Blog
Større sanselighed og kreativitet ind i danskundervisningen
Da jeg underviste i gymnasiet, lod jeg eleverne lytte til Søren Ulriks Thomsens oplæsning af digtet "Levende" for at give dem en dybere forståelse af digtet. På den måde kunne de mærke digtets sanselige ’her og nu’ i Thomsens rytmiske oplæsning og på egen krop mærke den tidslighed og forgængelighed, som digtet kredser om.
Man kan bruge Litteratursiden på flere måder til at styrke det sanselige ved litteraturen, ikke mindst i dag hvor litteraturen ikke er bundet til bogen. Hvad enten gymnasielever deltager i en litterær event eller oplever en oplæsning via en optagelse på f.eks. Litteratursiden, er der et potentiale til at give eleverne en mere sanselig oplevelse af litteraturen og dermed også en større forståelse af den.
Lyd- og videoklip i undervisningen
På Litteratursiden findes lyd- og videooptagelser, hvor eleverne ikke blot kan læse om litteratur, men opleve den med flere sanser. Når vi lægger en optagelse på sitet placerer vi den i en relevant litteraturhistorisk eller tematisk kontekst og uddyber klippet i en artikel. Eleverne kan finde mange videoklip på YouTube osv., men der mangler den formidling og udvælgelse, som Litteratursiden står for. Eksempelvis kan Lone Hørslevs oplæsning af Skilsmissedigte, som vi har placeret under anmeldelsen af digtsamlingen, bruges i undervisningen, hvor eleverne får mulighed for at forholde sig til den lydlige dimension, der kaster nyt lys over værket.
Vi viser også videoklip med værker, som i flere tilfælde ikke findes som bøger, så den performance, som ses i klippet, er værket i sig selv, som ved Klimakrisen af Lars Skinnebach, eller tilføjer en ny dimension til værket, som det ses ved Amalie Smith eller Jens Blendstrup. Samtidig kan man læse en anmeldelse af Amalie Smiths videoværk Hus/ Hav samt reportager fra litteraturarrangementer med forfattere som Pia Juul og Pablo Llambias. Dette indhold kan man i høj grad trække på i danskundersvisningen, evt. i et tværfagligt samarbejde med fagene musik, dramatik og billedkunst.
”Før, under og efter ”
Litteraturen har således bevæget sig fra sin tilknytning til bogen og blevet fremtrædende på de danske scener, og det kan gymnasierne også drage fordel af. Samtidig kan gymnasieelever, hvad enten de deltager i en litterær event eller oplever en optagelse fra et arrangement, formidle deres oplevelse på Litteratursiden via forskellige journalistiske genrer. Derudover kan eleverne også bruge en læseklub til at diskutere bøger med hinanden under ledelse af underviseren.
På Litteratursiden tilbyder vi et ’før, under og efter’ i forbindelse med events, og sitet er derfor et oplagt medie at bruge i en undervisning, der vil styrke den sanselige dimension af litteratur.
Før: Brug af Litteratursidens redaktionelle stof, ikke mindst værkanalyser og temaartikler.
Under: Eleverne kan opleve optagelser af litteratur via video- og lydklip på Litteratursiden.
Efter: Eleverne kan skrive reportage fra et arrangement, et blogindlæg, en anmeldelse eller dele oplevelser, analyser og fortolkninger af værker med hinanden og underviseren m.fl. på sitet.
Endelig er der et potentiale for elevernes aktive medskabelse i den kunstneriske proces, da performance i dag ofte lægger op til publikums deltagelse og skaben. Litteratursiden som medie giver under alle omstændigheder underviserne mulighed for at koble læring med en levendegørelse af litteraturen i et fællesskab af læsere. Læring, inspiration, kreativitet og deltagelse i samme bevægelse.
Der er naturligvis også en lang række andre måder at bruge Litteratursiden på i undervisningen. En klasse fik i efteråret følgende spørgsmål af deres lærer: "Hvad har digtet BARNDOM af Yahya Hassan betydet for din opfattelse af socialrealisme?" Eleverne skulle så skrive et blogindlæg om det på Litteratursiden. Læs dem her.
Har du nogen erfaringer med brug af Litteratursiden i undervisningen?
Dele af indlægget har indgået i en artikel til Dansk Noter (Dansklærerforeningen, nr. 3, 2013)
Da jeg underviste i gymnasiet, lod jeg eleverne lytte til Søren Ulriks Thomsens oplæsning af digtet "Levende" for at give dem en dybere forståelse af digtet. På den måde kunne de mærke digtets sanselige ’her og nu’ i Thomsens rytmiske oplæsning og på egen krop mærke den tidslighed og forgængelighed, som digtet kredser om.
Man kan bruge Litteratursiden på flere måder til at styrke det sanselige ved litteraturen, ikke mindst i dag hvor litteraturen ikke er bundet til bogen. Hvad enten gymnasielever deltager i en litterær event eller oplever en oplæsning via en optagelse på f.eks. Litteratursiden, er der et potentiale til at give eleverne en mere sanselig oplevelse af litteraturen og dermed også en større forståelse af den.
Lyd- og videoklip i undervisningen
På Litteratursiden findes lyd- og videooptagelser, hvor eleverne ikke blot kan læse om litteratur, men opleve den med flere sanser. Når vi lægger en optagelse på sitet placerer vi den i en relevant litteraturhistorisk eller tematisk kontekst og uddyber klippet i en artikel. Eleverne kan finde mange videoklip på YouTube osv., men der mangler den formidling og udvælgelse, som Litteratursiden står for. Eksempelvis kan Lone Hørslevs oplæsning af Skilsmissedigte, som vi har placeret under anmeldelsen af digtsamlingen, bruges i undervisningen, hvor eleverne får mulighed for at forholde sig til den lydlige dimension, der kaster nyt lys over værket.
Vi viser også videoklip med værker, som i flere tilfælde ikke findes som bøger, så den performance, som ses i klippet, er værket i sig selv, som ved Klimakrisen af Lars Skinnebach, eller tilføjer en ny dimension til værket, som det ses ved Amalie Smith eller Jens Blendstrup. Samtidig kan man læse en anmeldelse af Amalie Smiths videoværk Hus/ Hav samt reportager fra litteraturarrangementer med forfattere som Pia Juul og Pablo Llambias. Dette indhold kan man i høj grad trække på i danskundersvisningen, evt. i et tværfagligt samarbejde med fagene musik, dramatik og billedkunst.
”Før, under og efter ”
Litteraturen har således bevæget sig fra sin tilknytning til bogen og blevet fremtrædende på de danske scener, og det kan gymnasierne også drage fordel af. Samtidig kan gymnasieelever, hvad enten de deltager i en litterær event eller oplever en optagelse fra et arrangement, formidle deres oplevelse på Litteratursiden via forskellige journalistiske genrer. Derudover kan eleverne også bruge en læseklub til at diskutere bøger med hinanden under ledelse af underviseren.
På Litteratursiden tilbyder vi et ’før, under og efter’ i forbindelse med events, og sitet er derfor et oplagt medie at bruge i en undervisning, der vil styrke den sanselige dimension af litteratur.
Før: Brug af Litteratursidens redaktionelle stof, ikke mindst værkanalyser og temaartikler.
Under: Eleverne kan opleve optagelser af litteratur via video- og lydklip på Litteratursiden.
Efter: Eleverne kan skrive reportage fra et arrangement, et blogindlæg, en anmeldelse eller dele oplevelser, analyser og fortolkninger af værker med hinanden og underviseren m.fl. på sitet.
Endelig er der et potentiale for elevernes aktive medskabelse i den kunstneriske proces, da performance i dag ofte lægger op til publikums deltagelse og skaben. Litteratursiden som medie giver under alle omstændigheder underviserne mulighed for at koble læring med en levendegørelse af litteraturen i et fællesskab af læsere. Læring, inspiration, kreativitet og deltagelse i samme bevægelse.
Der er naturligvis også en lang række andre måder at bruge Litteratursiden på i undervisningen. En klasse fik i efteråret følgende spørgsmål af deres lærer: "Hvad har digtet BARNDOM af Yahya Hassan betydet for din opfattelse af socialrealisme?" Eleverne skulle så skrive et blogindlæg om det på Litteratursiden. Læs dem her.
Har du nogen erfaringer med brug af Litteratursiden i undervisningen?
Dele af indlægget har indgået i en artikel til Dansk Noter (Dansklærerforeningen, nr. 3, 2013)
Kommentarer