Blog
Den litterære event i USA - før og efter den finder sted
Hvad enten der arrangeres samtaler med berømte forfattere eller poesi performances er det slående, at en event sjældent står alene i USA, men oftest har et rigt liv før og efter selve eventen.
Det er bemærkelsesværdigt at litteraturarrangementer næsten altid optages på video eller som lyd og lægges på nettet. På den måde blive de både tilgængelige for alle og arrangementet bliver bevaret for eftertiden.
Jeg er netop hjemvendt efter en uges studietur til USA i forbindelse med projektet Litteraturen finder sted, som er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden. Vi ønskede at stille skapt på den litteratur, som bibliotekerne i dag ikke formidler, performance litteratur og elektronisk litteratur – først og fremmest fordi de ikke altid findes som bog, men måske blot findes som performance. Vi var både i New York, Philadaphia, Providence og Boston, og alle steder mødte vi mennesker som brændte for at skabe og formidle litteratur.
En litterær oase
Jeg havde længe set frem til at se det berømte Kelly Writers House, som har til huse på Penn University i Philadelphia. Kelly Writers House er et omdrejningspunkt for forfatterspirer, litterære events og er samtidig drivkraften bag lydarkivet PennSound og webmagasinet Jacket2. Vi blev budt velkommen af professor Al Filreis, direktør for Kelly Writers House, og blev ført ind i hvad der mest lignede en victoriansk dagligstue. Her mødte vi bl.a. også husets daglige leder Jessica Lowenthal.
Al Filreis fortalte levende om baggrunden for stedet, som har eksisteret siden 1995. Han så begrænsninger i udviklingen af de studerendes potentiale i den traditonelle universitetsundervisning, og han ville med dette sted give rammer til at unge kunne udvikle deres skrivetalent og til relationer og ideudveksling forfattere i mellem og mellem forfattere og andre kunstnere. Huset, som på mange måder virker som et hjem for de unge mennesker, skulle i det hele taget give forfatterspirer en fornemmelse af hvad skrivning handler om.
Den gode performance
Gennem besøget blev det tydeligt, hvordan folkene bag stedet får alle elementer omkring litteratur til at spille sammen. Hver uge foregår der en vifte af litterære events, som samtidig optages til PennSound, så de gøres tilgængelige for arkivets mange tusinde brugere, og bevares for eftertiden. Vigtigt for stedet er det, at ideer til events og arrangementer primært kommer fra forfatterne og det netværk af mennesker, som er omkring huset og ikke fra ledelsen.
Der er planlagt 30 events på Kelly Writers House her i oktober måned, og de forskellige events appellerer til forskellige mennesker, og der opbygges digitale fællesskaber omkring de forskellige events både før og efter den finder sted. Eventen optages til PennSound så den kan opleves igen digitalt, og emnet tages måske op i en artikel i webmagasinet Jacket2. På den måde har hver event sit eget liv, som samtidig indgår som en integreret del af husets aktiviteter.
Vores samtalen med AL Filreis kredsede også om hvad der skal til for at skabe den gode performance. Al Filreis understegede, at den bedste performance, er den der engagerer publikum gennem den stemming der skabes i rummet. “At skabe en event er som at spille tennis, man gør det bare”, sagde en af de unge idealister, som sad om bordet, mens Lowenthaler sagde, at den gode performance måske netop var den, som ikke kunne optages!
Alt digitaliseres
PennSound og webmagasinet Jacket2 har imponerende mange besøg, ikke blot fra USA, men fra hele verden. Kelly Writers House oplever ikke blot velvilje fra forfattere, som gerne vil give tilladelse til at deres værker kan blive tilgængelige for alle, men også mange henvendelser fra forfattere, som selv tilbyder at oplæsning af deres værker lægges ud på lydarkivet. Vi spurgte til kriterierne for indholdet i PennSound, og det helt afgørende er at det er ikke er mainstream litteratur og ikke altid er tilgængeligt. Alle lydfiler med god ældre litteratur tages altid med. Optagelserne bliver i høj grad brugt i litteraturundervisningen på universitetet, og man har i mange år kunnet følge et kursus via links til PennSound.
Al Filreis nævnte at de havde forsøgt at etablere et samarbejde med bibliotekerne om digitalisering, men det var ikke muligt inden for bibliotekernes rammer, om end han mente det var helt oplagt for bibliotekerne at stå for at bevare litteraturen.
Målet for Kelly Writers House er at alt digitaliseres. Men allerede nu er PennSound blevet et særdeles omfattende lydarkiv, og da mange bidrager til at opbygge og lægge ind er de nået langt for få penge. Især i kraft af de mange unge idealister, der er en del af stedet og indgår i arbejdet med PennSound, da de mener arkivet er banebrydende for udbredelsen og forståelsen af poesi. Daniel Snelson, som forsker i PennSound og det imponerende lydarkiv Ubuweb og selv performancekunstner, er en af dem ’Jeg taler i links’, sagde han i vores samtale og er ligesom mange af de andre rundt om bordet både dybt fascineret af poesi og af nettet. Snelson mener at poesien er så vigtig at formidle fordi det er dens væsen hele tiden at udfordre formen og dermed sproget, og derfor kan give os nye erkendelser.
Især det at give fri adgang til disse filer med digtoplæsninger er helt afgørende for folkene bag PennSound, også fordi den lydlige del af værket tilføjer en ekstra dimension til skriften og det formmæssige. For Charles Bernstein og Kenneth Goldsmidt, som vi også mødtes med i New York, har den lydlige side af posien kollosal betydning. Bernstein mener at det er under al kritik at ny poesi anmeldes uden at anmelderens forholder sig til den lydlige dimension, som er en essentiel del af værket.
Undervisning i Creative Writing
Besøget på Kelly Writers House blev afrundet med at et par stykker af os overværede Al Filreis’ dedikerede og dybt personlige undervisning af de studerende. Rummet var proppet med engagerede studerende, som skulle argumentere for hvorfor de kunne lide eller ikke kunne lide et digt af Emily Dickinson. Al Filreis selv bevægede sig rundt i lokalet til de studerende, og reciterede digte sammen med dem, og ind i mellem blev der brugt lydklip fra PennSound i undervisningen.
Det var meget inspirerende at opleve, hvordan Kelly Writers House forbinder alle dele af det litterære kredsløb. Ønsket om at et litterært arrangenment både skal have et liv før og efter det finder sted gik igen flere andre steder, bl.a. på New York Public Library som jeg skriver om i denne blog.

Kommentarer