13 dec.13

Blog

Problemet med selvudgivere

Kommentarer

14 kommentarer
lør, 14/12/2013 - 21:12

Du har ret i, at vi bør og skal diskutere litteraturens vilkår – hele tiden.

Der er en hel række filtre mellem forfatter og læser, og forlagene har hidtil fungeret som det første nåleøje. Det har ikke været ensbetydende med, at alt, hvad forlagene udgav, fandt vej til biblioteker, boghandlere og de landsdækkende avisers bogsektioner, men nu tvinger selvudgiverbølgen så alle disse filtre til at forholde sig til et endnu bredere spekter af udgivere. Det vil formentlig tage lidt tid, før de har omstillet sig til den nye virkelighed, men da deres eksistensberettigelse netop ligger i deres evne til at udvælge og præsentere læserne for det bedste og mest relevante udvalg, vil de ganske enkelt være nødt til at finde nye rutiner.

Den største udfordring ligger formentlig hos forlagene.

Da jeg her i efteråret holdt et foredrag i Dansk Forfatterforening om, hvad forfattere selv kan gøre for at markedsføre deres bøger, spurgte jeg de fremmødte, om de havde overvejet at udgive deres bøger selv. Uden at overdrive kan jeg godt sige, at interessen for selvudgivelse var overvældende. Jeg vil gerne understrege, at selvudgivelse næppe er den rigtige løsning for alle forfattere, men hvis et betragteligt antal etablerede og succesfulde forfattere begynder at stifte egne forlag, vil det uden tvivl sætte forlagene under pres.

Forlaget tilfører en titel en hel masse i form af f.eks. redaktion, produktion, salg og markedsføring, men den eneste af forlagenes ydelser, man ikke kan købe sig til som selvudgiver, er den blåstempling, forlagsnavnet giver bogen. Fremover vil forfattere måske i stigende grad forholde sig kritisk til denne blåstemplings værdi, når de står overfor at afgive deres rettigheder og en meget stor del af deres potentielle indtægter, og mit gæt er, at dette vil tvinge forlagene til at arbejde endnu hårdere for at blive associerede litterær kvalitet.

Måske vil selvudgiverbølgen også få forlagene til at tage visse af deres rutiner op til fornyet overvejelse: Er det f.eks. rimeligt, at det kan tage op til et halvt år for et forlag at beslutte, om de vil udgive en titel? Er det acceptabelt, at de samtidig henstiller til forfattere, at de kun bør sende til et forlag ad gangen? Vil det være muligt at lave kontrakter, hvor forlagene forpligter sig juridisk i forhold til deres indsats for at få bogen ud til læserne, og hvor fordelingen af risiko og indtægt i højere grad er til forhandling?

Kort sagt håber jeg, at den potentielle trussel fra selvudgiverbølgen kan få forlagene lidt op på dupperne, så alle forfattere kan få mere rimelige vilkår. For uanset hvordan vi vender og drejer tingene, så kræver frembringelse af litteratur jo først og fremmest, at der er mennesker, der kan og vil bruge en stor del af deres tid på at skrive.

Kh. Eva

AfLotte Garbers
søn, 15/12/2013 - 10:24

Som svar til af Evamariafredensborg

Kære Eva

Jeg kan ikke være mere enig i, at det er vigtigt at sætte forlag under pres, så vores vilkår kan forbedres. Det giver sig selv, at jeg går ind for det - som falleret formand for foreningen. Jeg er overbevist om, som jeg også skriver i indlægget, at med forandringerne på bogmarkedet i disse år, vil vi ende i en ny og langt mere dynamisk samarbejdskonstellation med eller uden forlagene - af nød, af professionalisme, af udviklingsårsager. 

Du er en af dem, der har gjort det. Men ligesom jeg generaliserer, så kan jeg synes, at din kommentar er teoretisk, for vi er ikke dér endnu, og det jeg har villet med dette indlæg, er at sige: hallo! hvem passer på litteraturen, når vi alle sammen klapper begejstret i takt over selvudgivelserne? Der er mange, mange udgivelser i vores lille land, og det bidrager forlagene også til. Mange af disse udgivelser skulle måske ikke have fundet vej? Nogen må sige højt, at det også - eller særligt? - er tilfældet med selvudgivelserne. 

søn, 15/12/2013 - 12:12

Som svar til af Lotte Garbers

Kære Lotte

Det undrer mig, at du flere gange skriver, at alle klapper begejstret over selvudgiverne.  

Debatten er måske nok blevet en lille smule mere nuanceret i løbet af efteråret, men ellers synes jeg mest, vi har set indlæg, der lignede dit, og derfor oplever jeg på ingen måde, at du går nye veje ved at sige, at de fleste selvudgivelser aldrig skulle være udgivet. Det er sagt adskillige gange før, og jeg finder gerne eksempler til dig, hvis du er interesseret.

Til gengæld er det nyt, at det her rent faktisk har udviklet sig til en debat - altså en egentlig meningsudveksling - hvilket jeg synes er positivt :-)

Jeg synes da også, det er ærgerligt, når der udgives bøger, som brude have været en tur omkring en redaktør, korrekturlæser eller grafiker, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, at forfatteren jo har brugt en masse tid, og måske også har noget vigtigt på hjerte, men jeg tror ikke, at vi kan eller skal prøve at bremse udviklingen, og derfor vil jeg gerne arbejde for, at vi alle sammen hjælper hinanden med at blive endnu dygtigere. Det er måske lidt naivt, men jeg vil altså hellere være naiv end negativ og fordømmende.

Kh. Eva

AfLotte Garbers
man, 16/12/2013 - 09:36

Som svar til af Evamariafredensborg

Jeg tænker, at i denne her debat - som i så mange andre - bevæger vi os for meget i vores egen comfort zone - for jeg ser mest en meget stor begejstring for selvudgivere - og ikke kritikken. Jeg oplever, at det gamle, etablerede miljø tænker sit men er helt stille. Men jeg har fået øjnene op for argumenter og debatter, jeg ikke har set før. Prøv at kigge på nogle af de links, som Lene har lagt på min blog (men du kender dem jo nok :) )

Må man så mene noget, når man ikke ved det hele i forvejen? Ja. Ellers bliver her alt for stille. I hver vores comfort zone.

Jeg drømmer ikke om at bremse udviklingen, jeg drømmer om at være kritisk, og det er i min bog hverken negativt eller fordømmende. 

- og jeg synes overhovedet ikke, du er naiv. 

fre, 13/12/2013 - 16:15

Kære Lotte Garbers

Du skriver: “.. de af selvudgiverne, der skriver perlerne, føler sig nemlig slet ikke ramt af min tekst”.

Spørgsmålet er, hvorfor du føler dig ramt af selvudgivernes aktuelle dagskurs?

Min selvfølelse som forfatter bygger på en vurdering af mit eget, professionelle værd. Den påvirkes af den feedback jeg får fra læsere, min redaktør, boghandlere og anmeldere – ikke af hvad og hvor meget mine kolleger i Dansk Forfatterforening skriver eller af om en given bog er udgivet på et forlag eller via en selvudgiverportal.

Til gengæld føler jeg mig ramt på min retfærdighedssans, når du indikerer, at dit indlæg er udtryk for noget, alle ”professionelle” forfattere mener, men ikke siger højt. Jeg er uenig, og jeg ville foretrække, at vi droppede mudderkastningen og i stedet hilste nye kolleger velkommen – uanset hvordan de vælger at få deres bøger ud til læserne.

Med venlig hilsen

Eva Maria Fredensborg

AfLotte Garbers
fre, 13/12/2013 - 17:17

Som svar til af Evamariafredensborg

Hej Eva Maria

Jeg plejer også at være mere rummelig, end jeg var i dag. Jeg synes bare, at der kom et halleluja hurra for litteraturen, fordi selvudgivere har god optur i den for tiden. Som om det kun er godt, og som om det er blevet for svært at sige noget, som jeg gør, fordi det jo netop er at grave grøfter. Men har vi ikke alle en fælles forpligtelse til at diskutere, hvad der gavner og hvad der dræner litteraturens vilkår? 

Jeg tror ikke, jeg personligt føler mig ramt. Jeg tror mere, det er troen på, at hvis et produkt er noget, alle kan lave, alle kan erhverve, så mister det sin værdi. Jeg tror på at det at "folket skriver" er godt for sprogudvikling, mellemmenneskelig kommunikation, men at det ikke er godt for litteraturen, fordi vi kan få svært ved at skelne mellem snot og skæg, og der ikke er så mange til at hjælpe med det.

Jeg tror, jeg synes, at et af de store problemer i de her år er, at bog og læser får sværere og sværere ved at finde hinanden. Det gør feltet mere interessant for den kompetente læser, men hvad med den, der er ny i litteraturens verden? Hvordan finder man vej mellem mikro/makro/selv- og medudgivere? Det synes jeg godt vi kan diskutere.


fre, 13/12/2013 - 16:07

Jeg skal være den første til at erkende værdien af fordomme – de gør verden tryg og overskuelig når den bliver for kaotisk og krævende. Fordomme hjælper til at vide præcis hvordan tingene er, uden at tænke, og især uden at undersøge nærmere.
Gode fordomme er kendetegnet ved at de er brugbare, forstået sådan at når man en sjælden gang efterprøver om de holder, så holder de. På den måde kan man trygt snorke videre i forvisningen ’been there, seen that’: "Der findes ingen gode selvudgivere", eller som Klaus Rothstein så smukt formulerer det i et svar til mine indsigelser: ”Vi har endnu til gode at se selvudgivet skønlitteratur på højt niveau.”
Jeg synes Klaus er dygtig til sit fag, han ved noget om litteratur og forstår at debattere. Alligevel kan jeg godt spekulere lidt over den udtalelse; for hvem er ’Vi’, og hvem definerer ’skønlitteratur på højt niveau’?
Nå jo, jeg kan jo gætte på at Klaus her omtaler sig selv i pluralis majestatis, vel vidende at han – som det fremgår her – ikke er ene om sine fordomme.

Det skal dog siges til ros: Lotte Garbers indrømmer at hun generaliserer og på den måde på forhånd lukker luften ud af sin egen saglighed.

AfLotte Garbers
fre, 13/12/2013 - 17:19

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg er med på, at du synes, jeg lufter fordomme og derfor ikke har saglighed. Det kan jeg leve med. Men synes du ikke, vi godt må diskutere, hvad der sker med vores litteraturbegreb og litteraturforståelse, når måden udgivelser finder sted på forandres så dramatisk? Det ville jeg rigtig gerne høre din holdning til. 

lør, 14/12/2013 - 09:46

Som svar til af Lotte Garbers

Tak for dit svar, Lotte. Lad mig præcisere hvor jeg står, for det kan sagtens lyde som om jeg bare skyder substansen i dit indlæg ned. Det var imidlertid ikke meningen, jeg kritiserer formen.

Du tager en utrolig spændende diskussion op, nemlig (som jeg ser det) hvordan skiller vi skidt fra godt i den litterære vækst- og omstillingsepoke vi befinder os i? Man kunne synes at vi har afskaffet den køreprøve der hidtil har ligget i at skulle forbi et etableret forlag for at udgive. Hvad sker der så med trafikken når alle og enhver kan kaste sig ud i den – det minder lidt om tilstandene i Belgien indtil de meget sent i 1900-tallet omsider indførte krav om kørekort for at føre bil i landet.

Dén diskussion er spændende for litteraturen i dag. Hvorfor er vi landet i noget der af nogen opfattes som anarki? Jeg tror en meget vigtig årsag er, at de store forlag, som tidligere tog ansvar for at udvikle talent, er stenet til i selvhøjtidelighed og især kommercielle interesser – formentlig for at kunne betale redaktør- og direktørlønningerne. Jeg har selv oplevet hvordan forlagenes grådighed på den ene side og deres passivitet og dårlige ledelse på den anden side har savet grenen over. Forfattere gider simpelthen ikke vente tre til seks måneder på at få et modstræbende svar fra en redaktørASSISTENT, fx som jeg selv har oplevet det hos L&R, om at man endnu ikke har set på manuskriptet. Hvor svært kan det være?
Bliver de gamle forlag kvalt i manuskripter? Kan dét overhovedet være et problem? For mig er det en guldgrube at så mange nye forfattere banker på – tænk hvilken chance for at finde og udvikle talent! Men det kræver ledelse at organisere og håndtere og tage alvorligt. Og netop dér, mener jeg, problemet ligger. De store gamle kigger i deres griskhed kun efter kroner og en verden af i går, ikke nyt talent og udviklingsmuligheder af nichelitteratur. På den måde afskriver de sig deres egen berettigelse.
Sig ikke at det er dyrt at trykke en bog – e-bøger ’koster ikke noget’, hvorfor dyrker de store ikke den udviklingsmulighed?

Hvordan kan jeg kritisere dit indlæg for at generalisere, når jeg selv åbenbart gør det i min omtale af ’de gamle mastodonter’? For som jeg selv skriver: når man generaliserer, lukker man luften ud af sin egen saglighed.
Hvad så når jeg selv gør det i min omtale af de gamle forlags stivnakke, og altså begår den samme fejl som jeg beskyder dig for?
Sådan er det jo ikke altid, der var og er faktisk etablerede forlag som stadig opfører sig ordentligt.
Min pointe er, at sådan opleves de største forlag bare ikke af nye forfattere der mildest talt bliver behandlet uforskammet.
Og derfor opstår fx NewPub som modreaktion mod de gamles enevælde. Dét er et vækstlag, ikke en paria.

I mit eget forfatterskab er jeg blevet direkte inspireret af dit forfatterskab, Lotte. Jeg har stor respekt for det du byder på litterært, men jeg synes det er virkelig ærgerligt, at når du har noget at byde på i debatten, så trækker du dine egne argumenter ud med rode ved at generalisere, i stedet for at erkende at verden aldrig ændrer sig: Der vil altid være nye dårlige forfattere, og nye gode forfattere. De kan bare ikke sorteres på om de går til de gamle mastodonter og finder sig i dårlig behandling, eller om de tager skeen i egen hånd og gør oprør ved hjælp af de nye muligheder der byder sig til.
Det var blot dét, jeg ville sige.

AfLotte Garbers
lør, 14/12/2013 - 10:00

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Hej igen. Tak for gode ord. Jeg synes, verden forandrer sig. Og det er det, vi må tage fat på. Jeg synes, at vi lige nu har en unik mulighed for at gøre noget andet end "bare" at lave modsvar til store forlags træghed i en verden, der ikke kaster de samme kroner af sig som før. "Bare" er for mig her at udgive selv, nu når forlagene ikke vil. Der KAN jo være en grund til, at de siger nej. Når udgivelsesantallet eksploderer, som de gør, må vi turde tale om, at ikke alle udgivelser skal findes (det gælder selvfølgelig også forlagsudgivelser). 

AfChristine Ellebæk Sørensen
fre, 13/12/2013 - 14:12

Kære Lotte

Ikke alle bibliotekarer priser sig lykkelige for selvudgivere. Vi er nogle, der er utroligt taknemmelige for den kvalitetshjælp forlagene giver os - også selvom den i sig selv er af svingende kvalitet.

Med venlig hilsen

Voksenbogsindkøberen... ;)

fre, 13/12/2013 - 12:58

Ingen tvivl om at der findes litterær kvalitet. Du skal vist langt ud på landet for at finde nogen, du kan være uenig med om dette. At selvudgivere kan udgive ALT, er vist heller ikke nogen nyhed. Så selvfølgelig vil mængden af dårlig kvalitet være større i den samlede selvudgiverpulje end i fht. til forlagenes udgivelser.

MEN måske skulle du se mere nuanceret på tingene? Der er gode forfattere og dårlige forfattere. Og så er der forfattere, som nogen kan lide, og nogle som andre kan lide. Nogle udkommer på de etablerede forlag, andre er selvudgivne. Læs dem og kast dig ind i debatten om kvalitet på et kvalificeret grundlag.

fre, 24/01/2014 - 15:21

Som svar til af Nis Jakob

Nemlig - kodeordet her er fundet af kvalitet, men via den automatiske måde, hvor selvudgivet uden videre afvises som noget bras. Når man hidtil har troet, at det var i orden at komme med disse nærmest mekaniske domme (ofte/som regel) uden at have læst selvudgivere, så afslører det ikke bare snobberi, men også åndelig dovenskab. Det har været så alt, alt for nemt at sige, at selvudgiver-værker = manglende kvalitet. 

Log ind for at skrive kommentarer