minutter, samtalen varede kom de begavet rundt om USA/Trump, Italien, Polen, Ungarn, Brexit, Kina og meget mere. Skal vi sige, at – selv om der blev leet meget – var de ikke optimistiske med hensyn til fremtiden.
Svenske Kristina Sandberg har netop afsluttet sin trilogi om husmoderen Maj, og hun talte animeret med Ditte Giese om kvindens liv dengang og nu, og hvordan den beskrives. Maj blev ufrivilligt gravid, og blev derfor gift. Hun satte en ære i at være en god mor og husmor, hun levede op til den tids kvindeideal – i dag ville hun nok være influencer, blev de to unge kvinder enige om. Jeg har ikke læst bøgerne, men de er nu kommet på min efterhånden urealistisk lange læseliste.
Lars Saabye Christensen var et af mine absolutte musts på årets BogForum, og det var en stor fornøjelse at høre ham fortælle om sin by, Oslo. Intervieweren, Anette Dina Sørensen, tog sit udgangspunkt i de Røde Kors referater, forfatteren fandt i moderens gemmer efter hendes død, og som – i redigeret stand – er citeret i bogen. De siger meget om efterkrigstidens Oslo. Anden del af Oslo-trilogien er netop udkommet på Forlaget Grif, og man kan trygt glæde sig til tredje del.
Litteratursiden er i dag i stand til at tiltrække store navne, og standen var altid velbesøgt, når der var forfatterinterviews. Således også da chefredaktør Lise Vandborg talte med Mathilde Walter Clark om ’Lone Star’, en bog om forholdet mellem fædre og døtre, i dette tilfælde en fraværende far, der har startet en ny familie så langt væk som USA.
Katrine Marie Guldager talte på Danmarks Bibliotekers stand om kvinden, der søger ensomheden i sommerhuset i Sverige – og finder den, da strømmen strejker under en snestorm, og hun møder en bjørn. Hun finder også sig selv. Denne bog skal ikke på min læseliste, for den har jeg læst. Det er en lille, tynd sag, den er nemt læst, og den kan varmt anbefales. Hun efterfulgtes for mit vedkommende på Hvid Scene af norske Maja Lunde, der har skrevet anden del af hendes bestseller ’Biernes historie’. ’Blå’ foregår i forskellige tider, bl.a. i en ikke så fjern fremtid, hvor flygtningeskarer bryder op fra det udtørrede Sydfrankrig og søger nordpå, hvor der er vand. Hvis hun havde skrevet den efter sommeren 2018, ville hun nok have rykket tidspunktet endnu tættere på nutiden.
Som sagt sluttede søndagen og – for mit vedkommende - BogForum med den altid interessant og veltalende Einar Már Guðmundsson, der talte om ’Pasfotos’ – ak, min læseliste vånder sig. Han talte især om den store betydning Knut Hamsun har for verdenslitteraturen. Jeg ser for mig hans sønderlæste eksemplarer af ’Pan’ og ’Sult’.
Søndagen var totalt afslappet, jeg kunne fredeligt slentre fra det ene interview til det andet, dog måtte jeg skære fem minutter hist og pist og undvære noget. Men undervejs nåede jeg Madame Nielsen, Sara Omar og Lina Wolff (S), samt snakke med nogle forlæggere, jeg kender p.g.a. min blog.
Jeg nåede også at snuse rundt i området omkring Ny scene, hvor de små forlag havde stande. Et af disse, Gladiator, kunne stolt skilte med, at en af deres forfattere havde fået debutantprisen, nemlig Anita Furu med romanen om hendes farmor, ’Mit halve liv’. Inspirerende var det også at høre oplæsning på Ny scene.
Farvel til BogForum 2018, hård, anstrengende - og vidunderlig. Og om et år kommer der endnu en. Er vi ikke heldige?
Kommentarer