Blog
Mon ikke forfattere bliver ved med at skrive?
"Er der nogensinde en forfatter, der har skrevet en bog for at få penge?" og "mon ikke forfattere bliver ved med at skrive gode bøger, selvom der er masser af dem på masser af forskellige tjenester til billige penge?"
To spørgsmål fra en af mine heltinder, Christiane Vejlø. Hun er inde i min radio en gang om ugen i sit superpodcast Elektronista på Radio24syv. I sidste uge snakkede hun med sin gæst om Liveboox, det sted på nettet, hvor man kan leje ebøger, og de sure boghandlere, der mener, at liberaliseringen af bogpriserne - det at man ikke længere har regler for, hvad en bog må koste - har gjort litteraturudbuddet i Danmark til et bestsellerudbud, hvor den Rigtige Litteratur drukner.
Egentlig kan jeg godt lide, når folk fra andre brancher kigger på vores. Siger, at nu må vi holde op med at holde fast i gamle forretningsmodeller og se at komme op på hesten og blive digitale på en måde, som gør det godt for læserne og for litteraturen. Faktisk tror jeg på, at det er det, der skal til.
Men jeg kan godt nok ikke lide det underliggende i hendes spørgsmål: At kunst bare er noget, vi bliver ved med at lave, også selvom der ikke er penge i det. For der ligger i den antagelse desværre en sandhed men sandelig også en fastholdelse af, at forfattere er nyttige idioter, der bliver ved med at skrive, også selvom vi ikke betaler dem. Så lad os da endelig lade være med det.
At skåle med Klaus Rifbjerg
I denne her uge har jeg stødt på to forhold, der lige netop tænker som min heltinde:
Først en lydbogsaftale i min postkasse, hvor der kvit og frit står, at hvis det mod forventning lykkedes forlaget at sælge nogen fysiske lydbøger - altså en skive DVD i pæn indpakning - får du ingenting, lille Lotte. For du ved, det er et lille marked, og du har jo skrevet teksten, så skal vi ikke bare droppe de håndører?
Det næste forhold er venindekollegaen, som bliver opfordret til at sidde i jury for en genrelitteraturkonkurrence. Sådan en hvor man skal læse en masse tekster og mene noget om dem og udpege en vinder. Uden honorar. Men du ved, lille forfatter, der er jo eksponeringen! Og hvem ved - til receptionen kan det være, at du kan skåle med Klaus Rifbjerg.
Jeg bliver så træt. Christiane Vejlø - kunne du finde på at lave det, du gør, som du elsker og har talent for, og som er det eneste i verden, du kan finde ud af, hvis du ikke fik penge for det? Du ville nok svare ja, men ligger der ikke netop i afregningen en anerkendelse af, at du har talent og er dygtig? Og er det i virkeligheden ikke også her, at der ligger et drive? Eller er det bare en skøn, lille kreativ hobby, som du kom til at leve af? Ups!
Kunstnere er professionelle. Ligesom andre eksperter. Behandl os gerne sådan.
"Er der nogensinde en forfatter, der har skrevet en bog for at få penge?" og "mon ikke forfattere bliver ved med at skrive gode bøger, selvom der er masser af dem på masser af forskellige tjenester til billige penge?"
To spørgsmål fra en af mine heltinder, Christiane Vejlø. Hun er inde i min radio en gang om ugen i sit superpodcast Elektronista på Radio24syv. I sidste uge snakkede hun med sin gæst om Liveboox, det sted på nettet, hvor man kan leje ebøger, og de sure boghandlere, der mener, at liberaliseringen af bogpriserne - det at man ikke længere har regler for, hvad en bog må koste - har gjort litteraturudbuddet i Danmark til et bestsellerudbud, hvor den Rigtige Litteratur drukner.
Egentlig kan jeg godt lide, når folk fra andre brancher kigger på vores. Siger, at nu må vi holde op med at holde fast i gamle forretningsmodeller og se at komme op på hesten og blive digitale på en måde, som gør det godt for læserne og for litteraturen. Faktisk tror jeg på, at det er det, der skal til.
Men jeg kan godt nok ikke lide det underliggende i hendes spørgsmål: At kunst bare er noget, vi bliver ved med at lave, også selvom der ikke er penge i det. For der ligger i den antagelse desværre en sandhed men sandelig også en fastholdelse af, at forfattere er nyttige idioter, der bliver ved med at skrive, også selvom vi ikke betaler dem. Så lad os da endelig lade være med det.
At skåle med Klaus Rifbjerg
I denne her uge har jeg stødt på to forhold, der lige netop tænker som min heltinde:
Først en lydbogsaftale i min postkasse, hvor der kvit og frit står, at hvis det mod forventning lykkedes forlaget at sælge nogen fysiske lydbøger - altså en skive DVD i pæn indpakning - får du ingenting, lille Lotte. For du ved, det er et lille marked, og du har jo skrevet teksten, så skal vi ikke bare droppe de håndører?
Det næste forhold er venindekollegaen, som bliver opfordret til at sidde i jury for en genrelitteraturkonkurrence. Sådan en hvor man skal læse en masse tekster og mene noget om dem og udpege en vinder. Uden honorar. Men du ved, lille forfatter, der er jo eksponeringen! Og hvem ved - til receptionen kan det være, at du kan skåle med Klaus Rifbjerg.
Jeg bliver så træt. Christiane Vejlø - kunne du finde på at lave det, du gør, som du elsker og har talent for, og som er det eneste i verden, du kan finde ud af, hvis du ikke fik penge for det? Du ville nok svare ja, men ligger der ikke netop i afregningen en anerkendelse af, at du har talent og er dygtig? Og er det i virkeligheden ikke også her, at der ligger et drive? Eller er det bare en skøn, lille kreativ hobby, som du kom til at leve af? Ups!
Kunstnere er professionelle. Ligesom andre eksperter. Behandl os gerne sådan.
Kommentarer