Blog
Talentfuldt eller talentløst?
Når litteraturen ikke har været gennem forlagenes filter, men er brudt ud som digital litteratur, performance eller som selvpublicering, må bibliotekerne kvalitetsvurdere og skabe konteksten.
Bibliotekernes formidlingsopgave bliver mere og mere kompleks: På den ene side udkommer flere og flere selvudgivelser af svingende kvalitet, og på den anden side er der en tendens til, at mere og mere af vækstlaget og den smalle litteratur eksisterer uden for bogen. Alle disse værker er ikke indsluset i det traditionelle litterære kredsløb som forlag, anmeldelser, lektørudtalelser, boghandlere og biblioteker, men lever deres eget mere elle mindre skjulte liv på nettet i litterære blogs osv.
Set i lyset af den udvikling, som sker i USA, hvor forlagene stort set ikke udgiver nye digtsamlinger længere og i stedet følger de sociale medier for potentielle bestsellere, vil der også i Danmark fremover udkomme både mere originalt litteratur og mere talentløs litteratur uden om forlagene. Netop derfor bør bibliotekerne være den kompetente og inspirerende guide, som skiller det talentfulde fra det talentløse for læseren.
Mød de nye litteraturformer på Litteratursiden
Jeg mener, at det er uhyre vigtigt, at bibliotekerne har blik for og formidler de nye litterære tendenser, for der er ikke andre litteraturinstitutioner eller brede fora som gør det! På Litteratursiden har vi i flere år præsenteret både performancelitteratur og digital litteratur og har bl.a. gennem reportager fortalt, hvordan de nye litteraturformer kunne formidles i det fysiske rum. Nu går vi et skridt videre og lancerer med vores aktuelle tema, Litteraturen Finder sted, en bred præsentation af de nye litteraturformer.
I temaet viser vi for eksempel lyd- og videoklip med værker, som i flere tilfælde ikke findes som bøger, så den performance, som ses i det optagede videoklip, er værket i sig selv som ved Klimakrisen af Lars Skinnebach, eller tilføjer en ny dimension til værket som det ses ved Amalie Smith eller Jens Blendstrup. Netop her kan bibliotekernes formidling for alvor gøre en forskel: Enhver kan finde videoklip på YouTube osv., men mangler den troværdige formidling, som bibliotekerne står for: Bibliotekerne kan vælge ud og se værkerne som en del af en litteraturhistorisk udvikling, og koble formidlingen med anden litteratur og linke, når der er en sammenhæng, hvad enten det gælder form, sprog eller tema.
På Litteratursiden vil vi frem over formidle digital litteratur og performance litteratur på linje med andre genrer og både være platform for, at man kan opleve selve værkerne f.eks. i form af lyd eller videoklip og i form af formidlingen af dem. Dette sker bl.a. på baggrund af Litteratursiden har deltaget i samarbejdet om projektet Litteraturen finder sted, hvor vi har sat fokus på, hvordan bibliotekerne kan formidle de nye litteraturformer.
Litteraturen skal ryste os!
Både Litteratursiden og det fysiske bibliotek må være på forkant og prioritere formidlingen af de nye litterære former, da det er i mødet med den nye litteratur, at vi for alvor rystes og kan se litteraturen gøre en forskel - hvad enten det er i det sproglige eksperiment eller i måder at betragte os selv og vores omverden på. Ofte er det jo den litteratur, som i første omgang vækker modstand, som får os til at se verden med nye øjne!
Jeg mener derfor også, at bibliotekerne på centralt hold snart må til at vurdere de værker, der eksisterer uden for bogen gennem lektørudtalelser mm. I dag får værker som alene udkommer digitalt ikke en lektørudtalelse, mens en række trykte bøger af svingende kvalitet fra enmandsforlag får en lektørudtalelse. Det er vigtigt, at bibliotekerne fortsat sikrer, at læseren både præsenteres for det overraskende og det genkendelige. Bibliotekets fornemste opgave er at præsentere læseren for det, han ikke vidste, han savnede!
Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne får en stadig vigtigere rolle i forhold til at guide læserne i junglen af digitale udgivelser, og det kræver både en helt særlig kompetence og fornemmelse for at se talent. Læs mere i mit indlæg Bibliotekaren som forlægger.
Når litteraturen ikke har været gennem forlagenes filter, men er brudt ud som digital litteratur, performance eller som selvpublicering, må bibliotekerne kvalitetsvurdere og skabe konteksten.
Bibliotekernes formidlingsopgave bliver mere og mere kompleks: På den ene side udkommer flere og flere selvudgivelser af svingende kvalitet, og på den anden side er der en tendens til, at mere og mere af vækstlaget og den smalle litteratur eksisterer uden for bogen. Alle disse værker er ikke indsluset i det traditionelle litterære kredsløb som forlag, anmeldelser, lektørudtalelser, boghandlere og biblioteker, men lever deres eget mere elle mindre skjulte liv på nettet i litterære blogs osv.
Set i lyset af den udvikling, som sker i USA, hvor forlagene stort set ikke udgiver nye digtsamlinger længere og i stedet følger de sociale medier for potentielle bestsellere, vil der også i Danmark fremover udkomme både mere originalt litteratur og mere talentløs litteratur uden om forlagene. Netop derfor bør bibliotekerne være den kompetente og inspirerende guide, som skiller det talentfulde fra det talentløse for læseren.
Mød de nye litteraturformer på Litteratursiden
Jeg mener, at det er uhyre vigtigt, at bibliotekerne har blik for og formidler de nye litterære tendenser, for der er ikke andre litteraturinstitutioner eller brede fora som gør det! På Litteratursiden har vi i flere år præsenteret både performancelitteratur og digital litteratur og har bl.a. gennem reportager fortalt, hvordan de nye litteraturformer kunne formidles i det fysiske rum. Nu går vi et skridt videre og lancerer med vores aktuelle tema, Litteraturen Finder sted, en bred præsentation af de nye litteraturformer.
I temaet viser vi for eksempel lyd- og videoklip med værker, som i flere tilfælde ikke findes som bøger, så den performance, som ses i det optagede videoklip, er værket i sig selv som ved Klimakrisen af Lars Skinnebach, eller tilføjer en ny dimension til værket som det ses ved Amalie Smith eller Jens Blendstrup. Netop her kan bibliotekernes formidling for alvor gøre en forskel: Enhver kan finde videoklip på YouTube osv., men mangler den troværdige formidling, som bibliotekerne står for: Bibliotekerne kan vælge ud og se værkerne som en del af en litteraturhistorisk udvikling, og koble formidlingen med anden litteratur og linke, når der er en sammenhæng, hvad enten det gælder form, sprog eller tema.
På Litteratursiden vil vi frem over formidle digital litteratur og performance litteratur på linje med andre genrer og både være platform for, at man kan opleve selve værkerne f.eks. i form af lyd eller videoklip og i form af formidlingen af dem. Dette sker bl.a. på baggrund af Litteratursiden har deltaget i samarbejdet om projektet Litteraturen finder sted, hvor vi har sat fokus på, hvordan bibliotekerne kan formidle de nye litteraturformer.
Litteraturen skal ryste os!
Både Litteratursiden og det fysiske bibliotek må være på forkant og prioritere formidlingen af de nye litterære former, da det er i mødet med den nye litteratur, at vi for alvor rystes og kan se litteraturen gøre en forskel - hvad enten det er i det sproglige eksperiment eller i måder at betragte os selv og vores omverden på. Ofte er det jo den litteratur, som i første omgang vækker modstand, som får os til at se verden med nye øjne!
Jeg mener derfor også, at bibliotekerne på centralt hold snart må til at vurdere de værker, der eksisterer uden for bogen gennem lektørudtalelser mm. I dag får værker som alene udkommer digitalt ikke en lektørudtalelse, mens en række trykte bøger af svingende kvalitet fra enmandsforlag får en lektørudtalelse. Det er vigtigt, at bibliotekerne fortsat sikrer, at læseren både præsenteres for det overraskende og det genkendelige. Bibliotekets fornemste opgave er at præsentere læseren for det, han ikke vidste, han savnede!
Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne får en stadig vigtigere rolle i forhold til at guide læserne i junglen af digitale udgivelser, og det kræver både en helt særlig kompetence og fornemmelse for at se talent. Læs mere i mit indlæg Bibliotekaren som forlægger.
Kommentarer