Blog
Læser du det samme som din nabo?
Når vi læser de samme bøger som alle andre er det godt for samtalen om bøger, men samtidig kan det fastholde os i den samme type læseoplevelse.
Når din nabo fortæller, hvilke bøger han eller hun har læst i sommerferien, er der stor sandsynlighed for, at I har læst de samme bøger. For vi læser i højere og højere grad de samme bøger, nemlig de bøger der eksponeres i medierne, i boghandlerne og i supermarkederne.
Det gode ved den fælles reference er, at den nok fører til flere gode samtaler om litteratur. Tænk bare da vi alle kunne tale med om Yahya Hassans bombe af en digtsamling – også de der ikke plejede at læse digte. På den måde får litteraturen næsten en rolle som fjernsynet i min barndom, hvor alle, hvis de havde set tv, havde set det samme program og kunne tale med om det dagen efter i skolen eller på arbejdspladsen.
Men der er også en bagside ved, at vi ofte læser de samme bøger. Den bagside hedder bestsellerismen, og den hæmmer det brede udvalg af forskelligartet litteratur. Vi går nemt glip af stærke læseoplevelser ved, at vi får øje på nogle bestemte bøger og overser andre.
Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at de sociale medier har forstærket tendensen de senere år. De samme bøger ser man igen og igen cirkulere og anbefalet på Facebook, og når så folk skal putte bøger i tasken til ferien, vælger de typisk dem, som de har set mest omtalt. Selv forlagene vælger ofte nogle bestemte titler ud og giver fuld skrue i markedsføringen.
Ulempen ved, at vi læser de samme bøger, er, at rigtig mange gode bøger lever i skyggen af bestsellerne. Samtidig er der en risiko for at vi fastholdes i den samme type læseoplevelser, især hvis vi bruger ”Andre har også købt”-listerne på for eksempel Amazon, som automatisk peger på bestsellerne og på den måde er det sværere at bevæge sig over i nye og fremmede universer. Det er selvfølgelig ikke forbudt at holde meget af en bestemt forfatter, genre eller type af underholdning, men udsynet bliver nemt mindre og overraskelserne færre end hvis vi læser en vifte af forskellige bøger.
Bibliotekerne gør via deres formidling meget for at inspirere folk til at læse nogle af de mange bøger, som ikke kommer på bestsellerlisterne. Og på Litteratursiden sætter vi en ære i at fortælle om nogle af de mange bøger, man ikke ser alle vegne, ikke mindst gennem vores Noget der Ligner – lister, hvor en bibliotekar har valgt hver enkelt titel ud. I stedet for at læse en bestemt bog, læser du en, der ligner. I modsætning til de automatiske lister på Amazon peger vores "Noget der ligner” ofte væk fra bestsellerne. Bag listerne på Amazon står en maskine, mens der bag listerne på Litteratursiden står et menneske. En bibliotekar.
Spørgsmålet er vel også, om vi vil møde det vi kender eller vi vil overrumples af læsningen?
Foto: Mathias Olander
Når vi læser de samme bøger som alle andre er det godt for samtalen om bøger, men samtidig kan det fastholde os i den samme type læseoplevelse.
Når din nabo fortæller, hvilke bøger han eller hun har læst i sommerferien, er der stor sandsynlighed for, at I har læst de samme bøger. For vi læser i højere og højere grad de samme bøger, nemlig de bøger der eksponeres i medierne, i boghandlerne og i supermarkederne.
Det gode ved den fælles reference er, at den nok fører til flere gode samtaler om litteratur. Tænk bare da vi alle kunne tale med om Yahya Hassans bombe af en digtsamling – også de der ikke plejede at læse digte. På den måde får litteraturen næsten en rolle som fjernsynet i min barndom, hvor alle, hvis de havde set tv, havde set det samme program og kunne tale med om det dagen efter i skolen eller på arbejdspladsen.
Men der er også en bagside ved, at vi ofte læser de samme bøger. Den bagside hedder bestsellerismen, og den hæmmer det brede udvalg af forskelligartet litteratur. Vi går nemt glip af stærke læseoplevelser ved, at vi får øje på nogle bestemte bøger og overser andre.
Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at de sociale medier har forstærket tendensen de senere år. De samme bøger ser man igen og igen cirkulere og anbefalet på Facebook, og når så folk skal putte bøger i tasken til ferien, vælger de typisk dem, som de har set mest omtalt. Selv forlagene vælger ofte nogle bestemte titler ud og giver fuld skrue i markedsføringen.
Ulempen ved, at vi læser de samme bøger, er, at rigtig mange gode bøger lever i skyggen af bestsellerne. Samtidig er der en risiko for at vi fastholdes i den samme type læseoplevelser, især hvis vi bruger ”Andre har også købt”-listerne på for eksempel Amazon, som automatisk peger på bestsellerne og på den måde er det sværere at bevæge sig over i nye og fremmede universer. Det er selvfølgelig ikke forbudt at holde meget af en bestemt forfatter, genre eller type af underholdning, men udsynet bliver nemt mindre og overraskelserne færre end hvis vi læser en vifte af forskellige bøger.
Bibliotekerne gør via deres formidling meget for at inspirere folk til at læse nogle af de mange bøger, som ikke kommer på bestsellerlisterne. Og på Litteratursiden sætter vi en ære i at fortælle om nogle af de mange bøger, man ikke ser alle vegne, ikke mindst gennem vores Noget der Ligner – lister, hvor en bibliotekar har valgt hver enkelt titel ud. I stedet for at læse en bestemt bog, læser du en, der ligner. I modsætning til de automatiske lister på Amazon peger vores "Noget der ligner” ofte væk fra bestsellerne. Bag listerne på Amazon står en maskine, mens der bag listerne på Litteratursiden står et menneske. En bibliotekar.
Spørgsmålet er vel også, om vi vil møde det vi kender eller vi vil overrumples af læsningen?
Foto: Mathias Olander
Kommentarer