Blog
Sætter det digitale spor i litteraturen?
I Litteratursidens stand på Bogforum stiller vi i en paneldebat skarpt på hvilke spor, digitaliseringen sætter i litteraturen og hos læserne. Deltagerne i debatten er forlagsdirektør Jakob Moll, Zetland, adjunkt og forlagsdirektør Toke Riis Ebbesen, Replikant , og kritiker og redaktør på P1, Klaus Rothstein. Undertegnede er moderator i debatten.
Et omdrejningspunkt i debatten bliver, om vi kommer til at se flere genreeksperimenter og nye typer af fortællinger i kraft af de digitale muligheder. Mens den traditionelle bog fordrer et bestemt format, giver e-bogen og nettet nogle unikke muligheder for at eksperimentere. Jennifer Egans seneste roman Sort boks blev oprindeligt udgivet som tweets over ti aftener på The New Yorkers twitterkonto. Jennifer Egan har anvendt twitter som et kreativt benspænd i den kunstneriske proces, og dermed spiller mediet ind på selve værket. Også iPad-app’en Tavs rummer med bl.a. lydeffekter og animationer en stribe interaktive elementer, som ikke findes i den illustrerede roman med samme titel, skrevet af Camilla Hübbe.
Samtidig er der en tendens til, at mange yngre forfattere som f.eks. Asta Olivia Nordenhof og Caspar Eric først udgiver deres tekster på deres blog, og så genopstår de som ’rigtige’ digtsamlinger i bogform, og det er så her, kritikerne og den brede læserskare får øjnene op for dem. Det ser således ud til, at det digitale medfører en større mangfoldighed af udgivelser, men fører det også til en større kvalitet på bogmarkedet? Det vil jeg spørge panelet om!
Tør forfattere og forlag eksperimentere?
Merete Pryds Helle er en af de forfattere, som gennem en årrække har kastet sig ud i digitale eksperimenter, og senest har hun lanceret forlaget Touchbooks, som udgiver digital litteratur, ebøger og apps. Men det er dog kun få danske forfattere, som indtil videre har eksperimenteret med det digitale. Nogle mener, at forfatterne ikke opfordres nok til at eksperimentere af forlagene. Faktisk vælger flere forfattere at udgive på kunstneriske small press-forlag, da der er nogle muligheder for at eksperimentere, som de større forlag ikke er gearet til.
I paneldebatten vil jeg bringe til diskussion, om forlagene er rustet til at bakke forfatterne op i forhold til at eksperimentere med litteraturen uden for den traditionelle bog. Derudover vil jeg spørge panelet om de forlag , der spirer frem med nye koncepter og forretningsmodeller, har betydning for den litteratur vi møder. Meget tyder nemlig på, at de nye bevægelser i forlagsbranchen – ud over at have konsekvenser for forretningsmodeller - også sætter spor i den litteratur, der skrives, hvadenten det gælder den perspektivrige journalistiske fortælling på forlaget Zetland eller den eksperimenterende skønlitteratur på det fondsstøttede forlag Gladiator, hvor redaktøren er meget tæt på forfatternes kunstneriske proces.
Betydning for læseoplevelsen?
Da Egans Sort boks blev udgivet som tweets skrev flere anmeldere, at den burde udkomme som ”rigtig ”bog, og de tog ikke højde for mediet i anmeldelsen. Hvorvidt anmelderne er gode nok til at bringe mediet i spil i anmeldelserne, vil også blive bragt op i debatten.
Et er hvad anmelderne lægger vægt på, noget andet er hvad læserne oplever. I debatten vil jeg også sætte fokus på, hvad de digitale eksperimenter og nye formater betyder for selve vores læseoplevelse. Forskere på Stavanger Universitet har lavet en undersøgelse, der viser, at læsere af e-bøger husker en bogs handling markant dårligere i forhold til, hvis de læser i en traditionel bog. Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have, som forsker i lydbøger, mener at lydbogen giver et potentiale for en særlig lytteoplevelse, som virker ind på det, man ”læser” og dermed kan give en mere sanselig oplevelse end at læse en trykt bog. Derudover er erfaringen fra bl.a. flere Danmark Læser-projekter, at de nye digitale formater som for eksempel apps og sms-noveller kan styrke læselysten og få nogle folk til at læse, som ellers ikke læser skønlitteratur.
Kom og hør debatten, som foregår fredag d. 7. november kl. 15.15 på Litteratursidens stand C3- 011. på Bogforum i Bella.
Se hele programmet for Litteratursidens stand på Bogforum
I Litteratursidens stand på Bogforum stiller vi i en paneldebat skarpt på hvilke spor, digitaliseringen sætter i litteraturen og hos læserne. Deltagerne i debatten er forlagsdirektør Jakob Moll, Zetland, adjunkt og forlagsdirektør Toke Riis Ebbesen, Replikant , og kritiker og redaktør på P1, Klaus Rothstein. Undertegnede er moderator i debatten.
Et omdrejningspunkt i debatten bliver, om vi kommer til at se flere genreeksperimenter og nye typer af fortællinger i kraft af de digitale muligheder. Mens den traditionelle bog fordrer et bestemt format, giver e-bogen og nettet nogle unikke muligheder for at eksperimentere. Jennifer Egans seneste roman Sort boks blev oprindeligt udgivet som tweets over ti aftener på The New Yorkers twitterkonto. Jennifer Egan har anvendt twitter som et kreativt benspænd i den kunstneriske proces, og dermed spiller mediet ind på selve værket. Også iPad-app’en Tavs rummer med bl.a. lydeffekter og animationer en stribe interaktive elementer, som ikke findes i den illustrerede roman med samme titel, skrevet af Camilla Hübbe.
Samtidig er der en tendens til, at mange yngre forfattere som f.eks. Asta Olivia Nordenhof og Caspar Eric først udgiver deres tekster på deres blog, og så genopstår de som ’rigtige’ digtsamlinger i bogform, og det er så her, kritikerne og den brede læserskare får øjnene op for dem. Det ser således ud til, at det digitale medfører en større mangfoldighed af udgivelser, men fører det også til en større kvalitet på bogmarkedet? Det vil jeg spørge panelet om!
Tør forfattere og forlag eksperimentere?
Merete Pryds Helle er en af de forfattere, som gennem en årrække har kastet sig ud i digitale eksperimenter, og senest har hun lanceret forlaget Touchbooks, som udgiver digital litteratur, ebøger og apps. Men det er dog kun få danske forfattere, som indtil videre har eksperimenteret med det digitale. Nogle mener, at forfatterne ikke opfordres nok til at eksperimentere af forlagene. Faktisk vælger flere forfattere at udgive på kunstneriske small press-forlag, da der er nogle muligheder for at eksperimentere, som de større forlag ikke er gearet til.
I paneldebatten vil jeg bringe til diskussion, om forlagene er rustet til at bakke forfatterne op i forhold til at eksperimentere med litteraturen uden for den traditionelle bog. Derudover vil jeg spørge panelet om de forlag , der spirer frem med nye koncepter og forretningsmodeller, har betydning for den litteratur vi møder. Meget tyder nemlig på, at de nye bevægelser i forlagsbranchen – ud over at have konsekvenser for forretningsmodeller - også sætter spor i den litteratur, der skrives, hvadenten det gælder den perspektivrige journalistiske fortælling på forlaget Zetland eller den eksperimenterende skønlitteratur på det fondsstøttede forlag Gladiator, hvor redaktøren er meget tæt på forfatternes kunstneriske proces.
Betydning for læseoplevelsen?
Da Egans Sort boks blev udgivet som tweets skrev flere anmeldere, at den burde udkomme som ”rigtig ”bog, og de tog ikke højde for mediet i anmeldelsen. Hvorvidt anmelderne er gode nok til at bringe mediet i spil i anmeldelserne, vil også blive bragt op i debatten.
Et er hvad anmelderne lægger vægt på, noget andet er hvad læserne oplever. I debatten vil jeg også sætte fokus på, hvad de digitale eksperimenter og nye formater betyder for selve vores læseoplevelse. Forskere på Stavanger Universitet har lavet en undersøgelse, der viser, at læsere af e-bøger husker en bogs handling markant dårligere i forhold til, hvis de læser i en traditionel bog. Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have, som forsker i lydbøger, mener at lydbogen giver et potentiale for en særlig lytteoplevelse, som virker ind på det, man ”læser” og dermed kan give en mere sanselig oplevelse end at læse en trykt bog. Derudover er erfaringen fra bl.a. flere Danmark Læser-projekter, at de nye digitale formater som for eksempel apps og sms-noveller kan styrke læselysten og få nogle folk til at læse, som ellers ikke læser skønlitteratur.
Kom og hør debatten, som foregår fredag d. 7. november kl. 15.15 på Litteratursidens stand C3- 011. på Bogforum i Bella.
Se hele programmet for Litteratursidens stand på Bogforum
Kommentarer