Blog
Læsevaner og -oplevelser - min debut på litteratursiden.
Dette er mit første indlæg her på litteratursiden, så jeg er ikke helt klar over, hvad jeg skal eller kan forvente. Mit håb er, at jeg med tiden vil finde andre læseheste som mig selv, der har lyst til at diskutere litteratur og individuelle læseroplevelser.
Jeg må indrømme, at jeg ikke som sådan holder mig til én bestemt genre. De sidste to-tre år er jeg faldet for fantasyen, men jeg læser så meget mere end det. Jeg er typen, der altid har gang i mindst 10 bøger, af den simple grund at jeg ikke kan lade være. Jeg er langsomt begyndt med krimier, men har ikke ellers den store kendskab til genren. Det håber jeg vil komme med tiden.
Enhver har sin individuelle oplevelse af en bestemt roman eller genre og sikkert også en mening derom. Selv om jeg føler, jeg læser bredt, ved jeg også, at jeg er forholdsvis ny i det at snakke om bøger eller læseroplevelser, og selv om jeg læser meget, er der jo et uendeligt hav af litterære fornøjelser, som jeg desværre aldrig vil få en nærmere kendskab til. Jeg håber, at andre har det på samme måde og har lyst til at dele gode læseoplevelser med mig. Så vil jeg bestræbe mig på det samme.
Normalt læser jeg ikke de lidt ældre klassikere. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem, men fordi populærlitteraturen desværre har en større magt over mig. Jeg arbejder med bøger til hverdag, og jeg er nysgerrig af natur. Når mange forskellige mennesker vælger at læse den samme bog og varmt anbefaler den, bliver jeg hurtigt overbevist om, at bogen også må være yderst interessant. Så mange mennesker kan ikke tage fejl, vel? Nogen gange gør de, i mine øjne altså. Derfor besluttede jeg mig for at finde en gammel klassiker frem, som jeg aldrig ville have læst, hvis ikke den var blevet filmatiseret, og jeg forelskede mig i filmen. Little women eller på dansk Pigebørn. Og hvor var det en dejlig læseoplevelse. Sproget var gammeldags, og flere gange måtte jeg tage mig selv i at ryste på hovedet over moralen i moderens samtaler med sine fire pigebørn, men det er såmænd ikke, fordi den er så meget anderledes end Laura Ingalls beskrivelse af sin opvækst på prærien. Det der gør den så fantastisk i mine øjne er nok, at det var ligesom at komme hjem. Jeg kendte handlingen fra filmen, og hvor er den dejlig. For mig var det én af de få gange, hvor jeg ikke blev irriteret over enten filmatiseringen eller romanen, hvilket ellers desværre sker lidt ofte for mig. Det er jeg sikker på, at andre kan tale med om, og med håb derom vil jeg slutte, inden det her tager helt overhånd!:)
Dette er mit første indlæg her på litteratursiden, så jeg er ikke helt klar over, hvad jeg skal eller kan forvente. Mit håb er, at jeg med tiden vil finde andre læseheste som mig selv, der har lyst til at diskutere litteratur og individuelle læseroplevelser.
Jeg må indrømme, at jeg ikke som sådan holder mig til én bestemt genre. De sidste to-tre år er jeg faldet for fantasyen, men jeg læser så meget mere end det. Jeg er typen, der altid har gang i mindst 10 bøger, af den simple grund at jeg ikke kan lade være. Jeg er langsomt begyndt med krimier, men har ikke ellers den store kendskab til genren. Det håber jeg vil komme med tiden.
Enhver har sin individuelle oplevelse af en bestemt roman eller genre og sikkert også en mening derom. Selv om jeg føler, jeg læser bredt, ved jeg også, at jeg er forholdsvis ny i det at snakke om bøger eller læseroplevelser, og selv om jeg læser meget, er der jo et uendeligt hav af litterære fornøjelser, som jeg desværre aldrig vil få en nærmere kendskab til. Jeg håber, at andre har det på samme måde og har lyst til at dele gode læseoplevelser med mig. Så vil jeg bestræbe mig på det samme.
Normalt læser jeg ikke de lidt ældre klassikere. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem, men fordi populærlitteraturen desværre har en større magt over mig. Jeg arbejder med bøger til hverdag, og jeg er nysgerrig af natur. Når mange forskellige mennesker vælger at læse den samme bog og varmt anbefaler den, bliver jeg hurtigt overbevist om, at bogen også må være yderst interessant. Så mange mennesker kan ikke tage fejl, vel? Nogen gange gør de, i mine øjne altså. Derfor besluttede jeg mig for at finde en gammel klassiker frem, som jeg aldrig ville have læst, hvis ikke den var blevet filmatiseret, og jeg forelskede mig i filmen. Little women eller på dansk Pigebørn. Og hvor var det en dejlig læseoplevelse. Sproget var gammeldags, og flere gange måtte jeg tage mig selv i at ryste på hovedet over moralen i moderens samtaler med sine fire pigebørn, men det er såmænd ikke, fordi den er så meget anderledes end Laura Ingalls beskrivelse af sin opvækst på prærien. Det der gør den så fantastisk i mine øjne er nok, at det var ligesom at komme hjem. Jeg kendte handlingen fra filmen, og hvor er den dejlig. For mig var det én af de få gange, hvor jeg ikke blev irriteret over enten filmatiseringen eller romanen, hvilket ellers desværre sker lidt ofte for mig. Det er jeg sikker på, at andre kan tale med om, og med håb derom vil jeg slutte, inden det her tager helt overhånd!:)
Kommentarer