Blog
Flyt fokus fra bestsellerne!
Boghandlerne skyder sig selv i foden med deres massive markedsføring af bestsellere, som kommer til at overskygge de andre bøger på hylderne.
Der er ingen tvivl om at bogbranchen er trængt i øjeblikket og de seneste ugers debat vidner om at der er behov for en vis prisregulering af bogmarkedet igen. Når det så er sagt, mener jeg at boghandlerne – selv under de nuværende betingelser – også selv kan gøre noget for at vende skuden, nemlig ved at udvise større mod i formidlingen og bruge mere plads i udstillingsvinduerne og på hylderne til andre bøger end bestsellerne.
Boghandlen som specialbutik
Det er jo blandt andet i boghandlen, at læserne har muligheden for at få øje på bøger, som de ikke kender i forvejen. Eller sådan burde det være. Men når man træder ind i selv nogle af landets ellers mest velassorterede boglader er det de store reklamer for Marco-effekten og andre bestsellere der falder en i øjnene. Jeg ved godt, at boghandlerne konkurrerer om at sælge flest muligt bestsellere, men spørgsmålet er om ikke bestsellerne sælger sig selv uden reklamer?
Jeg tror, at hvis boghandlen skal overleve i de kommende år skal den - understøttet af en regulering af markedet - se sig selv som en specialbutik. Den skal flytte fokus fra bestsellerne og fra det der i første omgang giver mest i kassen til en mere langsigtet strategi overfor kunderne: Kunden skal overraskes, fristes og præsenteres for en vifte af forskellige titler.
Man skal som kunde kunne mærke, at man kommer ind i en boghandel på atmosfæren, på at personalet udstråler kærlighed til – og ikke mindst stor viden om – litteratur. Og man skal fra første øjeblik kunne gøre det, man netop ikke kan hos bogladernes konkurrenter, netboghandlen og supermarkedet: Mærke på og slå op i vidt forskellige bøger, støde på titler og forfatternavne man ikke kender og få inspirerende input fra personalet om nye tendenser og om noget der ligner ens yndlingsforfatter. Og boghandlerne skal udstråle begejstring og en bred litterær viden både om aktuelle bøger og om klassikere og om dansk såvel som international litteratur. Derudover må der ikke gå 14 dage, fra man bestiller en bog, til man får den i hånden. Så kan man lige så godt selv bestille den på nettet.
Måske skal boghandlerne også være mere offensive i mødet med kunderne i butikken. Idealet ville være som det ses på en boghandlergade i London, hvor hver boghandel har sin niche, men det er Danmark nok desværre ikke stor nok til!
Formidling fylder for lidt i bogdebatten
Boghandlerne er naturligvis trængte af supermarkederne og af digitaliseringen, og det er baggrunden for at flere har nævnt muligheden for en karensperiode på tre-fire måneder med faste bogpriser på nye udgivelser. Så jeg har fuld forståelse for at boghandlere og forlag efterlyser en indgriben fra kulturministeren, ikke mindst set i lyset af at 16-18 boglader er lukket i 2012 og flere sandsynligvis er på vej!
Samtidig synes jeg at betydningen af formidling og markedsføring overses i den igangværende debat om bogbranchens tilstand og vilkår. Jeg tror nemlig ikke, at en større regulering af bogmarkedet alene kan vende udviklingen, men der skal tænkes innovativt og i nye initiativer på formidlingsområdet for at vække folks interesse for et større antal af de mange kvalitetsbøger, som udkommer i dag. Det er da et samfundsmæssigt problem, at de fleste mennesker kun læser de samme 25-30 bøger, som er de bøger som eksponeres i avisernes stadig slankere bogtillæg.
Det er først og fremmest vigtigt for læserne, at de også i fremtiden præsenteres for et fortsat bredt og varieret udbud af såvel danske som udenlandske titler inden for forskellige genrer. Noget tyder på, at udenlandske netboghandlere inden for få år vil overtage store dele af det danske bogmarked, og dermed kan styre hvad de danske bogkøbere har mulighed for at købe. For at forhindre en sådan udvikling må der både tænkes i økonomisk regulering af markedet og i nye formidlingsinitiativer, som sikrer at et langt større antal bøger bliver mere synlige på markedet, ikke blot de såkaldt smalle bøger, men også gode kvalitetsbøger, som ikke har opnået bestsellerstatus. Det er vigtigt at disse bøger fortsat eksponeres og købes samt lånes på bibliotekerne for at der også frem over kan udgives et bredt spektrum af såvel bredde som smalle bøger. Og min pointe er at nye og originale formidlingsinitiativer også kan være med til at give både forfatterne, forlag og boghandlere en bedre økonomi.
Lad os tage en dialog om formidlingens rolle og hvad man kan gøre formidlingsmæssigt for fortsat at sikre udgivelsen af kvalitetslitteratur i Danmark. Jeg tror det er afgørende at de forskellige led i den litterære fødekæde arbejder sammen, og på Litteratursiden vi meget åbne overfor nye ideer fra forfattere og bogbranchen til et tættere samarbejde om formidling af bøger. F.eks. om flere arrangementer på bibliotekerne med forfattere!
Boghandlerne skyder sig selv i foden med deres massive markedsføring af bestsellere, som kommer til at overskygge de andre bøger på hylderne.
Der er ingen tvivl om at bogbranchen er trængt i øjeblikket og de seneste ugers debat vidner om at der er behov for en vis prisregulering af bogmarkedet igen. Når det så er sagt, mener jeg at boghandlerne – selv under de nuværende betingelser – også selv kan gøre noget for at vende skuden, nemlig ved at udvise større mod i formidlingen og bruge mere plads i udstillingsvinduerne og på hylderne til andre bøger end bestsellerne.
Boghandlen som specialbutik
Det er jo blandt andet i boghandlen, at læserne har muligheden for at få øje på bøger, som de ikke kender i forvejen. Eller sådan burde det være. Men når man træder ind i selv nogle af landets ellers mest velassorterede boglader er det de store reklamer for Marco-effekten og andre bestsellere der falder en i øjnene. Jeg ved godt, at boghandlerne konkurrerer om at sælge flest muligt bestsellere, men spørgsmålet er om ikke bestsellerne sælger sig selv uden reklamer?
Jeg tror, at hvis boghandlen skal overleve i de kommende år skal den - understøttet af en regulering af markedet - se sig selv som en specialbutik. Den skal flytte fokus fra bestsellerne og fra det der i første omgang giver mest i kassen til en mere langsigtet strategi overfor kunderne: Kunden skal overraskes, fristes og præsenteres for en vifte af forskellige titler.
Man skal som kunde kunne mærke, at man kommer ind i en boghandel på atmosfæren, på at personalet udstråler kærlighed til – og ikke mindst stor viden om – litteratur. Og man skal fra første øjeblik kunne gøre det, man netop ikke kan hos bogladernes konkurrenter, netboghandlen og supermarkedet: Mærke på og slå op i vidt forskellige bøger, støde på titler og forfatternavne man ikke kender og få inspirerende input fra personalet om nye tendenser og om noget der ligner ens yndlingsforfatter. Og boghandlerne skal udstråle begejstring og en bred litterær viden både om aktuelle bøger og om klassikere og om dansk såvel som international litteratur. Derudover må der ikke gå 14 dage, fra man bestiller en bog, til man får den i hånden. Så kan man lige så godt selv bestille den på nettet.
Måske skal boghandlerne også være mere offensive i mødet med kunderne i butikken. Idealet ville være som det ses på en boghandlergade i London, hvor hver boghandel har sin niche, men det er Danmark nok desværre ikke stor nok til!
Formidling fylder for lidt i bogdebatten
Boghandlerne er naturligvis trængte af supermarkederne og af digitaliseringen, og det er baggrunden for at flere har nævnt muligheden for en karensperiode på tre-fire måneder med faste bogpriser på nye udgivelser. Så jeg har fuld forståelse for at boghandlere og forlag efterlyser en indgriben fra kulturministeren, ikke mindst set i lyset af at 16-18 boglader er lukket i 2012 og flere sandsynligvis er på vej!
Samtidig synes jeg at betydningen af formidling og markedsføring overses i den igangværende debat om bogbranchens tilstand og vilkår. Jeg tror nemlig ikke, at en større regulering af bogmarkedet alene kan vende udviklingen, men der skal tænkes innovativt og i nye initiativer på formidlingsområdet for at vække folks interesse for et større antal af de mange kvalitetsbøger, som udkommer i dag. Det er da et samfundsmæssigt problem, at de fleste mennesker kun læser de samme 25-30 bøger, som er de bøger som eksponeres i avisernes stadig slankere bogtillæg.
Det er først og fremmest vigtigt for læserne, at de også i fremtiden præsenteres for et fortsat bredt og varieret udbud af såvel danske som udenlandske titler inden for forskellige genrer. Noget tyder på, at udenlandske netboghandlere inden for få år vil overtage store dele af det danske bogmarked, og dermed kan styre hvad de danske bogkøbere har mulighed for at købe. For at forhindre en sådan udvikling må der både tænkes i økonomisk regulering af markedet og i nye formidlingsinitiativer, som sikrer at et langt større antal bøger bliver mere synlige på markedet, ikke blot de såkaldt smalle bøger, men også gode kvalitetsbøger, som ikke har opnået bestsellerstatus. Det er vigtigt at disse bøger fortsat eksponeres og købes samt lånes på bibliotekerne for at der også frem over kan udgives et bredt spektrum af såvel bredde som smalle bøger. Og min pointe er at nye og originale formidlingsinitiativer også kan være med til at give både forfatterne, forlag og boghandlere en bedre økonomi.
Lad os tage en dialog om formidlingens rolle og hvad man kan gøre formidlingsmæssigt for fortsat at sikre udgivelsen af kvalitetslitteratur i Danmark. Jeg tror det er afgørende at de forskellige led i den litterære fødekæde arbejder sammen, og på Litteratursiden vi meget åbne overfor nye ideer fra forfattere og bogbranchen til et tættere samarbejde om formidling af bøger. F.eks. om flere arrangementer på bibliotekerne med forfattere!
Kommentarer