Blog
Bibliotekaren som forlægger?
I en tid med flere og flere selvudgivere og en offensiv digital platform som Saxo Publish bliver bibliotekernes opgave som formidlere af hvad der er skidt og kanel, vigtigere end nogensinde.
I det seneste halve år har Saxo Publish bejlet til flere af landets største biblioteker om at stå som medarrangør af møder for borgerne, hvor projektleder Troels Kranker fra netboghandlen Saxo.com fortæller om den nye platform, som vil hjælpe enhver, der gerne vil udgive sin egen e-bog – eller udgive som print on demand. Umiddelbart passer initiativet fint ind i bibliotekernes fokus på det såkaldt performative rum, hvor brugernes aktive skaben, kreativitet og innovation er omdrejningspunktet.
Men jeg mener, bibliotekerne skal være varsomme i et sådan samarbejde - ikke mindst hvis samarbejdet i fremtiden tænkes videre end at lave PR for sådanne møder. Biblioteket skulle nødig komme til at stå som medudgivere af tekster, som blot påstår at være litteratur, eller give tekster et kvalitetsstempel på et for tyndt grundlag.
Bibliotekerne skal vurdere og sætte konteksten
»Vi behøver ikke forlagsleddet længere«, udtalte Troels Kranker fra Saxo Publish på det velbesøgte møde om den nye platform på Københavns Hovedbibliotek. Men hvem skal så sikre kvaliteten af bøgerne i fremtiden, hvis de ikke er vurderet af - og har været gennem den vigtige redaktionelle proces på - et forlag? Forestiller Troels Kranker sig en forretningsmodel, hvor biblioteket skal kvalitetsgarantere teksterne og være med til at a distribuere og formidle dem? Tænkes biblioteket mon ind som digital forlægger – ’the missing link’ til de digitale ressourcer?
Når forlagsleddet springes over, mener jeg derimod, at bibliotekerne har et særligt ansvar for at vise borgerne forskellen på den gode digitale tekst, og den, der ikke som trykt bog ville finde vej til bibliotekernes hylder. For at kunne varetage denne vurdering af litterær kvalitet kræves særdeles gode kompetencer, som man ikke skal undervurdere. Jeg mener derfor bibliotekerne har brug for professionelle medarbejdere, som er i stand til at stå for denne kvalitetsvurdering, og som en del af dette følger med i de nye litterære tendenser og få øje på de nyskabende elementer, når de er der. For de nye tendenser, tror jeg også vi stadig oftere vil se på nettet.
Overfor den gode digitale litteratur, herunder litterære Apps, som der kommer flere og flere af, har bibliotekerne via Litteratursiden et stort formidlingspotentiale i forhold til at skabe relationer på kryds og tværs og linke, når der er en relevant sammenhæng.Derudover kan litteraturen eksponeres og gøres mere tilgængelig på forskellige medieplatforme og via skærme i det fysiske bibliotek.
Det helt afgørende for bibliotekerne i forbindelse med digitaliseringen og forskellige litteraturformater - det gælder også i forbindelse med lån af e-bøger - er nemlig at koble indholdet med kvalitetsvurdering, formidling og større tilgængelighed, herunder sætte det i en relevant kontekst. Det bliver for mig at se den vigtigste opgave for litteraturformidlingen i Danskernes Digitale Bibliotek, og det kræver både uafhængighed og professionalisme.
I en tid med flere og flere selvudgivere og en offensiv digital platform som Saxo Publish bliver bibliotekernes opgave som formidlere af hvad der er skidt og kanel, vigtigere end nogensinde.
I det seneste halve år har Saxo Publish bejlet til flere af landets største biblioteker om at stå som medarrangør af møder for borgerne, hvor projektleder Troels Kranker fra netboghandlen Saxo.com fortæller om den nye platform, som vil hjælpe enhver, der gerne vil udgive sin egen e-bog – eller udgive som print on demand. Umiddelbart passer initiativet fint ind i bibliotekernes fokus på det såkaldt performative rum, hvor brugernes aktive skaben, kreativitet og innovation er omdrejningspunktet.
Men jeg mener, bibliotekerne skal være varsomme i et sådan samarbejde - ikke mindst hvis samarbejdet i fremtiden tænkes videre end at lave PR for sådanne møder. Biblioteket skulle nødig komme til at stå som medudgivere af tekster, som blot påstår at være litteratur, eller give tekster et kvalitetsstempel på et for tyndt grundlag.
Bibliotekerne skal vurdere og sætte konteksten
»Vi behøver ikke forlagsleddet længere«, udtalte Troels Kranker fra Saxo Publish på det velbesøgte møde om den nye platform på Københavns Hovedbibliotek. Men hvem skal så sikre kvaliteten af bøgerne i fremtiden, hvis de ikke er vurderet af - og har været gennem den vigtige redaktionelle proces på - et forlag? Forestiller Troels Kranker sig en forretningsmodel, hvor biblioteket skal kvalitetsgarantere teksterne og være med til at a distribuere og formidle dem? Tænkes biblioteket mon ind som digital forlægger – ’the missing link’ til de digitale ressourcer?
Når forlagsleddet springes over, mener jeg derimod, at bibliotekerne har et særligt ansvar for at vise borgerne forskellen på den gode digitale tekst, og den, der ikke som trykt bog ville finde vej til bibliotekernes hylder. For at kunne varetage denne vurdering af litterær kvalitet kræves særdeles gode kompetencer, som man ikke skal undervurdere. Jeg mener derfor bibliotekerne har brug for professionelle medarbejdere, som er i stand til at stå for denne kvalitetsvurdering, og som en del af dette følger med i de nye litterære tendenser og få øje på de nyskabende elementer, når de er der. For de nye tendenser, tror jeg også vi stadig oftere vil se på nettet.
Overfor den gode digitale litteratur, herunder litterære Apps, som der kommer flere og flere af, har bibliotekerne via Litteratursiden et stort formidlingspotentiale i forhold til at skabe relationer på kryds og tværs og linke, når der er en relevant sammenhæng.Derudover kan litteraturen eksponeres og gøres mere tilgængelig på forskellige medieplatforme og via skærme i det fysiske bibliotek.
Det helt afgørende for bibliotekerne i forbindelse med digitaliseringen og forskellige litteraturformater - det gælder også i forbindelse med lån af e-bøger - er nemlig at koble indholdet med kvalitetsvurdering, formidling og større tilgængelighed, herunder sætte det i en relevant kontekst. Det bliver for mig at se den vigtigste opgave for litteraturformidlingen i Danskernes Digitale Bibliotek, og det kræver både uafhængighed og professionalisme.
Kommentarer