Blog
Danske romaner 2014. Highlights.
Sikke mange gode romaner, der er udkommet i 2014! En rød tråd gennem de romaner, som har sat de dybeste spor hos mig i årets løb, kredser om relationer mellem mennesker.
Her følger nogle af mine favoritter af danske romaner fra i år, som jeg stærkt kan anbefale.
Årets bedste roman! Helle Helle: Hvis det er
Romanen bringer med naturen som sted og den mandlige fortæller nye toner ind i forfatterskabet, samtidig med at der skæres ind til benet: Ved at skrue helt ned for den ydre handling, skruer Helle Helle op for det store drama om livets mening. Manden og kvinden, der er faret vild, er hensat til mørket og skovens foruroligende lyde, og der er intet andet at foretage sig end at være til stede i dette møde. De begynder at tale sammen, og en afgrund af mangel på levet liv folder sig ud for læseren. Med en stærk undertone af vemod og tomhed er Helle Helles særlige stemme endnu smukkere og mere insisterende end nogensinde. Hvis det er giver mig både lyst til at græde og læse bogen igen og igen.
Årets bedste beskrivelse af børns univers! Iben Mondrup: Godhavn
Iben Mondrups seneste roman skildrer en dansk udflytterfamilie på Grønland. Det er familiens tre børn, som fortæller, og for mig at se er det mesterlige i romanen den præcise og nuancerede måde Mondrup fanger og skildrer barnets univers på - både dets tanker, sprog og tilgang til verden. F.eks. barnets reaktion da lillesøsteren til den grønlandske veninde bliver ædt af slædehunde i et uopmærksomt øjeblik. Mondrup beskriver også børns søskendeforhold og venskaber, herunder deres spirende seksualitet, fantastisk godt. Samtidig fortæller hun så sanseligt og direkte, at man næsten kan lugte og smage sælkødet og høre hundenes hylen. En af årets stærkeste læseoplevelser!
Årets bedste erotiske roman! Lone Hørslev: Dyrets år
Lone Hørslevs sanselige og barokke roman om Marie Grubbe foregår først og fremmest i vinteren 1666-67, Dyrets år. Hørslev har skruet op for erotikken, og det er således en meget lidenskabelig Marie Grubbe, vi møder i denne fængslende og effektfulde fortolkning. Bogens heftige erotiske scener er skrevet med saft og kraft. Døden er hele tiden er nærværende i Maries stærke begær, både som del af urkraften, en dødsdrift, og i form af de drab og henrettelser, der hele tiden foregår om ørerne på dem. Heksejagten var på sit højeste, og romanen får også belyst en tid, hvor samfundens magthavere udnyttede samfundets svageste på det groveste. Koblingen af liv, død og sex giver et godt tempo i romanen, og er med til at gøre den uhyre veldrejet. Hørslevs overbevisende bud på Marie Grubbe fortjener absolut en plads i litteraturhistorien.
Årets bedste beskrivelse af soldatens bevidsthed. Dy Plambeck: Mikael
I Plambecks seneste roman er døden også konstant nærværende, og Plambeck skriver en særlig uhygge ind, så man aldrig helt ved hvad der venter om hjørnet. Men kærlighedshistorien om sergenten Mikael og den kvindelige journalist Becky, der møder hinanden i Afghanistan under krigen, er til gengæld fortalt uden saftige detaljer. For mig er det mest gribende i romanen beskrivelsen af soldatens bevidsthed, hvordan han både tiltrækkes og frastødes af krigen, og hvorfor han MÅ derned igen. Romanen beskriver også så fint venskabet mellem soldaterne og den særlige omsorg, der spirer frem i krigens kulde. Samtidig står krigens gru i modsætning til den smukke natur, som Plambeck også mester at beskrive.
Årets bedste romandebut om ikke at kunne være til stede i nuet. Signe Langtved Pallisgaard: Et andet sted
Pallisgaards stemningsfulde romandebut følger et år i kvinden Annas liv - et år der kommer til at ændre alt! Anna har mand og barn, da hun pludselig møder en gammel flamme og er helt solgt. Utroskabshistorien, som er omdrejningspunktet i romanen, er inspireret af Tolstojs Anna Karenina på flere planer. Romanen rummer en nuanceret beskrivelse af detaljer og øjeblikke og af utroskabens vildfarelser. Det mest gribende for mig i fortællingen er skildringen af, hvordan Anna har svært ved at være til stede i nuet. Pallisgaard viser mægtig stor indlevelse i hovedpersonens følelser og barndomstraumernes spor i nutidige handlinger. En lovende debut, og jeg tror vi har meget mere at glæde os til fra Pallisgaards hånd.
Årets bedste personlige romaner (om adoption). Eva Tind: Han og Maja Lee Langvad: Hun er vred
Han var en af de første jeg læste i år, men det var så rystende læsning, så det nærmes føles, som var det i går. Romanen er smukt skrevet og bevægende i dens konfronterende tilgang til undersøgelse af identiteten i forbindelse med at være adopteret. I romanen rejser jeg’et som turist til Nordkorea for at undersøge sit ophav, og som læser rystes man lige så meget som jeg’et i romanen af regimet i Nordkorea.
Mens Han sætter fokus på idenitet og ophav ud fra en personlig vinkel, gør Hun er vred af Maja Lee Langvad op med det rosenrøde billede af transnational adoption. Romanen leger med genren og med gentagelser, og er mere konfronterende, og ja, vred i hele tilgangen til adoption end Han, og som læser bliver man også vred undervejs. Med kombinationen af personligt traume og identitetspolitisk indhold har bogen været med til at skabe en nødvendig debat om bagsiden af adoption.
Årets mest smertefulde roman. Charlotte Strandgaard: Hans
Charlotte Strandgaard, som har et næsten 50 år langt forfatterskab bag sig, blander flere genrer i sit nye værk. Det er har skrevet en gribende såkaldt "helgenskildring" om Strandgaards kærlighed til sin skizofrene søn, Hans. Samtidig bearbejder den sorgen over at have overlevet sin søn, og som forældrer er det svært ikke at blive dybt berørt af denne fortælling, der rummer både uendelig stor kærlighed og fortvivlelse. Under læsningen kommer man helt tæt på en skizofren lidelses angst og den pårørendes vedvarende uro og skyldfølelse. En meget personlig, modig og vedkommende bog.
Sikke mange gode romaner, der er udkommet i 2014! En rød tråd gennem de romaner, som har sat de dybeste spor hos mig i årets løb, kredser om relationer mellem mennesker.
Her følger nogle af mine favoritter af danske romaner fra i år, som jeg stærkt kan anbefale.
Årets bedste roman! Helle Helle: Hvis det er
Romanen bringer med naturen som sted og den mandlige fortæller nye toner ind i forfatterskabet, samtidig med at der skæres ind til benet: Ved at skrue helt ned for den ydre handling, skruer Helle Helle op for det store drama om livets mening. Manden og kvinden, der er faret vild, er hensat til mørket og skovens foruroligende lyde, og der er intet andet at foretage sig end at være til stede i dette møde. De begynder at tale sammen, og en afgrund af mangel på levet liv folder sig ud for læseren. Med en stærk undertone af vemod og tomhed er Helle Helles særlige stemme endnu smukkere og mere insisterende end nogensinde. Hvis det er giver mig både lyst til at græde og læse bogen igen og igen.
Årets bedste beskrivelse af børns univers! Iben Mondrup: Godhavn
Iben Mondrups seneste roman skildrer en dansk udflytterfamilie på Grønland. Det er familiens tre børn, som fortæller, og for mig at se er det mesterlige i romanen den præcise og nuancerede måde Mondrup fanger og skildrer barnets univers på - både dets tanker, sprog og tilgang til verden. F.eks. barnets reaktion da lillesøsteren til den grønlandske veninde bliver ædt af slædehunde i et uopmærksomt øjeblik. Mondrup beskriver også børns søskendeforhold og venskaber, herunder deres spirende seksualitet, fantastisk godt. Samtidig fortæller hun så sanseligt og direkte, at man næsten kan lugte og smage sælkødet og høre hundenes hylen. En af årets stærkeste læseoplevelser!
Årets bedste erotiske roman! Lone Hørslev: Dyrets år
Lone Hørslevs sanselige og barokke roman om Marie Grubbe foregår først og fremmest i vinteren 1666-67, Dyrets år. Hørslev har skruet op for erotikken, og det er således en meget lidenskabelig Marie Grubbe, vi møder i denne fængslende og effektfulde fortolkning. Bogens heftige erotiske scener er skrevet med saft og kraft. Døden er hele tiden er nærværende i Maries stærke begær, både som del af urkraften, en dødsdrift, og i form af de drab og henrettelser, der hele tiden foregår om ørerne på dem. Heksejagten var på sit højeste, og romanen får også belyst en tid, hvor samfundens magthavere udnyttede samfundets svageste på det groveste. Koblingen af liv, død og sex giver et godt tempo i romanen, og er med til at gøre den uhyre veldrejet. Hørslevs overbevisende bud på Marie Grubbe fortjener absolut en plads i litteraturhistorien.
Årets bedste beskrivelse af soldatens bevidsthed. Dy Plambeck: Mikael
I Plambecks seneste roman er døden også konstant nærværende, og Plambeck skriver en særlig uhygge ind, så man aldrig helt ved hvad der venter om hjørnet. Men kærlighedshistorien om sergenten Mikael og den kvindelige journalist Becky, der møder hinanden i Afghanistan under krigen, er til gengæld fortalt uden saftige detaljer. For mig er det mest gribende i romanen beskrivelsen af soldatens bevidsthed, hvordan han både tiltrækkes og frastødes af krigen, og hvorfor han MÅ derned igen. Romanen beskriver også så fint venskabet mellem soldaterne og den særlige omsorg, der spirer frem i krigens kulde. Samtidig står krigens gru i modsætning til den smukke natur, som Plambeck også mester at beskrive.
Årets bedste romandebut om ikke at kunne være til stede i nuet. Signe Langtved Pallisgaard: Et andet sted
Pallisgaards stemningsfulde romandebut følger et år i kvinden Annas liv - et år der kommer til at ændre alt! Anna har mand og barn, da hun pludselig møder en gammel flamme og er helt solgt. Utroskabshistorien, som er omdrejningspunktet i romanen, er inspireret af Tolstojs Anna Karenina på flere planer. Romanen rummer en nuanceret beskrivelse af detaljer og øjeblikke og af utroskabens vildfarelser. Det mest gribende for mig i fortællingen er skildringen af, hvordan Anna har svært ved at være til stede i nuet. Pallisgaard viser mægtig stor indlevelse i hovedpersonens følelser og barndomstraumernes spor i nutidige handlinger. En lovende debut, og jeg tror vi har meget mere at glæde os til fra Pallisgaards hånd.
Årets bedste personlige romaner (om adoption). Eva Tind: Han og Maja Lee Langvad: Hun er vred
Han var en af de første jeg læste i år, men det var så rystende læsning, så det nærmes føles, som var det i går. Romanen er smukt skrevet og bevægende i dens konfronterende tilgang til undersøgelse af identiteten i forbindelse med at være adopteret. I romanen rejser jeg’et som turist til Nordkorea for at undersøge sit ophav, og som læser rystes man lige så meget som jeg’et i romanen af regimet i Nordkorea.
Mens Han sætter fokus på idenitet og ophav ud fra en personlig vinkel, gør Hun er vred af Maja Lee Langvad op med det rosenrøde billede af transnational adoption. Romanen leger med genren og med gentagelser, og er mere konfronterende, og ja, vred i hele tilgangen til adoption end Han, og som læser bliver man også vred undervejs. Med kombinationen af personligt traume og identitetspolitisk indhold har bogen været med til at skabe en nødvendig debat om bagsiden af adoption.
Årets mest smertefulde roman. Charlotte Strandgaard: Hans
Charlotte Strandgaard, som har et næsten 50 år langt forfatterskab bag sig, blander flere genrer i sit nye værk. Det er har skrevet en gribende såkaldt "helgenskildring" om Strandgaards kærlighed til sin skizofrene søn, Hans. Samtidig bearbejder den sorgen over at have overlevet sin søn, og som forældrer er det svært ikke at blive dybt berørt af denne fortælling, der rummer både uendelig stor kærlighed og fortvivlelse. Under læsningen kommer man helt tæt på en skizofren lidelses angst og den pårørendes vedvarende uro og skyldfølelse. En meget personlig, modig og vedkommende bog.
Kommentarer