Blog
Mine bedste læseoplevelser i 2011
Inden de nye bøger begynder at strømme ind vil jeg sige et par ord om årets bedste danske læseoplevelser.
To digtsamlinger bliver i hvert fald stående - begge samlinger kredser om identitet på forskellige måder:
Eva + Adolf af Eva Tind Kristensen
I sin seneste digtsamling sætter Tind Kristensen fokus på identiteten ligesom i debuten Do, som handlede om at være adoptivbarn. I Eva + Adolf viser hun via digte, tegninger og fotos, spejlinger i en anden. Adolf og Eva kan både være Hitler og Eva Braun, og Adam og Eva fra biblen. Eller måske forfatteren selv? Eva Tind Kristensen leger med de konstant skiftende identiteter, og denne subtile leg træder endnu tydeligere frem når hun læser op - hun er en fremragende performer, som jeg kun kan anbefale på det varmeste! Oplev en smagsprøve.
Rystet spejl af Søren Ulrik Thomsen
Digtene er fyldt af et stort sanseligt nærvær og meget præcise og originale poetiske billeder på erindringens betydning for nuet og dermed for identiteten. I den uophørlige melankolske tone som hele tiden kredser om hvordan vi mærkes af tidens gang og bevidstheden om døden, oplever jeg mange tråde til Thomsens 20 år yngre digtsamling Hjemfalden fra 1991, som gennem flere ungdomsår lå på mit natbord.
Dette burde skrives i nutid af Helle Helle
I denne roman er der også noget på færde med tiden og identiteten, med et dengang og et nu, om hvem man var, og hvem man er. Mere end i sine tidligere bøger udfolder Helle Helle sit talent for at kredse om tilstanden lige før sammenbruddet i en fængslende og stærkt underspillet prosa. Både dramaet og humoren har fået en tand ekstra denne gang: Skilsmisser og sammenbrud kobles med salami og tunmousse. Jeg synes Helle Helles særlige stemme i dansk litteratur høres tydeligere end nogensinde med hendes seneste roman.
Siden blev det for pænt af Trisse Gejl
Både sprogligt og hvad historien angår, mener jeg, det er Trisse Gejls bedste bog til dato. Ikke mindst står beskrivelsen af hovedpersonen Trine meget stærkt, hun er rå, lyslevende og meget troværdig. Beskrivelse af selvdestruktionen og nedturen er skrevet med stor humor og ironi, og samtidig leger Gejl her på en overbevisende måde med sin egen forfatterrolle. Jeg har i det sidste halve år lånt bogen ud til flere gode venner, og de har alle været lige så begejstrede for bogen som jeg!
Se på mig af Kirsten Hammann
Bogen er både sjov, fængslende og tankevækkende og går lige i kødet på sin læser. De kritikere som har kaldt den chick litt har vist ikke læst hele bogen - generelt synes jeg den bliver bedre og bedre jo længere den skrider frem. Romanen er gennemsyret af Hammanns særlige tone - bl.a. har hun en ret original måde at skrive om sex på og så spider hun det moderne menneskets mindre flatterende sider.
Et eventyr af Jonas Bengtson
En barsk historie om en far og hans søn på en eventyrlig rejse fortalt af den seks-årige dreng. Romanen giver stemme til det forsømte barn, som vi normalt blot hører om, og som er med til at give et mere nuanceret billede af forsømte børn. Måske er den omflakkende og psykisk ustabile far i virkeligheden mere nærværende overfor sit barn end den travle karrierefar? Historien er blændende enkelt fortalt og måler sig for mig at se fuldt ud med forfatterens mesterværk Submarino.
Romanen diskuteres i denne måned i DR Romanklubben på Litteratursiden
2011 blev året hvor Litteratursiden for alvor bevægede sig ind i det faglitterære område. Derfor vil jeg naturligvis også - ud over de seks fremragende titler som indgår i Litteratursidens og DR’s samarbejde om debatterende faglitteratur - fremhæve min personlige favorit i fagbogsgenren:
Hvor litteraturen finder sted – Bind 3 moderne tider 1900-2010 af Anne-Marie Mai
Sidste bind i Mais imponerende og overordentlig flot formidlede litteraturhistorietrilogi. Vi føres med til de steder, hvor litteraturen læses og skrives, og kommer vi ind i de store bladhuse og til de europæiske storbyer. Desuden tager Mai fat på internettets mange nye muligheder i form af virtuelle læseklubber og digital litteratur, og dette fokus er vi rigtig glade for her på Litteratursiden:-)
Nu glæder jeg mig til årets nye bøger, romaner, digte, fagbøger, danske og udenlandske bøger. Murakamis 1Q84 er årets første roman for mig, Jeg har glædet mig til at læse dette værk siden jeg hørte Murakami fortælle om den til Verdenslitteratur på Møn for 1½ år siden, og indtil videre er jeg ikke skuffet. Murakami bliver bare bedre og bedre, jo mere mystiske hans værker bliver!
Inden de nye bøger begynder at strømme ind vil jeg sige et par ord om årets bedste danske læseoplevelser.
To digtsamlinger bliver i hvert fald stående - begge samlinger kredser om identitet på forskellige måder:
Eva + Adolf af Eva Tind Kristensen
I sin seneste digtsamling sætter Tind Kristensen fokus på identiteten ligesom i debuten Do, som handlede om at være adoptivbarn. I Eva + Adolf viser hun via digte, tegninger og fotos, spejlinger i en anden. Adolf og Eva kan både være Hitler og Eva Braun, og Adam og Eva fra biblen. Eller måske forfatteren selv? Eva Tind Kristensen leger med de konstant skiftende identiteter, og denne subtile leg træder endnu tydeligere frem når hun læser op - hun er en fremragende performer, som jeg kun kan anbefale på det varmeste! Oplev en smagsprøve.
Rystet spejl af Søren Ulrik Thomsen
Digtene er fyldt af et stort sanseligt nærvær og meget præcise og originale poetiske billeder på erindringens betydning for nuet og dermed for identiteten. I den uophørlige melankolske tone som hele tiden kredser om hvordan vi mærkes af tidens gang og bevidstheden om døden, oplever jeg mange tråde til Thomsens 20 år yngre digtsamling Hjemfalden fra 1991, som gennem flere ungdomsår lå på mit natbord.
Dette burde skrives i nutid af Helle Helle
I denne roman er der også noget på færde med tiden og identiteten, med et dengang og et nu, om hvem man var, og hvem man er. Mere end i sine tidligere bøger udfolder Helle Helle sit talent for at kredse om tilstanden lige før sammenbruddet i en fængslende og stærkt underspillet prosa. Både dramaet og humoren har fået en tand ekstra denne gang: Skilsmisser og sammenbrud kobles med salami og tunmousse. Jeg synes Helle Helles særlige stemme i dansk litteratur høres tydeligere end nogensinde med hendes seneste roman.
Siden blev det for pænt af Trisse Gejl
Både sprogligt og hvad historien angår, mener jeg, det er Trisse Gejls bedste bog til dato. Ikke mindst står beskrivelsen af hovedpersonen Trine meget stærkt, hun er rå, lyslevende og meget troværdig. Beskrivelse af selvdestruktionen og nedturen er skrevet med stor humor og ironi, og samtidig leger Gejl her på en overbevisende måde med sin egen forfatterrolle. Jeg har i det sidste halve år lånt bogen ud til flere gode venner, og de har alle været lige så begejstrede for bogen som jeg!
Se på mig af Kirsten Hammann
Bogen er både sjov, fængslende og tankevækkende og går lige i kødet på sin læser. De kritikere som har kaldt den chick litt har vist ikke læst hele bogen - generelt synes jeg den bliver bedre og bedre jo længere den skrider frem. Romanen er gennemsyret af Hammanns særlige tone - bl.a. har hun en ret original måde at skrive om sex på og så spider hun det moderne menneskets mindre flatterende sider.
Et eventyr af Jonas Bengtson
En barsk historie om en far og hans søn på en eventyrlig rejse fortalt af den seks-årige dreng. Romanen giver stemme til det forsømte barn, som vi normalt blot hører om, og som er med til at give et mere nuanceret billede af forsømte børn. Måske er den omflakkende og psykisk ustabile far i virkeligheden mere nærværende overfor sit barn end den travle karrierefar? Historien er blændende enkelt fortalt og måler sig for mig at se fuldt ud med forfatterens mesterværk Submarino.
Romanen diskuteres i denne måned i DR Romanklubben på Litteratursiden
2011 blev året hvor Litteratursiden for alvor bevægede sig ind i det faglitterære område. Derfor vil jeg naturligvis også - ud over de seks fremragende titler som indgår i Litteratursidens og DR’s samarbejde om debatterende faglitteratur - fremhæve min personlige favorit i fagbogsgenren:
Hvor litteraturen finder sted – Bind 3 moderne tider 1900-2010 af Anne-Marie Mai
Sidste bind i Mais imponerende og overordentlig flot formidlede litteraturhistorietrilogi. Vi føres med til de steder, hvor litteraturen læses og skrives, og kommer vi ind i de store bladhuse og til de europæiske storbyer. Desuden tager Mai fat på internettets mange nye muligheder i form af virtuelle læseklubber og digital litteratur, og dette fokus er vi rigtig glade for her på Litteratursiden:-)
Nu glæder jeg mig til årets nye bøger, romaner, digte, fagbøger, danske og udenlandske bøger. Murakamis 1Q84 er årets første roman for mig, Jeg har glædet mig til at læse dette værk siden jeg hørte Murakami fortælle om den til Verdenslitteratur på Møn for 1½ år siden, og indtil videre er jeg ikke skuffet. Murakami bliver bare bedre og bedre, jo mere mystiske hans værker bliver!
Kommentarer