22 apr.14

Blog

Kan jeg virkelig vælge rigtigt selv?

Kommentarer

11 kommentarer
tor, 24/04/2014 - 09:11

Jeg er begejstret for Lottes bemærkning om 'et rent sted i kroppen, som ikke er syltet ind i normer, værdier, identitetsmarkører' – jeg er nemlig vild både med teksten som den står, og subteksten nedenunder.

For mig signalerer teksten som den står idealet, drømmen om det objektive, den fuldstændige gennemskuelighed i bogmarkedet og det bedste valg for læserne, nemlig ikke det de ønsker at læse, men det som de objektivt set har bedst af at læse. Tænk, hvis vi kunne nå frem til dén afgørelse helt uden subjektive normer, værdier og identitetsmarkører! Samtidig forudsætter drømmen at de kloge mennesker som sættes til at vælge, også rent faktisk læser alle sammenlignelige bøger på markedet (dvs. ikke bare bøger fra de store forlag) så de har forudsætning for at vælge. Sandheden er desværre, at de udpegede smagsdommere ikke læser alle bøger … og de bøger de læser, læser de alligevel ikke – ofte nøjes de med de første 40 sider plus de sidste to kapitler. Jo, det er ganske vist, jeg har det fra en professionel anmelder som påpeger at resten kan man gætte sig til når man kender forfatterens renommé (eller mangel på).

Og subteksten. Hvad er det egentlig Lotte mener? Se, det får jeg ikke svar på, og derfor er det helt usagligt hvis jeg skulle lægge min fortolkning i ordene: fx at det blandt mange andre ting kunne være en kritik af, eller uudtalt angst for, den Bastille-storm som den nye trend af selvudgivere udsætter det etablerede litteraturaristokrati for – frygten for at helt almindelige borgere skal få adgang til litteraturens hellige haller (bibliotekerne) med deres ofte tvivlsomme bøger af svingende kvalitet. Hvis jeg lagde dén fortolkning ind i subteksten, ville den være syltet ind i egne normer, værdier og identitetsmarkører af højst tvivlsom karakter, det kan selv jeg få øje på.

Jeg er selvfølgelig enig med Lotte i at vi ikke skal spilde skattekroner på dårlige bogindkøb – men for mig er det vanskelige ord i den sætning ikke 'spilde', nej, det er 'dårlige'. Hvordan kan man definere noget som dårligt uden subjektive normer, værdier eller identitetsmarkører? Skal vi lade nogen vælge for os, må vi acceptere at de er smagsdommere, og smag og behag er som bekendt subjektiv.
Derfor går jeg ind for mangfoldighed, sådan som Anita også lægger op til. Lad være med at sætte hegn om antallet af titler i bibliotekerne, men skal der spares, så sæt hegn om antallet af køb inden for hver enkelt titel. Hvis brugeren ikke gider vente 18 måneder på at læse Jussis seneste, kunne det være at hun i desperation lånte en af de mindre kendte krimier som stod på hylden.
På den måde kunne biblioteket løfte sin rolle som kulturudbreder (gennem mangfoldighed) fordi læseren aldrig ville have fundet dén titel på slagtilbud i supermarkedet.
Med venlig hilsen,
Chris

tor, 24/04/2014 - 10:27

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Hej Christian.

Måske forstår vi Lottes afsnit forskelligt til en start. Du skrev ikke det med det frie valg, som hørte med til sætningen, og som derfor er det, vi var et par stykker, der reagerede på. :o)

Det med at være objektiv på læsernes vegne, der er nok utopisk at forestille sig, som du også skriver om bagefter. Og hvorfor tro, at læsere ikke selv kan være med til at vælge? Hvis læsning er noget, der skal være lystbetonet, så må man give læseren noget, der stimulerer det område i hjernen. Det vil betyde, at læseren kommer igen og vil udvide horisonten. 

Jeg er enig med dig i, at hvis en låner ikke gider vente 18 måneder på en bestemt bog, så fandt han/hun nok en anden bog at læse, og ville det være så slemt? Det tror jeg ikke, som du også skriver.

AfSam F.
tor, 24/04/2014 - 02:30

Hej Lotte.

Jeg bliver ligesom Anita provokeret af din opfattelse af frie valg, at det ikke kan forekomme. Sådan som jeg opfatter dine betingelser for at et valg skal være frit, skal det være et fuldstændigt forudsætningsløst valg. For du mener jo tilsyneladende ikke at erfaring eller viden eller noget andet må have nogen indflydelse på et valg, hvis det skal være frit. Og et fuldstændigt forudsætningsløst valg kan ikke blive andet end helt tilfældigt, hvis man da i det hele taget er i stand til at træffe et tilfældigt valg når man er helt forudsætningsløs. Og så er det jo ret meningsløst at snakke om et frit valg. Og så kan du selvfølgelig sige at jeg netop har gjort det klart at du har ret, og at man ikke kan træffe frie valg, men nu er ideen om frie valg jo en vi bruger i det daglige, så at sige, på en meningsfyldt måde. Hvis det lå i den almindelige forståelse af begrebet at frie valg er en umulighed, så ville vi ikke bruge det som vi gør. Så jeg mener ikke at din forståelse af begrebet er i overensstemmelse med den almindelige forståelse – det er med andre ord et definitionsspørgsmål.

Politikkens Danskordbog (3. udg.) definerer bl.a. ”fri” som ”som ikke er begrænset el. hæmmet af noget” og som ”som ikke er afhængig af nogen el. noget”. Efter min opfattelse menes der almindeligvis med et frit valg at det er et valg der træffes uden at være ”begrænset eller hæmmet” eller ”afhængig af nogen el. noget” udefrakommende i direkte relation til at man træffer valget. D.v.s man må f.eks. ikke være under gruppepres el. lign. Men man må selvsagt godt benytte sig af alle sine forudsætninger, al sin viden og erfaring. Og dermed er frie valg absolut en mulighed.

Jeg synes mest man hører om benægtelse af frie valg i forbindelse med skæbnetro. Men det er jo en helt anden diskussion. Ja og hvis man tror på filosofien kaldet Atomlære (Demokrit ca. 460 – 370 f.Kr., ikke at forveksle med atomfysik), så virker hele verden rent mekanisk, og der kan på ingen måde være tale om frie valg. Men tror ikke der er mange i dag der tror på dén filosofi. :-)

Som du nok har gættet efter mit ”profilbillede” er jeg Kristen, og jeg bliver jo lige nødt til også at komme med et Kristent ”bevis” på den frie viljes realitet, og dermed muligheden for at træffe frie valg. Her et enkelt skriftsted fra en af de apokryfe bøger :

”Fri vilje, tunge, øje, øre og hjerte til at tænke med gav han (Gud) dem (menneskene).” (Sir 17,6)

Hav en dejlig kommende weekend! :-)

Sam

AfLotte Garbers
tor, 24/04/2014 - 08:37

Som svar til af samkbh63

Hej Sam

Jeg har skrevet en kommentar om bibliotekernes indkøbspolitik. Pointen i mit indlæg er, at hvis man centraliserer indkøbene og ikke lader bibliotekerne selv råde over deres indkøbskonti, så er det meget få mennesker, der bestemmer, hvilken litteratur alle danskere læser. Kombinerer man denne tendens med selvbetjeningsbiblioteker, efterlades borgere med et bibliotek med bøger, som alle andre også læser uden professionel, kompetent samtale om, hvilke bøger der kunne være gode for netop mig - i mine øjne bibliotekets funktion. For at skulle synes det er en god ide med centrale indkøb og bibliotekarløse biblioteker er det min påstand, at man skal tro, at man som enkelt lille væsen er i stand til at vælge det HELT rigtige litteratur uden dialog, rådgivning, indføring i områder, man ikke nødvendigvis kendte til i forvejen. Den form for fri, ren vilje og indsigt tror jeg ikke på er til stede, hver gang der ryger en bog over disken.  

tor, 24/04/2014 - 10:15

Som svar til af Lotte Garbers

Tak for dine svar, Lotte. Jeg tror, jeg bedre forstår nu, hvad du mener. :o)

Jeg er enig med dig i, at det er en dårlig idé at centralisere indkøbene. Bibliotekerne ligger spredt over hele landet, og hvert bibliotek kender deres lånerkreds godt, så de vælger litteratur, der passer til deres lånere. Det kan sagtens være forskelligt fra landsdel til landsdel. Har fx en veninde, der fortalte, at hendes roman hittede mest i Jylland, mens der blev lånt færre af den på Sjælland. Lokale bibliotekarer kan derfor bedst varetage indkøb af bøger.

Jeg er ikke enig i, at selvbetjeningsbiblioteker er en dårlig idé. Jeg læste eller hørte i medierne om nogle biblioteker, hvor lånerne var meget tilfredse med, at de selv kunne vælge det tidspunkt, de ville låne bøger på. Det kunne fx være børnefamilier, der ikke kunne møde i den normale åbningstid, hvor der var bibliotekarer. Så for dem gav det større valgmulighed, når de kunne bruge biblioteket, når de havde tid til det. 

Når jeg tænker tilbage på den tid, hvor jeg begyndte at bruge bibliotekerne, så fik jeg ofte hjælp til at finde de bøger, jeg ledte efter. En bibliotekar kunne på få minutter pejle sig ind på den bog/bøger, jeg søgte, hvor det ville tage mig meget længere tid. Og de gange, jeg er er flyttet, og har skiftet bibliotek, har jeg også brugt tid på at spørge bibliotekarerne om, hvor de forskellige emner er placeret, og hvordan jeg ellers bruger biblioteket. Bibliotekarer har selvfølgelig også hjulpet mig, når jeg lavede research til en roman og skulle finde bøger om et bestemt emne. Så vi kan ikke undvære bibliotekarerne, men det behøver ikke at udelukke, at man nogle steder har selvbetjening i nogle timer hver dag. 

Politikerne er vigtige at spørge, især til det næste valg, om de ønsker at prioritere folkeoplysning, eller hellere vil spare. Jeg går ind for, at man bruger en del penge på folkeoplysning, da det gavner hele samfundet, at man giver lige muligheder for viden til alle. 

ons, 23/04/2014 - 20:14

Hej Lotte.

Du skriver: "Jeg tror ikke på det frie valg Eller: jeg tror ikke på, at der er NOGET af det, vi gør, vælger, ikke vælger at gøre, som kommer fra et rent sted i kroppen, som ikke er syltet ind i normer, værdier, identitetsmarkører."

Jeg ved ikke helt, hvad du mener med "et rent sted i kroppen"? Det efterfølgende med, at vi bringer vores normer og værdier med os, når vi vælger noget, forstår jeg godt, men mener du samtidig, at det er "urent"? 

Jeg går også ind for, at folk med kompetence vælger bøger til bibliotekerne, men de skal samtidig også have fornemmelse af de lånere, der bruger bibliotekerne og lytte til deres ønsker. Ellers kommer lånerne ikke igen. Og man sikrer bedst oplysning, hvis man giver folk valgmuligheder. Så jo bredere udvalget er på bibliotekerne, des bedre, efter min mening. 

AfLotte Garbers
tor, 24/04/2014 - 08:30

Som svar til af Anita Grün (ikke efterprøvet)

Kære Anita, tak for kommentarerne. Jeg mener selvfølgelig ikke, at vi er urene som mennesker, snarere transparente, og langt mere end vi tror. Pointen i denne sammenhæng er, at vi ikke er i stand til rent og uden anvisning at vælge den litteratur, som vi netop gerne vil have - som man bliver nødsaget til at gøre på et selvbetjeningsbibliotek. 

ons, 23/04/2014 - 19:44

Hej Lotte
Jeg er både enig og uenig med dig. Jeg er enig med dig i, at selvfølgelig skal folkebibliotekerne tage stilling i deres materialevalg. Men det mener jeg faktisk også, at de gør langt hen af vejen.

Der hvor vores veje skilles, og sikkert mange andres, er når vi når til diskussionen om, hvad det er for nogle valg som bibliotekerne træffer.

Jeg vil nemlig meget nødig tilbage til en tid, hvor bibliotekerne får et ry som et helligt sted med den fine kultur, og hvor man hører sætninger som "bibliotekerne er ikke noget for mig, da de alligevel ikke har de bøger jeg gider læse".

For mig at se skal bibliotekerne træffe et aktivt valg om at være et folkebibliotek for hele folket. Det betyder bl.a. At vi også skal have krimier som man finder i Netto og andre steder. Vejen til læseglæde går ifølge min mening gennem masser af forskellige slags litteratur. Og hvis du først er læser, er chancen for at du også kaster dig over andre og anderledes bøger også meget størrer.

Jeg mener at folkebibliotekerne skal have noget inden for alle genrer. Vi skal bare have det bedste inden for hver genre. Derfor køber vi også krimier og underholdningslitteratur på det bibliotek, jeg arbejder på. Vi køber også masser af smalle digtsamlinger, da vi ønsker at dække mange forskellige litterære behov.
Så lad os være enige om at bibliotekerne skal træffe valg.

Næste spændende diskussion er så, hvilke valg det skal være?

Med venlig hilsen
Michael Linde Larsen
Litteratursiden og Odense Centralbibliotek

ons, 23/04/2014 - 20:11

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Kære Michael,

jeg tror egentlig, vi er helt enige. Det, som jeg snublede over, var begejstringen for at slippe for at vælge - at centralisere, økonomisere, effektivisere. At regne med at hvis de gerne vil have Jussi på det ene bibliotek, så vil de også på det andet (megadårligt eksempel, for det vil de jo og hurra for det). Bibliotekarer kan, når I er gode, gætte det der, man ikke vidste, man ville have. Og det kræver hænder, tid, nærvær. Som Anita skriver: skal der spares, så lad være med at centralisere indkøbene, men drop nogle af dem, man kan få for under 100 kr. i Netto. Eller også skal det ikke stilles op over for hinanden: Bare drop det centrale indkøb - ellers bliver biblioteker til Indeks Retail som har 1! menneske, der udvælger bogpakkerne til boghandlerne...

AfLotte Garbers
tor, 24/04/2014 - 08:27

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Og Michael, det var mig, Lotte herself Garbers, der skrev dette, det er, som om literatursiden HELE tiden logger mig ud. Suk, men jeg kan tage det :)

ons, 23/04/2014 - 20:03

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg er helt enig med dig, Michael Linde Larsen. Jeg mener også, at biblioteker skal kunne rumme det hele, som de også gør i dag. Får man gode oplevelser på biblioteket, kommer man igen, og sker det gennem underholdende bøger, hvad så? Det kan være, som du skriver, at man kaster sig over andre bøger efter noget tid. Og gør man ikke, er det også ok. 

Der har før været tale om, at bestsellere bliver købt ind i et stort antal eksemplarer, fordi mange venter i køen på at læse dem. Hvis man købte lidt færre af de mest populære bøger, blev der måske råd til flere forskellige typer bøger. Lånerne må så vente en måned eller to længere på de populære titler eller købe bogen. 

Det må være en svær opgave at vælge, hvilke bøger man skal købe ind til bibliotekerne, men jeg synes, bibliotekerne klarer det helt fint. :o)

 

Log ind for at skrive kommentarer