Blog
Læs, så du kan blive stor og stærk
Nogle mennesker lytter til musik, når livet er uoverskueligt, andre løber en tur eller ringer til deres mor. Selv søger jeg det helt rigtige selskab i bogreolen og læser mig ud af kriserne. (Og hvis det ikke hjælper, løber jeg en tur med musik i ørerne og ringer til min mor.)
Litteraturen har hjulpet mig gennem spidsbelastede perioder, hvor jeg faktisk ikke rigtigt anede, hvad jeg skulle stille op. Som for eksempel da jeg stod som småbørnsmor til to små drenge, en nyfødt og en på to år. Springet fra et til to børn føltes enormt, jeg anede ikke, hvordan jeg skulle fordele opmærksomheden lige og være der nok for begge to. Jeg tænkte ofte, at jeg havde brug for et paralleldøgn for at nå det hele.
Sundhedsplejersken kaldte drengene pseudotvillinger, fordi de var tæt i alder, men alligevel havde forskellige behov. Den yngste var en lille splejs, der ville ammes og krammes hele tiden, den store ville lege med biler og værktøj og have sin mor tilbage. De behov, de havde til fælles, var fysisk nærhed, kærlighed, opmærksomhed, moar. Det kunne være lidt af et hovedbrud at stille begge drenge tilfredse på samme tid, og jeg havde jo kun den ene trætte krop at gøre godt med. Men så var det jeg (gen)opdagede bøgernes samlende, helende kraft. Det gik op for mig, at jeg sagtens kunne amme den lille, mens jeg læste bøger for den store. Det var beroligende for den lille at lytte med, selvom hans spædbarnshjerne nok ikke var helt klar til Peter Pedal og Klatremusen. Men jeg opdagede, at alle var glade, når vi læste. Vi gik på biblioteket flere gange om ugen og slæbte posevis af billedbøger hjem. Vi endte med at sidde i dobbeltsengen og læse i timevis om eftermiddagen og om aftenen. Med den lille på skødet og den store ved siden af og en kæmpe stak bøger i fodenden, faldt alt det nye på plads i og omkring os. Når vi læste, var kaos byttet ud med ro. Den lille fik lov til at lande i livet, den store fik fred til at lande i rollen som storebror, og jeg fik lov til at lande i rollen som mangearmet moderdyr. Mange vigtige behov blev dækket, når vi sad der.
Da drengene blev større, fortsatte det hele jo bare, om end ikke med samme intensitet som i de første 5-6 måneder. Senere gik vi mere systematisk frem. Vi læste alt, hvad vi kunne finde om spændende lande og opdagelsesrejsende, vulkaner, Himalaya, Titanics forlis, naturfænomener, hajer, hvaler og dinosaurer, slanger, insekter, store personligheder i verdenshistorien, Danmarkshistorie, månelandinger, rumfart, rekordbøger. Fakta fungerer godt, hvis man vil fange drenges opmærksomhed! Senere fik drengene en lillebror, men da var verden blevet digital. Den yngste og jeg læser også, men slet ikke i samme rå mængder. Han vil hellere bruge sin krop og sin computer end sidde med en bog. Han ser youtube videoer, hører musik, ser film, spiller tennis og brætspil og øver flikflak på trampolinen. Kun om aftenen når han er meget træt, får han lyst for at gribe ud efter en tegneserie eller en Harry Potter bog. Nogle bøger har dog været fast pensum for alle tre drenge. Alt af Astrid Lindgren, H.C. Andersen, Tom Sawyers eventyr, Folk og røvere fra Kardemommeby, alle Kim Fupz Aakesons børnebøger, Alfons Åberg hundredvis af gange, kassevis af Anders And-blade og Suzanne Brøggers Min verden i en nøddeskal. Den sidste var så stor en succes, at jeg endte med at turnere rundt i drengenes klasser på forældredage, medbringende et verdenskort, så klasserne kunne udpege og tale om de tyve forskellige lande, Brøgger skriver om.
Et godt børneliv er ikke kun økologiske gulerødder, frisk luft og godt med søvn. Det er også vitaminer til hovedet og fantasien. Børn skal selvfølgelig lære at læse i teknisk forstand, men de skal også kende glæden ved at give sig hen til bøgerne og selv opdage, at de er i godt selskab med ord og historier, hvad enten de står i en tegneserie, i en bog eller på en hjemmeside. Det lyder måske lidt stort, men min verden i en nøddeskal kommer her: Man bliver et bedre menneske af at læse. Man bliver stor og stærk indeni af at beherske sproget og kende til andre verdener end ens egen, hvad enten man er to, tolv eller 83.
Mine tre bedste sundhedsråd må være: Spis, sov, læs!
Nogle mennesker lytter til musik, når livet er uoverskueligt, andre løber en tur eller ringer til deres mor. Selv søger jeg det helt rigtige selskab i bogreolen og læser mig ud af kriserne. (Og hvis det ikke hjælper, løber jeg en tur med musik i ørerne og ringer til min mor.)
Litteraturen har hjulpet mig gennem spidsbelastede perioder, hvor jeg faktisk ikke rigtigt anede, hvad jeg skulle stille op. Som for eksempel da jeg stod som småbørnsmor til to små drenge, en nyfødt og en på to år. Springet fra et til to børn føltes enormt, jeg anede ikke, hvordan jeg skulle fordele opmærksomheden lige og være der nok for begge to. Jeg tænkte ofte, at jeg havde brug for et paralleldøgn for at nå det hele.
Sundhedsplejersken kaldte drengene pseudotvillinger, fordi de var tæt i alder, men alligevel havde forskellige behov. Den yngste var en lille splejs, der ville ammes og krammes hele tiden, den store ville lege med biler og værktøj og have sin mor tilbage. De behov, de havde til fælles, var fysisk nærhed, kærlighed, opmærksomhed, moar. Det kunne være lidt af et hovedbrud at stille begge drenge tilfredse på samme tid, og jeg havde jo kun den ene trætte krop at gøre godt med. Men så var det jeg (gen)opdagede bøgernes samlende, helende kraft. Det gik op for mig, at jeg sagtens kunne amme den lille, mens jeg læste bøger for den store. Det var beroligende for den lille at lytte med, selvom hans spædbarnshjerne nok ikke var helt klar til Peter Pedal og Klatremusen. Men jeg opdagede, at alle var glade, når vi læste. Vi gik på biblioteket flere gange om ugen og slæbte posevis af billedbøger hjem. Vi endte med at sidde i dobbeltsengen og læse i timevis om eftermiddagen og om aftenen. Med den lille på skødet og den store ved siden af og en kæmpe stak bøger i fodenden, faldt alt det nye på plads i og omkring os. Når vi læste, var kaos byttet ud med ro. Den lille fik lov til at lande i livet, den store fik fred til at lande i rollen som storebror, og jeg fik lov til at lande i rollen som mangearmet moderdyr. Mange vigtige behov blev dækket, når vi sad der.
Da drengene blev større, fortsatte det hele jo bare, om end ikke med samme intensitet som i de første 5-6 måneder. Senere gik vi mere systematisk frem. Vi læste alt, hvad vi kunne finde om spændende lande og opdagelsesrejsende, vulkaner, Himalaya, Titanics forlis, naturfænomener, hajer, hvaler og dinosaurer, slanger, insekter, store personligheder i verdenshistorien, Danmarkshistorie, månelandinger, rumfart, rekordbøger. Fakta fungerer godt, hvis man vil fange drenges opmærksomhed! Senere fik drengene en lillebror, men da var verden blevet digital. Den yngste og jeg læser også, men slet ikke i samme rå mængder. Han vil hellere bruge sin krop og sin computer end sidde med en bog. Han ser youtube videoer, hører musik, ser film, spiller tennis og brætspil og øver flikflak på trampolinen. Kun om aftenen når han er meget træt, får han lyst for at gribe ud efter en tegneserie eller en Harry Potter bog. Nogle bøger har dog været fast pensum for alle tre drenge. Alt af Astrid Lindgren, H.C. Andersen, Tom Sawyers eventyr, Folk og røvere fra Kardemommeby, alle Kim Fupz Aakesons børnebøger, Alfons Åberg hundredvis af gange, kassevis af Anders And-blade og Suzanne Brøggers Min verden i en nøddeskal. Den sidste var så stor en succes, at jeg endte med at turnere rundt i drengenes klasser på forældredage, medbringende et verdenskort, så klasserne kunne udpege og tale om de tyve forskellige lande, Brøgger skriver om.
Et godt børneliv er ikke kun økologiske gulerødder, frisk luft og godt med søvn. Det er også vitaminer til hovedet og fantasien. Børn skal selvfølgelig lære at læse i teknisk forstand, men de skal også kende glæden ved at give sig hen til bøgerne og selv opdage, at de er i godt selskab med ord og historier, hvad enten de står i en tegneserie, i en bog eller på en hjemmeside. Det lyder måske lidt stort, men min verden i en nøddeskal kommer her: Man bliver et bedre menneske af at læse. Man bliver stor og stærk indeni af at beherske sproget og kende til andre verdener end ens egen, hvad enten man er to, tolv eller 83.
Mine tre bedste sundhedsråd må være: Spis, sov, læs!
Kommentarer