Blog
Pay it forward
En af Litteratursidens brugerambassadører blogger om at man altid bør give læselysten videre til omverdenen.
En anden brugerambassadørs indlæg resulterede i denne korte fortælling om at give læselyst videre. Blogindlægget her er altså klippet fra en tidligere samtale (www.litteratursiden.dk/blogs/connie-mikkelsen/20130722#comment-17337)
Jeg synes, at du har en virkelig vigtig pointe; At man altid bør give læselysten videre til omverdenen.
Vise hvad litteraturen kan - den store glæde ved en dygtig fortælling og opfordre til flere gode læseoplevelser.
Jeg har ingen børn, men jeg opfordrer altid min omgangskreds til at læse mere. Vi foretrækker også at give bøger i gave, til både store og små.
Jeg har en yngre bror, som på trods af sine fortræffelige læseevner, aldrig rigtigt fandt glæden ved litteraturen. I forbindelse med et sommervisit kiggede han på vores monstrøse bogreol og bad mig udvælge et værk, som jeg mente ville kunne give ham en formidabel ferieoplevelse.
Jeg søgte et værk i passende længde, af rette kompleksitet og med overraskende drejninger. Jeg ville gerne finde en rigtig 'Page-turner', som ville appellere til min 23-årige, flyvske bror.
Gerne med en hovedperson han kunne identificere sig med og hvor fortællingen ville gribe ham om hjertet med det samme.
Mine hænder gled forbi Jakob Ejersbos Nordkraft og Naked Lunch af William Burroughs. Måske en klassiker? Lev stærkt, dø ung af Willard Motley eller Alexandre Dumas' Greven af Monte-Cristo? Jeg vidste, at han aldrig ville bede om en anbefaling igen, hvis jeg sendte ham hjem til Jylland med Virginia Woolf eller Baudelaire.
Pludseligt huskede jeg, at min mands lillesøster for år tilbage også havde bedt om en anbefaling. Søsteren havde, ligesom min bror, aldrig haft en lyst-læseoplevelse. Min mand havde foræret Life of Pi til sin søster – sikker på, at den ville tale til hende. Hun havde været ovenud begejstret for romanen og omtaler den stadig. Jeg rakte derfor den lille, blå paperback til min bror.
Om han får læst den vidunderlige fortælling om Pondicherry Zoo og Richard Parker, er stadigt uvist. Måske sommeren drukner i andre vigtige gøremål, som fisketure og fyraftensøl, fodbold med drengene og lange lyse nætter med sommerklædte piger.
Dog er jeg sikker på, at hvis han først lader sig indfange i fortællingens magiske virkelighed, så må han elske dette værk for tid og evighed. Måske det endda kan blive begyndelsen på et rigt liv med mange smukke læseoplevelser.
Jeg håber det for ham.
En af Litteratursidens brugerambassadører blogger om at man altid bør give læselysten videre til omverdenen.
En anden brugerambassadørs indlæg resulterede i denne korte fortælling om at give læselyst videre. Blogindlægget her er altså klippet fra en tidligere samtale (www.litteratursiden.dk/blogs/connie-mikkelsen/20130722#comment-17337)
Jeg synes, at du har en virkelig vigtig pointe; At man altid bør give læselysten videre til omverdenen.
Vise hvad litteraturen kan - den store glæde ved en dygtig fortælling og opfordre til flere gode læseoplevelser.
Jeg har ingen børn, men jeg opfordrer altid min omgangskreds til at læse mere. Vi foretrækker også at give bøger i gave, til både store og små.
Jeg har en yngre bror, som på trods af sine fortræffelige læseevner, aldrig rigtigt fandt glæden ved litteraturen. I forbindelse med et sommervisit kiggede han på vores monstrøse bogreol og bad mig udvælge et værk, som jeg mente ville kunne give ham en formidabel ferieoplevelse.
Jeg søgte et værk i passende længde, af rette kompleksitet og med overraskende drejninger. Jeg ville gerne finde en rigtig 'Page-turner', som ville appellere til min 23-årige, flyvske bror.
Gerne med en hovedperson han kunne identificere sig med og hvor fortællingen ville gribe ham om hjertet med det samme.
Mine hænder gled forbi Jakob Ejersbos Nordkraft og Naked Lunch af William Burroughs. Måske en klassiker? Lev stærkt, dø ung af Willard Motley eller Alexandre Dumas' Greven af Monte-Cristo? Jeg vidste, at han aldrig ville bede om en anbefaling igen, hvis jeg sendte ham hjem til Jylland med Virginia Woolf eller Baudelaire.
Pludseligt huskede jeg, at min mands lillesøster for år tilbage også havde bedt om en anbefaling. Søsteren havde, ligesom min bror, aldrig haft en lyst-læseoplevelse. Min mand havde foræret Life of Pi til sin søster – sikker på, at den ville tale til hende. Hun havde været ovenud begejstret for romanen og omtaler den stadig. Jeg rakte derfor den lille, blå paperback til min bror.
Om han får læst den vidunderlige fortælling om Pondicherry Zoo og Richard Parker, er stadigt uvist. Måske sommeren drukner i andre vigtige gøremål, som fisketure og fyraftensøl, fodbold med drengene og lange lyse nætter med sommerklædte piger.
Dog er jeg sikker på, at hvis han først lader sig indfange i fortællingens magiske virkelighed, så må han elske dette værk for tid og evighed. Måske det endda kan blive begyndelsen på et rigt liv med mange smukke læseoplevelser.
Jeg håber det for ham.
Kommentarer