Blog
Når hjemløse møder litteraturen
Hvor var det en stærk oplevelse at se 'Læsegruppen Sundholm' på tv forleden. Især når de hjemløse ser nogle nogle mønstre i deres eget liv gennem mødet med Espedals bog ”Gå”. For eksempel nævner Anita fra læsegruppen, at hun genkender det i bogen med at være draget mod kaos, konstant at skabe kaos i sit liv, og det er grunden til, at hun har været dybt alkoholiseret og forladt sin familie. ”Nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke længere har de ting i mit liv. Jeg står på egne ben og må arbejde mig op fra bunden,” siger hun i programmet. Tomas Espedals bog ”Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" handler nemlig om at gå i hundene med fuldt overlæg - og først ved at gå, kan tankerne flyde frit, og man kan kommere videre i livet.
I et interview i P1 Skønlitteratur i lørdags udtalte den norske forfatterTomas Espedal, at han aldrig var blevet rigtig berørt ved at læse anmeldelser af sine bøger, men at han havde grædt, da han havde hørt læsegruppen fortælle om, hvordan de kunne genkende sig selv i hans bog.
Er det et litteraturprogram – ville nogen måske spørge? Vi er langt fra anmelderens kølige og kritiske blik og fra den selviscenesættelse, vi ser hos deltagerne i et program som Smagsdommerne. Deltagerne i læsegruppen virker ligeglade med deres performance, og derfor fremstår deres udtalelser om bogen meget troværdige og autentiske - som ægte læseoplevelser med andre ord. Nogen ville måske indvende, at der var for lidt fokus på selve bogen i forhold til deltagernes liv, men jeg synes netop at det interessante er der, hvor de hjemløse spejler sig i bogen og reflekterer over indholdet i relation til deres eget liv. Både gennem deres sprog og mimik viser de, at bogen har sat spor. Det er hamrende godt tv og genialt set af værterne Mikael Bertelsen og Mads Brügger, som står bag konceptet. For mig giver lige præcis dette møde med litteraturen både bogen og portrættet af de hjemløse et løft, hver for sig ville det sikkert have været langt mindre interessant tv.
Når fokus flyttes fra at anmeldere og forfattere omtaler bøger til at almindelige mennesker diskuterer litteraturen, forskydes afsættet fra selve værket til læseoplevelsen. Det samme koncept har vi i litteraturens læseklubber – hvor vi i øvrigt har en læseklub, som læser de samme bøger, som er til debat i læsegruppen Sundholm.
http://www.litteratursiden.dk/debat/gaa-eller-kunsten-at-leve-et-vildt-og-poetisk-liv
Først og fremmest er det menneskets møde med litteraturen, som er i spil i det nye tv-program - og det er for mig at se der, hvor litteraturen giver mest mening. Der, hvor den sætter spor og gør en forskel i menneskers liv.
Se programmet her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/sundholm/
Hvor var det en stærk oplevelse at se 'Læsegruppen Sundholm' på tv forleden. Især når de hjemløse ser nogle nogle mønstre i deres eget liv gennem mødet med Espedals bog ”Gå”. For eksempel nævner Anita fra læsegruppen, at hun genkender det i bogen med at være draget mod kaos, konstant at skabe kaos i sit liv, og det er grunden til, at hun har været dybt alkoholiseret og forladt sin familie. ”Nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke længere har de ting i mit liv. Jeg står på egne ben og må arbejde mig op fra bunden,” siger hun i programmet. Tomas Espedals bog ”Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" handler nemlig om at gå i hundene med fuldt overlæg - og først ved at gå, kan tankerne flyde frit, og man kan kommere videre i livet.
I et interview i P1 Skønlitteratur i lørdags udtalte den norske forfatterTomas Espedal, at han aldrig var blevet rigtig berørt ved at læse anmeldelser af sine bøger, men at han havde grædt, da han havde hørt læsegruppen fortælle om, hvordan de kunne genkende sig selv i hans bog.
Er det et litteraturprogram – ville nogen måske spørge? Vi er langt fra anmelderens kølige og kritiske blik og fra den selviscenesættelse, vi ser hos deltagerne i et program som Smagsdommerne. Deltagerne i læsegruppen virker ligeglade med deres performance, og derfor fremstår deres udtalelser om bogen meget troværdige og autentiske - som ægte læseoplevelser med andre ord. Nogen ville måske indvende, at der var for lidt fokus på selve bogen i forhold til deltagernes liv, men jeg synes netop at det interessante er der, hvor de hjemløse spejler sig i bogen og reflekterer over indholdet i relation til deres eget liv. Både gennem deres sprog og mimik viser de, at bogen har sat spor. Det er hamrende godt tv og genialt set af værterne Mikael Bertelsen og Mads Brügger, som står bag konceptet. For mig giver lige præcis dette møde med litteraturen både bogen og portrættet af de hjemløse et løft, hver for sig ville det sikkert have været langt mindre interessant tv.
Når fokus flyttes fra at anmeldere og forfattere omtaler bøger til at almindelige mennesker diskuterer litteraturen, forskydes afsættet fra selve værket til læseoplevelsen. Det samme koncept har vi i litteraturens læseklubber – hvor vi i øvrigt har en læseklub, som læser de samme bøger, som er til debat i læsegruppen Sundholm.
http://www.litteratursiden.dk/debat/gaa-eller-kunsten-at-leve-et-vildt-og-poetisk-liv
Først og fremmest er det menneskets møde med litteraturen, som er i spil i det nye tv-program - og det er for mig at se der, hvor litteraturen giver mest mening. Der, hvor den sætter spor og gør en forskel i menneskers liv.
Se programmet her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/sundholm/
Kommentarer