Blog
Bag om nomineringen
Nu er debatten i DR Romanklubben på Litteratursiden i gang. Men hvorfor er det netop disse seks romaner, som DR og Litteratursiden har nomineret i år?
DR og Litteratursiden har gennem mange år haft et tæt samarbejde om DR Romanprisen. Fra december til maj diskteres seks romaner, en pr. måned, i læseklubben DR Romanklubben på Litteratursiden og på læseklubber på landets biblioteker. Nomineringen af romanerne sker i et samarbejde mellem DR og Litteratursidens redaktion.
Når vi skal nominere, leder vi efter romaner som ud over litterære kvaliteter, rummer et stort potentiale for dialog i læseklubberne. Først og fremmest skal romanerne have en undertekst, da det ofte er det, der står mellem linjerne, som giver kant på diskussionerne i såvel bibliotekernes læseklubber som i Litteratursidens digitale læseklub. Samtidig skal romanerne også både berøre, overrumple og gerne udfordre læseren.
Dialog i læseklubberne om hvad sproget kan
Det er afgørende, at mindst én af romanerne leger med genre, form og stil, så deltagerne i læseklubberne udfordres på, hvad en roman er og også inspireres til en dialog om, hvad sproget kan. For eksempel vil Josefine Klougarts nye roman ”Om mørke” som vi har nomineret i år, kunne igangsætte en dialog i læseklubberne om, hvordan Klougarts lyriske og sanselige sprog kombineret med den brudte kronologi i romanen viser bevægelserne i det menneskelige sind og i glimt kan få os til at forstå det, som vi ellers ikke kan forstå. Og samtidig hvordan sproget viser os den uløselige sammenhæng mellem lyset og mørket.
I hver sæson må der gerne være et par af romanerne, som bringer nye temaer op på en original måde. F.eks. giver Kaspar Colling Nielsens fabulerende roman Den danske borgerkrig 2018-24 masser af stof til en debat i læseklubberne om et velfærdssamfund i dyb krise, og om faren for borgerkrig i Danmark. Samtidig giver Hassan Preisler i Brun mands byrde med en stærk sproglig energi i en nærmest stakåndet stil inspiration til at debattere identitet og integration fra nye vinkler.
Forskellige genrer er med
Bøgerne skal både i form og indhold repræsentere en mangfoldighed, så vi ikke ender med seks bøger, der handler om eksempelvis en vanskelig barndom. Samtidig bestræber vi os på, at bøgerne repræsenterer forskellige genrer inden for romanen. Ofte har vi en historisk roman med, og det har vi også i år, nemlig Maria Hellebergs Kongens Kvinder. Den rummer masser af guf til læseklubberne i form af Hellebergs fantastiske beskrivelse af kvinderne omkring Christian d.4. - en mand og en periode, som interesserer rigtig mange mennesker.
En tendens i år er, at der er udkommet mange romaner, som kredser om barndomsoplevelser, og nogle af disse romaner tager afsæt i forfatterens eget liv – ligesom mange af årets romaner i øvrigt gør. Vi har så nomineret de romaner, vi syntes var de bedste, nemlig Erling Jepsens Den sønderjyske farm og Kirsten Myers Sommerbarn. Erling Jepsen, fordi han på en raffineret måde får sin læser til at grine og græde på samme tid, og Myers, fordi hun har en sjælden set indlevelse i og beskrivelse af barnets univers, når det møder ondskab fra sine nærmeste. Samtidig giver romanen et eminent tidsbillede af livet på landet i 60’erne.
Den første roman, som er til debat i læseklubben er Den sønderjyske farm af Erling Jepsen. Deltag i læsedebatten. Debatten i DR Romanklubben styres i denne sæson af Litteratursidens to debatredaktører, Michael Linde Larsen og Tina Mortensen.
Nu er debatten i DR Romanklubben på Litteratursiden i gang. Men hvorfor er det netop disse seks romaner, som DR og Litteratursiden har nomineret i år?
DR og Litteratursiden har gennem mange år haft et tæt samarbejde om DR Romanprisen. Fra december til maj diskteres seks romaner, en pr. måned, i læseklubben DR Romanklubben på Litteratursiden og på læseklubber på landets biblioteker. Nomineringen af romanerne sker i et samarbejde mellem DR og Litteratursidens redaktion.
Når vi skal nominere, leder vi efter romaner som ud over litterære kvaliteter, rummer et stort potentiale for dialog i læseklubberne. Først og fremmest skal romanerne have en undertekst, da det ofte er det, der står mellem linjerne, som giver kant på diskussionerne i såvel bibliotekernes læseklubber som i Litteratursidens digitale læseklub. Samtidig skal romanerne også både berøre, overrumple og gerne udfordre læseren.
Dialog i læseklubberne om hvad sproget kan
Det er afgørende, at mindst én af romanerne leger med genre, form og stil, så deltagerne i læseklubberne udfordres på, hvad en roman er og også inspireres til en dialog om, hvad sproget kan. For eksempel vil Josefine Klougarts nye roman ”Om mørke” som vi har nomineret i år, kunne igangsætte en dialog i læseklubberne om, hvordan Klougarts lyriske og sanselige sprog kombineret med den brudte kronologi i romanen viser bevægelserne i det menneskelige sind og i glimt kan få os til at forstå det, som vi ellers ikke kan forstå. Og samtidig hvordan sproget viser os den uløselige sammenhæng mellem lyset og mørket.
I hver sæson må der gerne være et par af romanerne, som bringer nye temaer op på en original måde. F.eks. giver Kaspar Colling Nielsens fabulerende roman Den danske borgerkrig 2018-24 masser af stof til en debat i læseklubberne om et velfærdssamfund i dyb krise, og om faren for borgerkrig i Danmark. Samtidig giver Hassan Preisler i Brun mands byrde med en stærk sproglig energi i en nærmest stakåndet stil inspiration til at debattere identitet og integration fra nye vinkler.
Forskellige genrer er med
Bøgerne skal både i form og indhold repræsentere en mangfoldighed, så vi ikke ender med seks bøger, der handler om eksempelvis en vanskelig barndom. Samtidig bestræber vi os på, at bøgerne repræsenterer forskellige genrer inden for romanen. Ofte har vi en historisk roman med, og det har vi også i år, nemlig Maria Hellebergs Kongens Kvinder. Den rummer masser af guf til læseklubberne i form af Hellebergs fantastiske beskrivelse af kvinderne omkring Christian d.4. - en mand og en periode, som interesserer rigtig mange mennesker.
En tendens i år er, at der er udkommet mange romaner, som kredser om barndomsoplevelser, og nogle af disse romaner tager afsæt i forfatterens eget liv – ligesom mange af årets romaner i øvrigt gør. Vi har så nomineret de romaner, vi syntes var de bedste, nemlig Erling Jepsens Den sønderjyske farm og Kirsten Myers Sommerbarn. Erling Jepsen, fordi han på en raffineret måde får sin læser til at grine og græde på samme tid, og Myers, fordi hun har en sjælden set indlevelse i og beskrivelse af barnets univers, når det møder ondskab fra sine nærmeste. Samtidig giver romanen et eminent tidsbillede af livet på landet i 60’erne.
Den første roman, som er til debat i læseklubben er Den sønderjyske farm af Erling Jepsen. Deltag i læsedebatten. Debatten i DR Romanklubben styres i denne sæson af Litteratursidens to debatredaktører, Michael Linde Larsen og Tina Mortensen.
Kommentarer