Blog
Vi deler vores læseoplevelser på kryds og tværs
Litteratursiden har ti års jubilæum i denne uge. Hvordan har samtalen om litteratur så egentlig udviklet sig over disse ti år?
Når man for ti år siden gerne ville have inspiration til en ny bog, læste man typisk en avisanmeldelse eller spurgte måske sin lokale bibliotekar eller boghandler. Efter sidste side var vendt, anbefalede man måske bogen til nogle venner eller deltog i en læseklub på biblioteket, men oftest talte man ikke så meget om sin læseoplevelse. Læseoplevelsen befandt sig i et personligt rum, som man ikke så ofte lukkede andre ind i.
I dag spørger man - sat på spidsen - sine venner på Facebook, hvad de læser, eller lader sig inspirere af deres boghylder på sites som Goodreads osv. – eller går på Litteratursiden eller Amazon.com. Og når man har læst bogen kaster man måske selv sin læseoplevelse i cirkulation, lægger den på en boghylde på de sociale medier, fortæller om den på Facebook eller diskuterer den i Litteratursidens læseklub – måske endda i dialog med bogens forfatter. Måske skriver man selv en anmeldelse af bogen eller blogger om på Litteratursiden eller på egen eller andres blogs eller bogsites.
Den helt afgørende forskel på disse ti år er for mig at se, at der finder langt flere samtaler om bøger sted: Læseoplevelser er noget man deler med andre. Den offentlige debat om bøger og litterære emner i det hele taget foregår ikke længere blot i Politikens spalter, men er flyttet ud på forskellige litterære blogs og sites, på Facebook og naturligvis på Litteratursiden.
Mens man for ti år siden primært læste om litteratur på Litteratursiden, er sitet i dag med den 2.0 version, som vi lancerede i starten af 2009 et mødested, hvor man ikke blot møder litteraturen, men også dens læsere, anmeldere og debattører, man samtaler med andre om den i læseklubberne, og man læser via reportager om, hvordan litteraturen opleves på de mange litteraturfestivaler rundt i landet.
Jeg vil vove at påstå, at læseoplevelsen kan blive større og sætte sig bedre fast i erindringen, når man deler, og sætter en bog i sammenhæng med andre bøger i dialog med andre læsere. Samtidig vil jeg mene, at denne deling af litteratur er med til at kaste lys over bøger, som ellers ville blive hurtigere glemt, og den er således med til at forlænge litteraturens levetid.
Tæt på læserne
Ikke blot de mange samtaler om litteraturen forlænger dens levetid, men naturligvis også det redaktionelle stof, som man som medie vælger at belyse litteraturen med - på Litteratursiden f.eks. temaer, analyser og i lister. I de seneste 10 år, hvor medierne nærmest over hele linjen har skåret ned på litteraturstof, har vi på Litteratursiden løbende udviklet sitet og givet plads til flere genrer og sektioner som klassikerguides, faglitteratur, redaktionens blog samt et stadigt stigende antal anmeldelser af kvalitetslitteratur.
Helt fra starten har vi haft en særlig formidlingstone og redaktionel profil, som har adskilt os fra andre litteratursites og medier. Vi er ikke bare et litteratursite, men bibliotekernes litteratursite, der afspejler erfaringerne fra de mange engagerede bibliotekarer bag sitet, som møder lånere hver eneste dag, og derfor er meget tæt på hvad der rører sig i læseren lige nu. Formidlingen på sitet har derfor et særligt personligt touch og fokuserer på mødet med værket frem for værket i sig selv og med et særligt øre for hvor læseren er. Og det er der ikke mange medier som gør!
Debatten i disse dage om det erotiske værk Fifty Shades afslører det misforhold, der er mellem hvilke bøger, der læses af rigtig mange mennesker og derfor helt åbenlyst rammer noget central i manges (u)bevidsthed og de bøger, som anmelderne blåstempler. Her vil jeg mene at Litteratursiden altid har forsøgt at ramme en balance, således at de bøger som faktisk har rigtig mange læsere også bliver respekteret og taget alvorligt på sitet, som det de er. Aktuelt bliver Fifty Shades af Litteratursidens anmelder trods forbehold vurderet som rigtig god underholdning!
At vi på Litteratursiden er tæt på læserne betyder dog ikke at vi (bare) giver læserne hvad de forventer. Vi omtaler både det populære og det smalle, vi forsøger at overraske, og især i de seneste par år har vi skærpet den redaktionelle linje, og oftere fravalgt at anmelde mainstream bøge typisk seriebøger og bøger inden for emner som konspiration og spænding.
For mig personligt har det betydet utrolig meget at have været med i det tætte samarbejde om at udvikle Litteratursiden. Tak til alle kollegaernes engagerede arbejde og til alle jer læsere, som deler jeres læseoplevelser og gør Litteratursiden til det, den er i dag.
Vi fejrer vores ti års jubilæum den 9. november kl. 15 på Litteratursiden stand på Bogforum i Bella - og alle er velkomne!
Litteratursiden har ti års jubilæum i denne uge. Hvordan har samtalen om litteratur så egentlig udviklet sig over disse ti år?
Når man for ti år siden gerne ville have inspiration til en ny bog, læste man typisk en avisanmeldelse eller spurgte måske sin lokale bibliotekar eller boghandler. Efter sidste side var vendt, anbefalede man måske bogen til nogle venner eller deltog i en læseklub på biblioteket, men oftest talte man ikke så meget om sin læseoplevelse. Læseoplevelsen befandt sig i et personligt rum, som man ikke så ofte lukkede andre ind i.
I dag spørger man - sat på spidsen - sine venner på Facebook, hvad de læser, eller lader sig inspirere af deres boghylder på sites som Goodreads osv. – eller går på Litteratursiden eller Amazon.com. Og når man har læst bogen kaster man måske selv sin læseoplevelse i cirkulation, lægger den på en boghylde på de sociale medier, fortæller om den på Facebook eller diskuterer den i Litteratursidens læseklub – måske endda i dialog med bogens forfatter. Måske skriver man selv en anmeldelse af bogen eller blogger om på Litteratursiden eller på egen eller andres blogs eller bogsites.
Den helt afgørende forskel på disse ti år er for mig at se, at der finder langt flere samtaler om bøger sted: Læseoplevelser er noget man deler med andre. Den offentlige debat om bøger og litterære emner i det hele taget foregår ikke længere blot i Politikens spalter, men er flyttet ud på forskellige litterære blogs og sites, på Facebook og naturligvis på Litteratursiden.
Mens man for ti år siden primært læste om litteratur på Litteratursiden, er sitet i dag med den 2.0 version, som vi lancerede i starten af 2009 et mødested, hvor man ikke blot møder litteraturen, men også dens læsere, anmeldere og debattører, man samtaler med andre om den i læseklubberne, og man læser via reportager om, hvordan litteraturen opleves på de mange litteraturfestivaler rundt i landet.
Jeg vil vove at påstå, at læseoplevelsen kan blive større og sætte sig bedre fast i erindringen, når man deler, og sætter en bog i sammenhæng med andre bøger i dialog med andre læsere. Samtidig vil jeg mene, at denne deling af litteratur er med til at kaste lys over bøger, som ellers ville blive hurtigere glemt, og den er således med til at forlænge litteraturens levetid.
Tæt på læserne
Ikke blot de mange samtaler om litteraturen forlænger dens levetid, men naturligvis også det redaktionelle stof, som man som medie vælger at belyse litteraturen med - på Litteratursiden f.eks. temaer, analyser og i lister. I de seneste 10 år, hvor medierne nærmest over hele linjen har skåret ned på litteraturstof, har vi på Litteratursiden løbende udviklet sitet og givet plads til flere genrer og sektioner som klassikerguides, faglitteratur, redaktionens blog samt et stadigt stigende antal anmeldelser af kvalitetslitteratur.
Helt fra starten har vi haft en særlig formidlingstone og redaktionel profil, som har adskilt os fra andre litteratursites og medier. Vi er ikke bare et litteratursite, men bibliotekernes litteratursite, der afspejler erfaringerne fra de mange engagerede bibliotekarer bag sitet, som møder lånere hver eneste dag, og derfor er meget tæt på hvad der rører sig i læseren lige nu. Formidlingen på sitet har derfor et særligt personligt touch og fokuserer på mødet med værket frem for værket i sig selv og med et særligt øre for hvor læseren er. Og det er der ikke mange medier som gør!
Debatten i disse dage om det erotiske værk Fifty Shades afslører det misforhold, der er mellem hvilke bøger, der læses af rigtig mange mennesker og derfor helt åbenlyst rammer noget central i manges (u)bevidsthed og de bøger, som anmelderne blåstempler. Her vil jeg mene at Litteratursiden altid har forsøgt at ramme en balance, således at de bøger som faktisk har rigtig mange læsere også bliver respekteret og taget alvorligt på sitet, som det de er. Aktuelt bliver Fifty Shades af Litteratursidens anmelder trods forbehold vurderet som rigtig god underholdning!
At vi på Litteratursiden er tæt på læserne betyder dog ikke at vi (bare) giver læserne hvad de forventer. Vi omtaler både det populære og det smalle, vi forsøger at overraske, og især i de seneste par år har vi skærpet den redaktionelle linje, og oftere fravalgt at anmelde mainstream bøge typisk seriebøger og bøger inden for emner som konspiration og spænding.
For mig personligt har det betydet utrolig meget at have været med i det tætte samarbejde om at udvikle Litteratursiden. Tak til alle kollegaernes engagerede arbejde og til alle jer læsere, som deler jeres læseoplevelser og gør Litteratursiden til det, den er i dag.
Vi fejrer vores ti års jubilæum den 9. november kl. 15 på Litteratursiden stand på Bogforum i Bella - og alle er velkomne!
Kommentarer