Blog
En rystende læseoplevelse
Så er jeg tilbage som chefredaktør på Litteratursiden efter min barsel, og jeg glæder mig til igen at være med til at formidle gode læseoplevelser her på siden.
En gang i mellem læser man en bog som ryster og forstyrrer ens verdensbillede – Det dobbelte land af Birgithe Kosović, som jeg netop har læst, er sådan en bog.
Romanen skildrer parallelt den lange, grumme forhistorie til borgerkrigen i Jugoslavien og den eksistentielle historie om serberen Milovans personlige svigt, da han forlod sin syge kone under krigen: ”Kan han forblive sig selv? Kan han bevare en form for værdighed, en inderste kerne intakt, selv om han er flygtet og har efterladt hende i krigen” lyder det i romanen.
Hvordan påvirkes man af de valg man har truffet tidligere i sit liv, og kan man bevare sin kerne efter et voldsomt svigt - er spørgsmål som dukker op igen og igen gennem romanen. De hændelser som sker i et menneskes liv er et resultat af fortidens handlinger, og på den måde ligger skæbnen som en dyne hen over personerne. Og hvis ens voldsomme, måske utilgivelige handlinger nærmest er et produkt af den tid, der er gået forud, har man så et valg? Bogen kredser om de øjeblikke i vores liv hvor alt bliver anderledes end det vi havde troet, og at vi måske aldrig kan blive den samme igen efter visse handlinger. Det, som vi troede var fortid, er latent til stede i os og kan blusse op hvert et øjeblik. ”Hvordan går man helt hen til kanten af sin rædsel og stiger ud i den, uden at blive til en åndelig krøbling?”
I efterordet antyder forfatteren, at det er hendes egen personlige historie, som er i spil, og det får den megen gru og ondskab til at virke endnu stærkere. Samtidig er romanen uhyre velskrevet, man fornemmer at der er kælet for hver eneste sætning, ja, hver eneste ord, hver eneste pause, selv i beskrivelsen af den umenneskelige torturscene.
Det, at litteratur kan give nye vinkler på eksistensen, var det, der gjorde, at jeg i sin tid, i starten af 90’erne, valgte at læse litteratur og filosofi på universitet. Og allerede dengang så det som en mission i mit liv at være med til at udbrede den gode læseoplevelse og at få flere til på egen krop at opleve hvad den rigtige bog på det rigtige tidspunkt kan gøre for én.
Bøger er ikke bare bøger. Litteratur kan være ren underholdning, og blot virke bekræftende på ens verdensbillede og appellere til identifikation, men den kan også som Det dobbelte land være med til at løfte læserne nye steder hen. Og det er det, vi forsøger at gøre hver dag på Litteratursiden – at inspirere jer læsere til at læse andet end årets mest læste bøger og ved at facilitere at I, kære læsere, kan inspirere hinanden gennem det I skriver til siden.
Og Birgithe Kosović kan i øvrigt opleves på Litteratursidens stand på BogForum i november sammen med flere andre gode danske forfattere. Og her vil Litteratursidens redaktion også fortælle om andre gode læseoplevelser
Så er jeg tilbage som chefredaktør på Litteratursiden efter min barsel, og jeg glæder mig til igen at være med til at formidle gode læseoplevelser her på siden.
En gang i mellem læser man en bog som ryster og forstyrrer ens verdensbillede – Det dobbelte land af Birgithe Kosović, som jeg netop har læst, er sådan en bog.
Romanen skildrer parallelt den lange, grumme forhistorie til borgerkrigen i Jugoslavien og den eksistentielle historie om serberen Milovans personlige svigt, da han forlod sin syge kone under krigen: ”Kan han forblive sig selv? Kan han bevare en form for værdighed, en inderste kerne intakt, selv om han er flygtet og har efterladt hende i krigen” lyder det i romanen.
Hvordan påvirkes man af de valg man har truffet tidligere i sit liv, og kan man bevare sin kerne efter et voldsomt svigt - er spørgsmål som dukker op igen og igen gennem romanen. De hændelser som sker i et menneskes liv er et resultat af fortidens handlinger, og på den måde ligger skæbnen som en dyne hen over personerne. Og hvis ens voldsomme, måske utilgivelige handlinger nærmest er et produkt af den tid, der er gået forud, har man så et valg? Bogen kredser om de øjeblikke i vores liv hvor alt bliver anderledes end det vi havde troet, og at vi måske aldrig kan blive den samme igen efter visse handlinger. Det, som vi troede var fortid, er latent til stede i os og kan blusse op hvert et øjeblik. ”Hvordan går man helt hen til kanten af sin rædsel og stiger ud i den, uden at blive til en åndelig krøbling?”
I efterordet antyder forfatteren, at det er hendes egen personlige historie, som er i spil, og det får den megen gru og ondskab til at virke endnu stærkere. Samtidig er romanen uhyre velskrevet, man fornemmer at der er kælet for hver eneste sætning, ja, hver eneste ord, hver eneste pause, selv i beskrivelsen af den umenneskelige torturscene.
Det, at litteratur kan give nye vinkler på eksistensen, var det, der gjorde, at jeg i sin tid, i starten af 90’erne, valgte at læse litteratur og filosofi på universitet. Og allerede dengang så det som en mission i mit liv at være med til at udbrede den gode læseoplevelse og at få flere til på egen krop at opleve hvad den rigtige bog på det rigtige tidspunkt kan gøre for én.
Bøger er ikke bare bøger. Litteratur kan være ren underholdning, og blot virke bekræftende på ens verdensbillede og appellere til identifikation, men den kan også som Det dobbelte land være med til at løfte læserne nye steder hen. Og det er det, vi forsøger at gøre hver dag på Litteratursiden – at inspirere jer læsere til at læse andet end årets mest læste bøger og ved at facilitere at I, kære læsere, kan inspirere hinanden gennem det I skriver til siden.
Og Birgithe Kosović kan i øvrigt opleves på Litteratursidens stand på BogForum i november sammen med flere andre gode danske forfattere. Og her vil Litteratursidens redaktion også fortælle om andre gode læseoplevelser
Kommentarer