Blog
Lyver forfattere om at skrive?
Litteratursidens ambassadør, forfatteren Lene Rikke Bresson, afslører en række løgne om forfatterlivet.
Den amerikanske forfatter Alexander Chee har afsløret, hvordan forfattere lyver om deres arbejde. Herunder et bud på, hvordan jeg som dansk forfatter opfinder løgne i mit forfatterskab. Så kik med gennem nøglehullet i den lukkede dør ind til sandhed og løgn om mit forfatterliv. Og nu hvor jeg er havnet på forsiden, er det vist på tide at afsløre løgne om forfatterlivet helt nede i jordhøjde :-)
Jeg skriver nøgen…
og kun iført parfumen Versus. Sandheden er, at jeg skrev i undertøj, indtil jeg på et Stockholmsk hotel i maj opdagede, at jeg boede i stuen ud til gården, hvor hotelgæsterne nød deres morgenmad og live billeder fra en forfatter, der den morgen skrev en klumme, hvor nettet hele tiden forsvandt. Jeg blev så gal i skralden, at jeg sad og rakte tunge af netforbindelsen og kastede rundt med puderne ... som om det hjalp? Det hjalp heller ikke at vise den bare til skærmen (note: det var her, jeg opdagede morgengæsterne på hotellet). Siden har jeg haft nattøj eller morgenkåbe på og har lært at trække for.
Nogen gange skriver jeg iført ansigtsmaske og hårmaske, og det er lidt upraktisk, når Duna skal luftes, og selv hundene i parken bliver bange for mig, og naboerne tror, jeg har dej i håret. Der er ingen grund til at skamme sig over, hvad man skriver i. Vær også stolt, når du sidder i morgenkåbe på vej til skole med fem børn på bagsædet og accepter, at de gerne vil sættes af ved en sidevej. Jeg har lært at indrømme, at jeg er distræt, jo tættere jeg kommer på en deadline. På Hald Hovedgård skriver jeg ofte i skiundertøj på grund af kulden, men det var mindre smart til indvielsen i riddersalen af Peter Laugesens digte. Heldigvis stjal Cronhammer opmærksomheden, fordi han havde klippet sit skæg.
Jeg er født med mit skrivetalent...
Det er den bedste løgn for din dovenskab og den største løgn, hvis du vil udgives. Et hvert talent kræver selvdisciplin - ellers bliver alle de smukke ord inde i hovedet og skaber frustrationer. At skrive kræver tid og fordybelse uden afbrydelse. Hvis ikke du kan se dig selv i Smedehuset på Hald, uden internet, skrive i de vågne timer og ligge vågen om natten, fordi du tror, at skrivemusen spiser dine ord, så find på noget andet. (PS: der er rigtige mus til at holde dig vågen).
Der er ingen, der skriver din roman ud over dine hænder, mens du sidder stille og arbejder bag en lukket dør. Et skrivetalent kræver også forståelse fra sine omgivelser. Så hvis du vil have dine ord udgivet, så er din kæreste eller mand/hustru den vigtigste person. De er ofte også dine bedste læsere og kritikere. Nogle forfattere mener ikke, at man som forfatter er egnet til et familieliv! Jeg mener det modsatte: bag enhver forfatter står en familie, der elsker hende/ham, selv når man dukker op efter mere kaffe kl. tre om natten og synes, de er FOR stille, og derfor er tvunget til at danse alene til Safri Duo. Man skal huske at fejre sine geniale sætninger som: Tusinde engle kan ikke tage fejl ...
Jeg har aldrig oplevet overspringshandlinger...
Hver dag diskuterer jeg med mig selv, om hunden skal luftes inden; om gulvet skal støvsuges; om tånegle bør klippes; om avisen kan vente; om jeg skal ønske tillykke på Facebook, og når jeg nu er der, kan jeg ligeså godt skrive det her indlæg; om jeg skal gennemarbejde min undervisning igen osv. Den værste er nettet! Der kan gå timer med at grooble!
Overspringshandlinger skal holdes nede som græs! BASTA!
Som forfatter har du rigeligt med fantasi og derfor nemt ved at opfinde “sjove” overspringshandlinger. Den slemme er research og den bedste er at læse andres bøger. Og det værste er, når disse overspringshandlinger udvikler sig til det unævnelige: SKRIVEBLOKERING. Jeg har selv haft en, der varede i to år, fordi et filmselskab ringede og spurgte, hvornår jeg blev færdig med den sidste roman i trilogien. Den gik over, da jeg efter fire dage i Kappellet på Hald havde holdt forårsrengøring og flyttet rundt på skrivebordet tre gange efter feng shui-principperne(ifølge dem skulle skrivebordet stå på toiltettet).
Mit skrive-stop forsvandt helt, da jeg læste et essay af Jens Christian Grøndahl, hvor han skrev, at han skammede sig. For jeg skammede mig over min skriveblokering. Og der er gode råd at hente i Bo Skjoldborgs bog "Flowskrivning". Efter min skrivepause(omskrivning af en poet, der mente, at ordet SKRIVEBLOKERING i sig selv kunne stoppe skriveflowet) skrev jeg min roman "Magtværk" på 14 dage, og Peter blev så nervøs, at han bankede på for at høre, om jeg stadig var i live, og tilbød Gittes gode mad. Husk uventede gæster er søde, men et skriveflow kræver vedholdenhed og alenetid.
Og nu røg nettet ... &%¤%&#¤
Litteratursidens ambassadør, forfatteren Lene Rikke Bresson, afslører en række løgne om forfatterlivet.
Den amerikanske forfatter Alexander Chee har afsløret, hvordan forfattere lyver om deres arbejde. Herunder et bud på, hvordan jeg som dansk forfatter opfinder løgne i mit forfatterskab. Så kik med gennem nøglehullet i den lukkede dør ind til sandhed og løgn om mit forfatterliv. Og nu hvor jeg er havnet på forsiden, er det vist på tide at afsløre løgne om forfatterlivet helt nede i jordhøjde :-)
Jeg skriver nøgen…
og kun iført parfumen Versus. Sandheden er, at jeg skrev i undertøj, indtil jeg på et Stockholmsk hotel i maj opdagede, at jeg boede i stuen ud til gården, hvor hotelgæsterne nød deres morgenmad og live billeder fra en forfatter, der den morgen skrev en klumme, hvor nettet hele tiden forsvandt. Jeg blev så gal i skralden, at jeg sad og rakte tunge af netforbindelsen og kastede rundt med puderne ... som om det hjalp? Det hjalp heller ikke at vise den bare til skærmen (note: det var her, jeg opdagede morgengæsterne på hotellet). Siden har jeg haft nattøj eller morgenkåbe på og har lært at trække for.
Nogen gange skriver jeg iført ansigtsmaske og hårmaske, og det er lidt upraktisk, når Duna skal luftes, og selv hundene i parken bliver bange for mig, og naboerne tror, jeg har dej i håret. Der er ingen grund til at skamme sig over, hvad man skriver i. Vær også stolt, når du sidder i morgenkåbe på vej til skole med fem børn på bagsædet og accepter, at de gerne vil sættes af ved en sidevej. Jeg har lært at indrømme, at jeg er distræt, jo tættere jeg kommer på en deadline. På Hald Hovedgård skriver jeg ofte i skiundertøj på grund af kulden, men det var mindre smart til indvielsen i riddersalen af Peter Laugesens digte. Heldigvis stjal Cronhammer opmærksomheden, fordi han havde klippet sit skæg.
Jeg er født med mit skrivetalent...
Det er den bedste løgn for din dovenskab og den største løgn, hvis du vil udgives. Et hvert talent kræver selvdisciplin - ellers bliver alle de smukke ord inde i hovedet og skaber frustrationer. At skrive kræver tid og fordybelse uden afbrydelse. Hvis ikke du kan se dig selv i Smedehuset på Hald, uden internet, skrive i de vågne timer og ligge vågen om natten, fordi du tror, at skrivemusen spiser dine ord, så find på noget andet. (PS: der er rigtige mus til at holde dig vågen).
Der er ingen, der skriver din roman ud over dine hænder, mens du sidder stille og arbejder bag en lukket dør. Et skrivetalent kræver også forståelse fra sine omgivelser. Så hvis du vil have dine ord udgivet, så er din kæreste eller mand/hustru den vigtigste person. De er ofte også dine bedste læsere og kritikere. Nogle forfattere mener ikke, at man som forfatter er egnet til et familieliv! Jeg mener det modsatte: bag enhver forfatter står en familie, der elsker hende/ham, selv når man dukker op efter mere kaffe kl. tre om natten og synes, de er FOR stille, og derfor er tvunget til at danse alene til Safri Duo. Man skal huske at fejre sine geniale sætninger som: Tusinde engle kan ikke tage fejl ...
Jeg har aldrig oplevet overspringshandlinger...
Hver dag diskuterer jeg med mig selv, om hunden skal luftes inden; om gulvet skal støvsuges; om tånegle bør klippes; om avisen kan vente; om jeg skal ønske tillykke på Facebook, og når jeg nu er der, kan jeg ligeså godt skrive det her indlæg; om jeg skal gennemarbejde min undervisning igen osv. Den værste er nettet! Der kan gå timer med at grooble!
Overspringshandlinger skal holdes nede som græs! BASTA!
Som forfatter har du rigeligt med fantasi og derfor nemt ved at opfinde “sjove” overspringshandlinger. Den slemme er research og den bedste er at læse andres bøger. Og det værste er, når disse overspringshandlinger udvikler sig til det unævnelige: SKRIVEBLOKERING. Jeg har selv haft en, der varede i to år, fordi et filmselskab ringede og spurgte, hvornår jeg blev færdig med den sidste roman i trilogien. Den gik over, da jeg efter fire dage i Kappellet på Hald havde holdt forårsrengøring og flyttet rundt på skrivebordet tre gange efter feng shui-principperne(ifølge dem skulle skrivebordet stå på toiltettet).
Mit skrive-stop forsvandt helt, da jeg læste et essay af Jens Christian Grøndahl, hvor han skrev, at han skammede sig. For jeg skammede mig over min skriveblokering. Og der er gode råd at hente i Bo Skjoldborgs bog "Flowskrivning". Efter min skrivepause(omskrivning af en poet, der mente, at ordet SKRIVEBLOKERING i sig selv kunne stoppe skriveflowet) skrev jeg min roman "Magtværk" på 14 dage, og Peter blev så nervøs, at han bankede på for at høre, om jeg stadig var i live, og tilbød Gittes gode mad. Husk uventede gæster er søde, men et skriveflow kræver vedholdenhed og alenetid.
Og nu røg nettet ... &%¤%&#¤
Kommentarer