Blog
To rum der aldrig ville have fundet hinanden - uden mig i midten...
En af de første bøger jeg tydeligt husker er DEN FLYVENDE HØNE. Det var kun én iblandt adskillige farvestrålende Pixibøger, og jeg kunne dem alle udenad. MILLE RENGØRINGSDILLE, HVORFOR GRÆDER EMMA?, DEN LILLE RAPPEDASK og alle de andre står stadig i min bogreol. De er iblandt min barndoms fineste skatte.
I skolen læste lærerinden højt af Astrid Lindgrens BRØDRENE LØVEHJERTE og Bjarne Reuters SHAMRAN. År senere fandt jeg Tine Bryld, Hanne-Vibeke Holst og Michael Strunge i bibliotekets ungdomsafdeling. I et beskedent folkebibliotek i Midtjylland tabte jeg mit hjerte til fiktionernes verden. Senere læste jeg litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og lod mig fortabe i senmodernismens fragmenterede virkeligheder. Joyce, Wolf, Beckett og T.S. Eliot splintrede verden i tusinde stykker og sammensatte den på ny, i smukt plagede og foranderlige sandheder.
Magisk realisme, fantastik eller vidunderlig litteratur er alle afarter af den genre der siden kom til at stå mit hjerte nær. Márquez, Blixen, Rushdie, Allende, Martel samt Ib Michael, Peter Høeg og Carsten Jensen beskriver min egen verdens mysterier når jeg selv mangler ord.
Hvad der sker imellem teksten og jeg, er det springende punkt. Det er således ikke kun teksten der passivt overleverer en fortælling - det er interaktionen imellem os, der skaber den mening jeg søger.
Jeg oplever ikke teksten som løsrevet – svævende, selvstændig i litteraturhistorien. Tråde trækkes på kryds og tværs af tid og rum, sandhed og fiktion, historie og myte.
Da jeg for nogle år siden krydsede Sibirien, genlæste jeg Martels LIFE OF PI:
”Togvognen vugger under mig i takt med gummibåden. Når jeg løfter blikket fra det Indiske Ocean møder Sibirien mig i ruden. Den russiske højslette rejser sig bag os og øverst oppe ser jeg en orange haletip forsvinde ind i de endeløse skove. Den varme duft fra Pondicherry Zoo skyller ind over min virkelighed og befrier mig fra den insisterende kulde udenfor”.
To rum der aldrig ville have fundet hinanden - uden mig i midten...
En af de første bøger jeg tydeligt husker er DEN FLYVENDE HØNE. Det var kun én iblandt adskillige farvestrålende Pixibøger, og jeg kunne dem alle udenad. MILLE RENGØRINGSDILLE, HVORFOR GRÆDER EMMA?, DEN LILLE RAPPEDASK og alle de andre står stadig i min bogreol. De er iblandt min barndoms fineste skatte.
I skolen læste lærerinden højt af Astrid Lindgrens BRØDRENE LØVEHJERTE og Bjarne Reuters SHAMRAN. År senere fandt jeg Tine Bryld, Hanne-Vibeke Holst og Michael Strunge i bibliotekets ungdomsafdeling. I et beskedent folkebibliotek i Midtjylland tabte jeg mit hjerte til fiktionernes verden. Senere læste jeg litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og lod mig fortabe i senmodernismens fragmenterede virkeligheder. Joyce, Wolf, Beckett og T.S. Eliot splintrede verden i tusinde stykker og sammensatte den på ny, i smukt plagede og foranderlige sandheder.
Magisk realisme, fantastik eller vidunderlig litteratur er alle afarter af den genre der siden kom til at stå mit hjerte nær. Márquez, Blixen, Rushdie, Allende, Martel samt Ib Michael, Peter Høeg og Carsten Jensen beskriver min egen verdens mysterier når jeg selv mangler ord.
Hvad der sker imellem teksten og jeg, er det springende punkt. Det er således ikke kun teksten der passivt overleverer en fortælling - det er interaktionen imellem os, der skaber den mening jeg søger.
Jeg oplever ikke teksten som løsrevet – svævende, selvstændig i litteraturhistorien. Tråde trækkes på kryds og tværs af tid og rum, sandhed og fiktion, historie og myte.
Da jeg for nogle år siden krydsede Sibirien, genlæste jeg Martels LIFE OF PI:
”Togvognen vugger under mig i takt med gummibåden. Når jeg løfter blikket fra det Indiske Ocean møder Sibirien mig i ruden. Den russiske højslette rejser sig bag os og øverst oppe ser jeg en orange haletip forsvinde ind i de endeløse skove. Den varme duft fra Pondicherry Zoo skyller ind over min virkelighed og befrier mig fra den insisterende kulde udenfor”.
To rum der aldrig ville have fundet hinanden - uden mig i midten...
Kommentarer