Blog
Mål bibliotekerne på formidling og ikke på udlånstal!
Den gode formidling reducerer antallet af udlån ved at pege på de bedste bøger inden for et emne. Derfor er det paradoksalt, at bibliotekerne måles mere på antal udlån end på deres formidling.
Hvis en gymnasieelev vil låne bøger til en opgave om Første Verdenskrig og blot går hen til bibliotekets hylder med bøger inden for dette emne, vil han sandsynligvis låne stakkevis af bøger, fordi det er vanskeligt at gennemskue, hvilke der er mest centrale for vinklen i opgaven. Hvis gymnasieeleven derimod får hjælp af en bibliotekar til at vælge de fem mest relevante bøger, vil det føre til færre udlån for biblioteket, men større relevans for eleven. Og bibliotekaren har brugt en af sine kernekompetencer: At hjælpe folk med at selektere og finde de bedste værker inden for et emne.
På Litteratursiden oplever vi større og større efterspørgsel på emnelister og lister med ”noget der ligner” et bestemt forfatterskab. Populære lister er for eksempel Young Adult-listen og Noget der ligner Jojo Moyes. Alt tyder på, at det er blevet sværere for folk at navigere og frasortere i den komplekse informationsstrøm på nettet, hvor enhver kan publicere. Derfor er langt de fleste glade for hjælp til at skelne mellem skidt og kanel.
Korte lister som for eksempel De 5 bedste børnelitterære apps i 2014 bliver mere og mere populære. Folk foretrækker en liste med 5-7 titler frem for 20 titler. Det viser, at formidlingen, hvor bibliotekaren hjælper med at vælge til og fra, er en kerneopgave for biblioteket og fortsat skal være det.
Når vi med korte lister inspirerer brugeren til kun at låne to bøger frem for ti, er det godt for brugeren, men ikke for biblioteket, som gør sig selv en bjørnetjeneste ved at sætte brugeren i centrum. For den gode formidling modarbejder biblioteket på udlånstallene!
Derudover går mange mennesker på biblioteket for andet end at låne bøger og andre materialer. Så lad os finde ud af, hvordan bibliotekernes kvalitet kan måles på alt det andet, de kan. Udlånstallene giver ikke et reelt billede af, hvor godt biblioteket formidler og udfører andre vigtige opgaver inden for oplevelser, demokrati og folkeoplysning mm. Mål, der rækker langt ud over antallet af udlån. Derfor er udlånstal et ensidigt måleinstrument for bibliotekernes kvalitet.

Kommentarer